DI: Sundheds- og ældrevæsenet skal gentænkes med borgeren i centrum

Det skal være slut med mangel på sammenhæng og ’one size fits all’-tilgang i sundhedsvæsenet. Sundheds- og plejeydelser skal fremover være tilpasset den enkelte borger. Det er hovedbudskabet i det sundhedsstrukturudspil, som DI offentliggør i dag.

Det vil kræve et langt stærkere samarbejde mellem de regionale sygehuse, den kommunale sundheds- og ældrepleje og de praktiserende læger, at sætte patienten og borgeren i centrum. I den nuværende struktur sker behandling for ofte på systemets præmisser. Derfor foreslår DI nu at regionerne etablerer lokale sundhedsfællesskaber, der skal sikre sammenhængende patientforløb i det nære sundhedsvæsen. 

-  Målet med sundhedsfællesskaberne er at gribe de patienter, der alt for ofte ender som kastebold mellem ældreplejen, den praktiserende læge og sygehuset. I dag står silotænkning og forskellige budgetkasser i vejen for et sundheds- og ældrevæsen, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og forudsætninger. Og så skal sundheds- og ældreområdet tænkes meget mere sammen, siger Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør i DI.

DI foreslår derfor et opgør med sundhedsvæsenets tredelte struktur og ”one size fits all” sundhedsydelser. Sundhedsvæsnets ydelser skal i stedet tilpasses forskellige befolkningsgrupper, afhængigt af deres risiko for at udvikle sygdom eller forværre en eksisterende sygdom.

- Vi skal have en sundhedsstruktur, der for alvor sætter borgeren i centrum. Det kræver, at der er én aktør, der har ansvaret for at binde hele patientrejsen sammen, på tværs af den praktiserende læge, kommunal sundheds- og ældrepleje og det lokale sygehus. Det har historisk været svært for parterne at aftale sig ud af, men det kan løses med vores model for nye og stærke sundhedsfællesskaber, siger Emil Fannikke Kiær.

I udspillet peger organisationen blandt meget andet på, at sundheds- og ældrevæsenet fremover i langt højere grad skal bruge teknologi, der kan aflaste sundhedspersonalet, forebygge og behandle patienter tidligt i et sygdomsforløb. Der er nemlig ikke udsigt til flere sundhedsansatte, trods en stigende sygdomsbyrde i befolkningen.

- Når man kigger i krystalkuglen, så er der ingen udsigt til, at der kommer flere offentligt ansatte i sundhedsvæsnet, selvom vi bliver flere ældre og får flere kroniske sygdomme. Derfor er det altafgørende at private aktører bliver inddraget i at udvikle sundhedsløsninger, der kan aflaste sundheds- og plejepersonalet. Det kan sundhedsvæsenet ikke løse alene, siger Emil Fannikke Kiær.

Et sundheds- og ældrevæsen med borgeren i centrum vil også kræve et øget fokus på geografisk og social lighed. Det betyder, at sundhedsvæsenet skal flytte fokus og finansiering fra primært at behandle sygdom til i højere grad også at forebygge sygdom.

- Lykkes vi med alt det, vil Danmark have skabt rammerne for verdens bedste sundhedsvæsen. Først og fremmest til gavn for patienterne, men også sundhedspersonalet og virksomhederne i life science industrien. Det vil gøre Danmark til et globalt fyrtårn for sundhed og ældrepleje, slutter Emil Fannikke Kiær.