DI: Sundheds- og ældrevæsenet skal gentænkes med borgeren i centrum
I sit nye sundhedsstrukturudspil baner Dansk Industri vejen for et sundhedsvæsen med sammenhæng og nærhed i centrum. Udspillet er Danmarks største erhvervsorganisations input til Sundhedsstrukturkommissionen og regeringens kommende sundhedsreform.
Det skal være slut med mangel på sammenhæng og ’one size fits all’-tilgang i sundhedsvæsenet. Sundheds- og plejeydelser skal fremover være tilpasset den enkelte borger. Det er hovedbudskabet i det sundhedsstrukturudspil, som DI offentliggør i dag.
Det vil kræve et langt stærkere samarbejde mellem de regionale sygehuse, den kommunale sundheds- og ældrepleje og de praktiserende læger, at sætte patienten og borgeren i centrum. I den nuværende struktur sker behandling for ofte på systemets præmisser. Derfor foreslår DI nu at regionerne etablerer lokale sundhedsfællesskaber, der skal sikre sammenhængende patientforløb i det nære sundhedsvæsen.
- Målet med sundhedsfællesskaberne er at gribe de patienter, der alt for ofte ender som kastebold mellem ældreplejen, den praktiserende læge og sygehuset. I dag står silotænkning og forskellige budgetkasser i vejen for et sundheds- og ældrevæsen, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og forudsætninger. Og så skal sundheds- og ældreområdet tænkes meget mere sammen, siger Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør i DI.
DI foreslår derfor et opgør med sundhedsvæsenets tredelte struktur og ”one size fits all” sundhedsydelser. Sundhedsvæsnets ydelser skal i stedet tilpasses forskellige befolkningsgrupper, afhængigt af deres risiko for at udvikle sygdom eller forværre en eksisterende sygdom.
- Vi skal have en sundhedsstruktur, der for alvor sætter borgeren i centrum. Det kræver, at der er én aktør, der har ansvaret for at binde hele patientrejsen sammen, på tværs af den praktiserende læge, kommunal sundheds- og ældrepleje og det lokale sygehus. Det har historisk været svært for parterne at aftale sig ud af, men det kan løses med vores model for nye og stærke sundhedsfællesskaber, siger Emil Fannikke Kiær.
I udspillet peger organisationen blandt meget andet på, at sundheds- og ældrevæsenet fremover i langt højere grad skal bruge teknologi, der kan aflaste sundhedspersonalet, forebygge og behandle patienter tidligt i et sygdomsforløb. Der er nemlig ikke udsigt til flere sundhedsansatte, trods en stigende sygdomsbyrde i befolkningen.
- Når man kigger i krystalkuglen, så er der ingen udsigt til, at der kommer flere offentligt ansatte i sundhedsvæsnet, selvom vi bliver flere ældre og får flere kroniske sygdomme. Derfor er det altafgørende at private aktører bliver inddraget i at udvikle sundhedsløsninger, der kan aflaste sundheds- og plejepersonalet. Det kan sundhedsvæsenet ikke løse alene, siger Emil Fannikke Kiær.
Et sundheds- og ældrevæsen med borgeren i centrum vil også kræve et øget fokus på geografisk og social lighed. Det betyder, at sundhedsvæsenet skal flytte fokus og finansiering fra primært at behandle sygdom til i højere grad også at forebygge sygdom.
- Lykkes vi med alt det, vil Danmark have skabt rammerne for verdens bedste sundhedsvæsen. Først og fremmest til gavn for patienterne, men også sundhedspersonalet og virksomhederne i life science industrien. Det vil gøre Danmark til et globalt fyrtårn for sundhed og ældrepleje, slutter Emil Fannikke Kiær.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Løkke-forslag om mindre risiko for danske virksomheder i Afrika er et rigtigt skridt3.5.2024 14:10:13 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen foreslog på African Nordic Business Meeting i dag at bruge Ukraine-modellen til en model for at mindske danske virksomheders risiko ved investeringer i Afrika. Det kan være en positiv begyndelse til nye principper for dansk udviklingsbistand, men det er ikke nok til at skabe virkelig forandring, mener adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen.
DI sætter partnerskab med Copenhagen Pride på pause3.5.2024 12:00:23 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri (DI) stopper det formelle samarbejde med organisationen Copenhagen Pride i 2024, da organisationens arbejde med mangfoldighed og inklusion står i skyggen af en øget politisering, der splitter i stedet for at samle mennesker.
DI: Aftale sikrer markant styrkelse af Forsvaret30.4.2024 21:22:11 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsvar får med den nye politiske aftale en markant og hurtigere styrkelse af Forsvaretend oprindeligt aftalt. Aftalen giver samtidig dansk erhvervsliv flere muligheder for at bidrage tilstyrkelsen af det samlede danske forsvar, lyder det landets største erhvervsorganisation Dansk Industri.
Kortere vej til 2030-klimamål må ikke resultere i langsommere klimaindsats30.4.2024 12:00:58 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har taget et kvantespring i klimakampen, og vi er rykket tættere på at indfri 2030-klimamålet, viser Klima-, Energi og Forsyningsministeriets årlige klimastatus- og fremskrivning. Mens vi nærmer os klimamålstregen i 2030, bør vi allerede nu samtidig indstille sigtet mod klimaneutralitet, mener DI’s politiske direktør.
Lette vinder årets lærlingepris i Midt Vest29.4.2024 09:10:41 CEST | Pressemeddelelse
Arturs Silders kom til Danmark for 4 år siden for at skabe sig en ny fremtid. I morgen får han i Vinderup overrakt prisen som Årets Lærling i Midt Vest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum