Prinsesse Benedikte åbnede udstilling på Koldinghus i dag
24.4.2024 19:17:12 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Onsdag 24. april åbnede H.K.H. Prinsesse Benedikte, der er æresprotektor for Koldinghus, udstillingen ”Prinsessekjoler” på Koldinghus.

Udstillingen, der vises i anledning af Prinsessens 80-års fødselsdag 29. april, viser et udvalg af kongelige gallakjoler, skabt igennem fire årtier af Jørgen Bender til Prinsessen. Ved åbningen deltog Hans Excellence Greve Ingolf og Grevinde Sussie af Rosenborg.
Ved ankomsten til åbningen blev Prinsessen overrasket af fødselsdagssang af museets gæster og Sankt Annæ Pigekoret, som Prinsesse Benedikte er protektor for. Museumsdirektør Thomas C. Thulstrup interviewede modejournalist Lotte Freddie om Prinsessens brug af stærke farver, og han interviewede modeskaberen Johnny Wichmann om hans samarbejdet med Prinsessen.
Ved åbningen sagde museumsdirektør Thomas C. Thulstrup bl.a.:
”Deres kjoler og dragter understreger på mange måder Deres rolle, personlighed og særlige opgave. I fire årtier var det Jørgen Bender, som syede Deres kjoler. Men kjolerne blev til i et tæt samarbejde med Dem. Og det er netop dette samarbejde mellem Prinsessen og modeskaberen Jørgen Bender, som vi har fokus på i udstillingen. Jørgen Bender var nemlig Kongehusets mest betydningsfulde modeskaber, der gennem skiftende modetendenser designede og syede bl.a. for Prinsessen, men også for Prinsessens mor, søstre og Dronning Ingrid. Haute couturens klassiske dyder præger Jørgen Benders arbejde, som er kendetegnet ved både fantasirigdom og traditionsbevidsthed, og hans kreationer er blevet til i tæt dialog med de kongelige kunder. Kjolerne er typisk skabt til særlige begivenheder, og Prinsesse Benedikte lod ofte Bender ændre og omsy sine kjoler, så de kunne præsenteres på ny."
I udstillingen udstilles der mere end 20 kjoler, der spænder over fødselsdagskjoler, en sølvbryllupskjole samt almindelige selskabskjoler til en ventekjole og Prinsessens brudekjole. Udover at give et indblik i Jørgen Benders æstetiske og detaljerige håndværk, giver udstillingen også et vue over fire årtiers modehistorie, idet udvalget er skabt i perioden 1968 til 1999.
Efter Prinsessen havde erklæret udstillingen for åben, blev hun vist rundt i udstillingen og fik mulighed for at tale med frivillige fra Koldinghus’ systue, som genskaber renæssancedragter af genbrugsstof.
Udstillingen "Prinsessekjoler" kan ses på Koldinghus fra 25. april til 1. september 2024.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder























Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Eremitageslottet i Dyrehaven danner rammen om ny todages efterårsfestival21.9.2026 14:42:17 CEST | Pressemeddelelse
14. og 15. oktober inviterer Den Kongelige Samling for første gang til Efterårsfestival på Eremitageslottet. Her kan børnefamilier opleve aktiviteter for hele familien i Dyrehavens natur og inde på det lille jagtslot, der som noget helt særligt er åbent for offentligheden i de to dage i efterårsferien.
Blomster, porcelæn og kongeligt drama på Koldinghus i uge 4221.9.2026 08:49:58 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan hele familien opleve kongeligt drama, skabe blomster inspireret af Flora Danica, komme tæt på kongeligt porcelænshåndværk og bygge drømmeslotte i LEGO® på Koldinghus.
Den Kongelige Samling og RADAR Filmfestival inviterer til gratis havefestival for hele familien i Kongens Have14.9.2026 15:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 30 aktiviteter, koncerter og filmvisninger venter børn og familier, når Kongens Have og Cinemateket danner ramme om en ny, gratis festivaldag for hele familien lørdag 19. september, kl. 10.00 – 16.00.
Pernille Rosendahl, Oh Land og Bisse overrasker med hemmelige koncerter på Rosenborg Slot9.9.2026 15:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret inviterer Den Kongelige Samling til tre hemmelige koncerter på Rosenborg Slot. Publikum ved ikke, hvilken af de tre markante danske kunstnere, der står på programmet, før musikken begynder at strømme op gennem de 400 år gamle lydkanaler i slottets Vinterstue.
Nyt kapitel for Rosenborg Slot: Vinder af arkitektkonkurrence om Rigets Skatkammer fundet31.8.2026 05:54:26 CEST | Pressemeddelelse
Rosenborg Slot får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget AART som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum