Lederne i BUPL har valgt deres nye formand
24.4.2024 15:30:33 CEST | BUPL | Pressemeddelelse
Kristine Schroll er i dag valgt som ny formand for Lederforeningen i BUPL, som organiserer 4000 pædagogfaglige ledere fra hele Danmark.

Kristine Schroll er ny formand for Lederforeningen i BUPL. Hun afløser Eva Munck Immertreu på posten. Det blev afgjort efter et kampvalg med lederkollega Pernille Dam Marcussen på lederforeningens generalforsamling på Hotel Nyborg Strand.
Kristine Schroll har siden 2007 været leder af flere dagtilbud i Aarhus, og desuden har hun været aktiv i bestyrelsen for Lederforeningen i BUPL.
- Jeg er simpelthen så glad og taknemmelig for den tillid, lederne har vist mig. Nu glæder jeg mig til endelig at komme i gang med arbejdet, siger Kristine Schroll.
Hun vil især lægge vægt på det strategiske arbejde for at sikre lederne bedre vilkår.
- Lederne er hårdt pressede og har brug for mere tid til den pædagogfaglige ledelse. Jeg glæder mig til at kæmpe for bedre løn og vilkår for de pædagogfaglige ledere. Og så glæder jeg mig til at samarbejde med Elisa Rimpler og resten af BUPL om bedre normeringer og om de store udfordringer, der er med at rekruttere pædagoger, siger Kristine Schroll.
Elisa Rimpler, formand for BUPL, var naturligvis også til stede ved generalforsamlingen og kunne ønske sin nye formandskollega tillykke med valget.
- Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med samarbejdet. Pædagoger og ledere er fælles om at kæmpe for at sikre børnenes trivsel og udvikling. Det kræver både tid til pædagogfaglig ledelse og høj pædagogfaglighed, siger Elisa Rimpler.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Ressourcemangel presser daginstitutioner: Ikke råd til pædagoger, vikarer og faglig udvikling23.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem pædagoger oplever, at der mangler økonomiske ressourcer i deres daginstitution. Det går blandt andet ud over vikardækningen, når pædagoger er syge eller fraværende i forbindelse med efter- og videreuddannelse.
BUPL: Regeringens finanslovsforslag trækker tæppet væk under nedslidte pædagoger8.10.2026 23:24:42 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det sværere for nedslidte at få seniorpension. Det rammer pædagoger hårdt, fordi mange allerede er fysisk og psykisk nedslidte efter et langt arbejdsliv.
Penge øremærket pædagoger afsættes ikke til børneområdet efter hensigten30.9.2026 10:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Midler til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver risikerer at ryge ned i kommunekasserne i stedet for at komme de mindste børn til gavn.
BUPL: Minimumsnormeringerne har skaffet flere medarbejdere, men kun hver tiende af dem er pædagog28.9.2026 08:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Ni kommuner har stadig ikke minimumsnormeringer, og kun halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Pædagogmanglen går hårdt ud over kvaliteten, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor langt børnene skal se efter en pædagog i landets kommuner. Næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer har kun en enkelt fast pædagog, og på mere end 600 stuer er der slet ingen faste pædagoger. Alarmerende, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum