Ny forskning: Manglende tandanlæg hos nyfødte kan være forbundet med sjældne børnekræftformer

Børn med kræft har oftere medfødte misdannelser end andre børn. Derfor er der behov for at forske i, om visse medfødte misdannelser kan være relaterede til tidlig optræden af kræft.

På Aarhus Universitetshospital undersøger forskere derfor forbindelsen mellem medfødte misdannelser og kræft. De foreløbige resultater fra et forskningsprojekt tyder på, at flere sjældne kræftformer hos børn og unge, såsom knoglekræft (osteosarkom), levertumorer (hepatoblastom) og kræft i nervesystemet (neuroblastom), er forbundet med manglende tandanlæg ved fødslen.

Forklaringen kan være, at de signalveje, der er afgørende for anlæg af tænder hos børn, også spiller en rolle i udviklingen af kræft. Det viser de foreløbige resultater fra det danske studie, som for første gang nogensinde har undersøgt sammenhængen i en samlet befolkningsgruppe.

- Det var overraskende, at vi fandt en mulig sammenhæng med flere forskellige sjældne kræftformer hos børn og unge, for det er ikke tidligere beskrevet. I den sammenhæng er det dog også vigtigt at pointere, at selvom der er tale om en væsentlig øget risiko, så er det stadig meget sjældne kræftformer, og derfor er risikoen for det enkelte barn fortsat lav, uddyber Ph.D.-studerende Saga Eiset fra Institut for Klinisk Medicin - Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital.

Medfødt mangel på en eller flere af de blivende tænder kaldes på fagsprog agenesi. Det optræder hos knap 8 % af den danske befolkning og bliver oftest konstateret i 10 til 12-årsalderen af en tandlæge ved en røntgenundersøgelse. Der er oftest tale om en eller få tænder. Men i sjældne tilfælde kan der være tale om mangel på næsten alle de blivende tænder.

Størst sammenhæng hos børn mellem 1 og 3 år
Forskningsprojektet har inkluderet 2,5 mio. personer, der er født i Danmark mellem 1977 og 2018. I denne gruppe havde 2,8 % fået konstateret manglende tandanlæg, mens 1,1 % havde kræft. I alt havde 778 personer i gruppen både manglende tandanlæg og kræft.

For børn mellem 1 og 3 år og voksne mellem 30 og 40 år kunne forskerne identificere sammenhænge mellem manglende anlæg af tænder og overordnet forekomst af kræft.

For de øvrige aldersgrupper kunne forskerne finde sammenhænge mellem specifikke former for kræft og manglende tandanlæg. Eksempelvis havde børn mellem 3 og 6 år med manglende tandanlæg tilsyneladende højere risiko for akut leukæmi (AML) og kræft i binde- og muskelvæv (rhabdomyosarkom).

Kan føre til øget overlevelse og færre senfølger
Forskerne skal nu i gang med at foretage en genetisk undersøgelse af de berørte familier for at blive klogere på, hvilken rolle ændringer i arvematerialet spiller for udviklingen af kræft hos børn med manglende tandanlæg ved fødslen.

Hvis det lykkes forskerne at identificere et eller flere nye syndromer, som øger risikoen for tidlig udvikling af kræft, vil det være en afgørende milepæl i forhold til at forbedre behandlingen og øge overlevelsen hos børnene.

- Vores hypotese er, at der kan være tale om et eller flere nye syndromer med øget risiko for tidlig udvikling af kræft. Identifikation af sådanne syndromer er vigtig for at sikre tidlig diagnose, og kan danne grundlag for målrettede behandlinger, forklarer overlæge og professor Henrik Hasle fra Aarhus Universitetshospital.

Næste skridt for forskergruppen er derfor at identificere ét eller flere kendte eller nye kræftsyndromer, som er på spil hos denne gruppe af børn og unge voksne. Hvis det lykkes, giver det mulighed for at tilbyde familierne systematisk screening.

En tidlig opdagelse af kræft kan potentielt redde liv, lyder det fra Børnecancerfonden, som har støttet forskningsprojektet med 1,2 mio. kr.

- Det skal øge sandsynligheden for, at en eventuel kræftsygdom opdages på et tidligt stadie. Tidlig diagnose redder liv og reducerer omfanget af senfølger hos børnene, lyder det fra Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Om forskningsprojektet:
I studiet blev der foretaget registerstudier i familier med forekomst af manglende tandanlæg med kliniske data fra Det Danske Centralregister for Odontologi (dansk kommunal børnetandpleje) fra 1. januar 1988 til 31. december 2018 og fra hospitalsbesøg i Det Danske Nationale Patientregister.

Studiet undersøger risikoen for børnekræft og kræft i tidlig voksenalder hos individer med en eller flere medfødte misdannelser.