Danske Professionshøjskolers Center for Undervisningsmidler (CFU) får ny forkvinde
24.4.2024 08:57:37 CEST | Danske Professionshøjskoler | Pressemeddelelse
Ann-Birthe Overholt Nicolaisen fra Københavns Professionshøjskole overtager posten som ny forkvinde for Center for Undervisningsmidler (CFU). Ann-Birthe overtager efter Søren Grosen fra VIA University College, der har været formand siden 2021.

Ann-Birthe Overholt Nicolaisen har siden starten af 2023 været leder for Vejledning og formidling på Center for Undervisningsmidler (CFU) på Københavns Professionshøjskole og sætter sig nu i spidsen for arbejdet med at udvikle professionshøjskolernes CFU Danmark sammen med resten af CFU Danmark ledelsen.
Ann-Birthe ser særligt frem til at fortsætte det gode arbejde, som allerede foregår i CFU. I den nærmeste fremtid står det højt på dagsordenen med udmøntningen af de afsatte 540 mio. kr. i perioden 2025-2034 til bøger mv. i den politiske aftale om 'Folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse’.
”Vi ser ind i en årrække, hvor vi skal arbejde intensivt med at få pengene til læremidler og læsekampagner mv., ud at leve på alle landets skoler. I CFU har vi selvfølgelig en stor opgave med at indkøbe og distribuere materialerne, men CFU’s kerneværdi er også at levere didaktisk støtte og vejledning til lærerne på skolerne. Med folkeskoleaftalen bliver den rolle endnu vigtigere, hvis man ønsker at få størst mulig læring og læselyst ud af midlerne”, fortæller Ann-Birthe Overholt Nicolaisen, forkvinde for CFU Danmark.
Udover distribuering af læremidler, herunder bøger til grundskolen og ungdomsuddannelser, arbejder CFU også med afholdelse af kurser for landets skolelærere, ligesom CFU deltager i forskellige udviklingsprojekter med læring som omdrejningspunkt:
”Professionshøjskolernes CFU Danmark deltager i flere udviklingsprojekter, heriblandt tre store nationale projekter der fokuserer på elevernes manglende læselyst. Med den nye folkeskoleaftale håber vi selvfølgelig, at CFU Danmark skal indgå i det nye dialogforum for læremidler, og at vi kan bringe vores stærke kobling til professionshøjskolernes forskningsmiljøer og vores mange erfaringer med læseindsatser og læremiddelvejledning af lærerne i spil - også i den nye læsekampagne”, siger Ann-Birthe Overholt Nicolaisen.
Til kamp mod besparelse
Ann-Birthe Overholt Nicolaisen kommer også til at stå i spidsen, når professionshøjskolernes CFU Danmark fortsætter kampen for at fjerne den permanente nedskæring, som CFU står overfor på Finansloven:
”CFU Danmark står paradoksalt nok også til at skulle spare en femtedel af budgettet, hvilket svarer til godt 42 millioner om året. Det virker helt absurd, når vi samtidigt står over for en kæmpe opgave med at indkøbe, distribuere og vejlede i det bogindkøb, som folkeskoleforligskredsen har besluttet. Derfor er CFU Danmarks fortsatte bevilling i Finansloven for 2025 selvfølgelig noget af det, der står højest på vores prioriteringsliste. Vi lykkedes med at få fjernet den planlagte besparelse med Finansloven i 2024, og vi håber, at politikerne kan se nødvendigheden i at fjerne den permanent, så CFU har de bedst mulige forudsætninger for at bidrage til at indfri regeringens ambitioner om mindre brugaf skærm i skolen, som også understøttes af skøn- og faglitteratur”, siger Ann-Birthe Overholt Nicolaisen.
Ann-Birthe Overholt Nicolaisen er 48 år og har en lang historik i uddannelsesverdenen, hvor hun bl.a. har 10 års erfaring med at udvikle digitale læremidler hos undervisningsforlaget Clio og har arbejdet som lærer og læsevejleder i 14 år. Derudover er hun uddannet Cand. Pæd. fra Danmarks Pædagogiske Universitet.Ann-Birthe Overholt Nicolaisen er tiltrådt stillingen som forkvinde for professionshøjskolerne CFU Danmark pr. 23. april 2024.
FAKTA:
Professionshøjskolernes CFU Danmark hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet og er strukturelt forankret på landets seks professionshøjskoler med afdelinger landet over. CFU’s opgave er defineret i egen lovbekendtgørelse og er finansieret gennem en statslig bevilling, der udløses af finansloven.
CFU’s kerneopgave er centreret om en omfattende samling af alle slags læremidler, herunder bøger til udlån til alle landets skoler og ungdomsuddannelser. Med læremidler i kobling med pædagogisk vejledning, kurser og konferencer kan undervisere benytte det lokale CFU-centers mange gratis tilbud til at berige og udvikle deres daglige undervisning.
I samarbejde med forlagsbranchen og skolernes aktører afholder CFU fagmesser og større events, og indgår i en lang række udviklingsprojekter med ministeriet, DR, forskellige fonde og øvrige samarbejdspartnere.
Nøgleord
Kontakter
Louise Soraya Sturich Berggreen, Kommunikationsspecialist i Center for Undervisningsmidler
Tlf: 6137 1516
CFU’s kerneopgave er centreret om en omfattende samling af alle slags læremidler, herunder bøger til udlån til alle landets grundskoler og ungdomsuddannelser.
Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Danske Professionshøjskoler om nye optagetal: Flere optaget på læreruddannelsen giver grund til optimisme27.7.2026 18:32:01 CEST | Pressemeddelelse
Til midnat får mere end 84.000 spændte ansøgere svar på, om de får tilbudt en plads på den videregående uddannelse, de har søgt. For mere end 18.000 af dem begynder studielivet efter sommerferien på en af landets seks professionshøjskoler, hvor de skal uddanne sig til bl.a. folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og bygningskonstruktør. Det samlede optag på professionsbacheloruddannelserne er ifølge tal fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet steget med 2 pct. sammenlignet med sidste år. Også de fire store velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser – pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver – går samlet frem med 2 pct. Udviklingen dækker over en stigning på hhv. 7 pct. til læreruddannelsen og 3 pct. til sygeplejerskeuddannelsen. Optaget på socialrådgiveruddannelsen er uændret (0 pct.), mens pædagoguddannelsen har en lille tilbagegang på 1 pct. ”Det er meget positivt, at flere er blevet optaget på professionsbacheloruddannelserne. Især den markante fremgan
Nye søgetal: Stabil søgning giver et godt afsæt for de styrkede professionsuddannelser5.7.2026 14:11:08 CEST | Pressemeddelelse
Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 1. De nye søgetal viser, at professionshøjskolerne samlet har modtaget 22.443 førsteprioritetsansøgninger, som næsten er på niveau med sidste år. På de fire største velfærdsrettede uddannelser er søgningen steget med 7 pct. til socialrådgiveruddannelsen og 4 pct. til sygeplejerskeuddannelsen, mens søgningen er faldet marginalt med 1 pct. til både pædagog- og læreruddannelsen. Selvom udviklingen varierer mellem de enkelte professionshøjskoler, peger årets samlede søgetal på, at søgningen til professionshøjskolernes uddannelser har stabiliseret sig, og det gælder også de store velfærdsrettede uddannelser. Forperson for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, glæder sig over, at søgningen til professionshøjskolernes uddannelser har fundet et mere stabilt niveau og ser de nye søgetal som et godt afsæt for det fortsatte arbejde med at uddanne flere og endnu dygtigere fagprofessionelle. "Det er posit
Ny uddannelse får stærk start: 453 ansøgere til den første professionsmaster for lærere og pædagoger4.5.2026 09:19:31 CEST | Pressemeddelelse
Den første uddannelse på kandidatniveau på landets seks professionshøjskoler er kommet stærkt fra start. Da ansøgningsfristen udløb fredag kl. 12, havde hele 453 ansøgere søgt ind på de 300 studiepladser på professionsmasteruddannelsen i pædagogisk-psykologisk rådgivning, som udbydes fra sommeren 2026.
Ny undersøgelse: Danmark vil særligt mangle lærere, men også pædagoger og sygeplejersker i 203518.3.2026 09:41:42 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at Danmark i 2035 kan forvente at stå over for store ubalancer mellem udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannede. Med høje ambitioner for velfærden vil behovet kun vokse – ikke mindst hvis politiske folkeskoleudspil, der kræver flere lærere og pædagoger, skal blive til virkelighed.
Nye kvote 2-søgetal: Flere søger uddannelser til sygeplejerske og pædagog, mens søgningen til læreruddannelsen står stille15.3.2026 15:25:29 CET | Pressemeddelelse
Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2. De nye søgetal viser, at der samlet set er lige så mange 1. prioritetsansøgninger til landets seks professionshøjskoler som sidste år. Ser man på de enkelte uddannelser på landsplan, er der på sygeplejerske- og pædagoguddannelsen tale om en mindre stigning på henholdsvis 5 og 2 pct. i kvote 2, mens det for læreruddannelsen er status quo sammenlignet med sidste år. Søgetallene dækker over regionale forskelle på tværs af de seks professionshøjskoler. Forperson for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, glæder sig over den mindre stigning til flere velfærdsrettede professionsuddannelser, men understreger, at de samlede søgetal til videregående uddannelser først kendes i starten af juli. ”Sidste års reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der skal gøre uddannelserne mere attraktive, markerer på mange måder en ny begyndelse for professionsuddannelserne. På landets professionshø
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum