Hovedvejen ved Møldrup får ny asfalt
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på fire kilometer af rute 13 ved Møldrup nord for Viborg fra onsdag 24. april og tre uger frem.
I dag går Vejdirektoratet i gang med at udskifte asfalt ved Møldrup nord for Viborg. Det sker på en fire kilometer lang strækning af Hovedvejen, der også er kendt som rute 13.
Arbejdet begynder her til morgen, hvor den nuværende asfalt skal affræses, hvilket foregår i dagtimerne, mens den resterende del af arbejdet af hensyn til trafikanterne hovedsageligt vil blive udført om aftenen og natten. Fræsearbejdet kommer til at vare to dage.
Vejdirektoratet forventer, at arbejdet vil tage i alt tre uger. Dog med det forbehold, at vejret nogle gange kan være årsag til mindre forsinkelser.
Sådan foregår arbejdet
Vejdirektoratet begynder med at affræse den gamle belægning. Herefter bliver der udlagt et nyt slidlag og til slut påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Bortset fra de første to dages fræsearbejde bliver arbejdet udført i aften- og nattimerne. Det sker på hverdage i tidsrummet fra kl. 18.00 til 6.00.
I aften- og nattetimerne vil omkørsel for alle biltyper ske via Skivevej/Løgstørvej.
I dagtimerne er strækningen åben for trafik som normalt, men med nedsat hastighed i situationer, hvor man skal køre på fræset overflade eller ved manglende striber.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Kirsten Guldbæk RoelsgaardIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 20 14kiro@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Tilkørsel til Djurslandsmotorvejen fra E45 spærres10.1.2025 12:18:26 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør skal udføre arbejde på tilkørselsramperne fra E45 Østjyske Motorvej til Djurslandsmotorvejen ved Aarhus N i aften- og nattetimerne mandag til tirsdag i næste uge. Trafikanter må ud på lille omkørsel i perioden
E45 vil være spærret i aften- og nattetimerne i sydgående retning ved Horsens N10.1.2025 11:57:59 CET | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 14. januar til fredag den 17. januar vil E45 Østjyske Motorvej være spærret ved <55> Horsens N i sydgående retning i tidsrummet 18:30-06:00
Vejdirektoratet inviterer til møde om støjskærm langs Vestmotorvejen ved Sorø9.1.2025 11:52:30 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er gået i gang med planlægning af den støjskærm, som skal op langs Vestmotorvejen ved Pedersborg i Sorø. Vejdirektoratets projektfolk vil på mødet fortælle om den kommende støjskærm og de positive effekter for området til kommende naboer og andre interesserede.
Tilkørslen mod syd ved <59> Hornstrup på E45 Østjyske Motorvej lukker fra fredag til mandag9.1.2025 09:57:06 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lukker for den sydlige tilkørsel ved <59> Hornstrup på E45 Østjyske Motorvej mellem klokken 18.00 fredag den 10. januar og kl. 06.00 mandag den 13. januar
Ny stibro over Nordjyske Motorvej ved Kridtsvinget bliver monteret over de kommende to weekender8.1.2025 14:25:06 CET | Pressemeddelelse
I starten af februar vil der igen være en færdig stibro, som forbinder de to campusområder på Tech College i Aalborg, hen over Nordjyske Motorvej ved Kridtsvinget. Den førstkommende weekend, den 11. – 12. januar, bliver den bærende bue til den nye stibro monteret, og weekenden efter, den 18. – 19. januar, bliver det nye brodæk etableret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum