Nyt stærkt erhvervssamarbejde mellem Danmark og Ukraine
Erhvervsminister Morten Bødskov er sammen med en erhvervsdelegation rejst til Ukraine, hvor han bl.a. er mødtes med Ukraines Præsident Volodymyr Zelenskyj. Erhvervsministeren har sammen med Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko underskrevet en aftale, der skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Ukraine i kampen for frihed.
Dansk erhvervsliv har siden krigens start bakket op om Ukraines kamp mod russiske tropper. Det har både været gennem donationer til humanitær hjælp og investeringer, som skal hjælpe med at genopbygge Ukraine og dets økonomi.
For at styrke det i forvejen stærke samarbejde er erhvervsminister Morten Bødskov rejst til Ukraine med en række danske topchefer. Med en aftale mellem Danmark og Ukraine har erhvervsministeren og Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko lagt en strategisk og langsigtet ramme for arbejdet med genopbygningen af Ukraine. Her er fokus især på genopbygning af kritisk infrastruktur, grøn energi og den ukrainske industri.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
”Ukraines kamp for frihed er vores kamp for frihed. Støtten skal fortsætte. Og her har dansk erhvervsliv allerede gentagne gange vist, hvilket stof de er gjort af. Vi må ikke lade Putins angreb stå i vejen for investeringer i genopbygningen af fremtidens frie Ukraine. Vores samarbejde er allerede stærkt, men nu gør vi det endnu stærkere. Med aftalen sikrer vi, at dansk viden og innovation kan gøre gavn og hjælpe ukrainerne med at genopbygge deres land. Sammen kan vi skabe grobund for et stærkt og frit Ukraine for fremtiden.”
Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko:
”I extend my appreciation to the Government of Denmark for their support in the reconstruction of Ukraine. We see the opportunities to strengthen ties between Danish and Ukrainian businesses to bolster the Ukrainian economy. We are sincerely grateful for the recent decision of the Danish Government to expand funding for the Danish Export Investment Fund (EIFO). We are confident that this is an encouraging tool for existing and potential Danish investors in Ukraine. Additionally, we see prospects for deepening cooperation in the green transition and introducing innovative solutions in critical infrastructure, where Denmark is a market leader. We are specifically talking about water supply, heating, electricity, and sustainable building materials."
Under sin rejse mødes erhvervsministeren og resten af delegationen med den ukrainske Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko samt øvrige repræsentanter fra den ukrainske regering og det ukrainske parlament. Han skal desuden holde møder med en række repræsentanter fra danske virksomheder, der er til stede i Ukraine. Derudover har erhvervsministeren besøgt et af Carlsbergs store bryggerier i landet, som repræsenterer en af mest markante danske investeringer i Ukraine.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Presseinvitation: Regeringen inviterer til præsentation af aftale om Styrkelse af Dankort26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankort mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Konkurrencerådet indleder efterforskning af forsikringsmarkedet25.6.2025 14:12:46 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet har indledt en markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private. Erhvervsminister Morten Bødskov kalder efterforskningen et vigtigt skridt hen mod sundere konkurrence på forsikringsmarkedet.
Ny kortlægning: Her skal den næste ”Ole opfinder” og ”Ida iværksætter” udklækkes25.6.2025 13:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af Iværksætteraftalen fra 2024 har Erhvervsstyrelsen undersøgt, hvordan det står til med fysiske iværksættermiljøer i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum