Sammenlægning af Farum Fjernvarme og Vestforbrænding er nu godkendt
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu meddelt sin godkendelse af sammenlægningen mellem Farum Fjernvarme og Vestforbrænding, hvor Farum Fjernvarmes fjernvarmeaktiviteter overdrages til Vestforbrænding. Både bestyrelsesformand for Vestforbrænding, Ole Bondo Christensen, og formand for Farum Fjernvarme, Henrik Haugaard Pedersen, udtrykker stor glæde over, at godkendelsen er i hus.

”Jeg er rigtig glad for, at aftalen nu er godkendt af myndighederne – en proces som har varet godt fire måneder, og som jeg ved, har været ventet i spænding af Farum Fjernvarmes forbrugere, der med sammenlægningen nu kan se frem til billigere og mere klimavenlig fjernvarme fra Vestforbrænding. Jeg vil benytte lejligheden til at takke de mange fra Vestforbrænding og Farum Fjernvarme, som har medvirket i arbejdet og gjort det muligt for Farum-borgerne at blive en del af det store fjernvarmenet og dermed opnå større forsyningssikkerhed. Sammenlægningen betyder et prisfald for Farum Fjernvarmes kunder i Farum. Samtidig kan der komme gang i arbejdet med at udrulle fjernvarme i nye områder af Farum. De første skridt tages i 2024,” siger Ole Bondo Christensen.
”Sammenlægningen har været undervejs siden foråret 2023. Forud for myndighedernes godkendelse har vi forhandlet og analyseret grundlaget. Vi har også været igennem processer, hvor vores årsmøde i Farum Fjernvarme, har skullet tage stilling til sammenlægningen. Det har taget tid, men kigger jeg tilbage, har det været en god proces og nu med en god afslutning,” siger formand for Farum Fjernvarme, Henrik Haugaard Pedersen.
Efter både Vestforbrændings bestyrelse og Farum Fjernvarmes repræsentantskab i december 2023 godkendte aftalegrundlaget for sammenlægningen, har sagen ligget hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til godkendelse. Undervejs har styrelsen stillet supplerende spørgsmål, som parternes advokater løbende har besvaret. Parterne har fra begyndelsen forventet, at styrelsen ville træffe en afgørelse inden for tre måneder, men den lidt længere sagsbehandlingstid har ikke rokket ved hverken aftalegrundlaget eller ønsket om sammenlægningen.
Ole Bondo Christensen og Henrik Haugaard Pedersen udtrykker samstemmende, at det fra begyndelsen har været et mål i sig selv at gøre arbejdet med sammenlægningen så grundigt, som overhovedet muligt for at betrygge fjernvarmekunderne i, at hver en sten er vendt for at forhindre utilsigtede overraskelser.
Kontakter
Per Henrik GoosmannPressechefVestforbrænding
Tlf:+45 40387631pgo@vestfor.dkOm Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. Vi er ejet af 19 storkøbenhavnske og sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. På vores hjemmeside www.vestfor.dk kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Vestforbrænding på vej mod CO2-neutral affaldsenergi, øget genbrug og mere fjernvarme19.6.2025 16:49:36 CEST | Pressemeddelelse
2024 blev året, hvor Vestforbrænding tog afgørende skridt videre inden for genbrug og genanvendelse, fjernvarme og CO2-fangst. Og hvor et nyt partnerskab og en styrket organisering gjorde Vestforbrænding godt rustet til fremtidens krav til konkurrenceudsættelse, affaldshåndtering og energiforsyning.
Kom til nabobesøg på Vestforbrænding11.6.2025 08:51:59 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding gentager succesen fra sidste år og inviterer sine naboer til at opleve Danmarks største affalds- og energianlæg indefra. Du kan høre mere om det daglige arbejde og om visionerne for fremtiden. Besøget afsluttes med en rundvisning på værket og en sjælden mulighed for at komme ind i én af Vestforbrændings to store ovne, som på det tidspunkt er lukket ned for vedligehold.
Stærkt felt videre i stort fjernvarmeudbud4.6.2025 14:02:43 CEST | Pressemeddelelse
I alt fem virksomheder er blevet prækvalificeret til at afgive indledende bud på Vestforbrændings anden etape af selskabets store fjernvarmeudrulning. Nu skal de prækvalificerede virksomheder konkurrere om at blive blandt de totalentreprenører, der frem mod 2030 skal udvide fjernvarmenettet i seks kommuner og tilslutte op mod 17.000 husstande til fjernvarme.
Ny leder til Vestforbrænding Affaldsenergi20.5.2025 08:36:40 CEST | Pressemeddelelse
1. juni tiltræder Vegard Hetting stillingen som leder af Vestforbrænding Affaldsenergi. Vegard indgår samtidig i Vestforbrændings ledelse.
CIPs og Vestforbrændings CO₂-fangstprojekt prækvalificeret til CCS-puljen16.5.2025 10:10:59 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og Vestforbrænding har sammen nået en vigtig milepæl i arbejdet med at etablere Danmarks næste storskalaanlæg til CO₂-fangst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum