Stigende pendling over Øresundsbron
24.4.2024 08:55:00 CEST | Øresundsbron | Pressemeddelelse
Pendlingen over Øresundsbron steg markant i årets første kvartal. Med et gennemsnit på 5.276 passager pr. dag steg pendlertrafikken 6,4 % i forhold til samme periode i 2023.
Øresundsbro Konsortiets resultat blev 298 mio. DKK før værdiregulering, hvilket er 8 mio. DKK mere end i første kvartal sidste år.

– Pendlingen over Øresundsbron fik et markant opsving i årets første kvartal. Fire ud af ti pendlerrejser foretages med vores nye periodekort, som giver ubegrænsede rejser til en fast månedspris, siger Linus Eriksson, administrerende direktør i Øresundsbron.
Der var i gennemsnit 16.913 passager pr. dag i årets første tre måneder, hvilket er en stigning på 4,8 % i forhold til sidste år.
Fritidstrafikken med ØresundGO-rabataftalen steg med 11,9 % i årets første kvartal i forhold til samme periode sidste år. Stigningen kan dog delvist skyldes en kalendereffekt, fordi påsken lå i andet kvartal sidste år.
– Den danske fritidstrafik fortsætter med at stige fra sidste års rekordniveau, og det forstærker billedet af en stor dansk interesse for ferie og shopping i nærområdet. Kombineret med at den svenske fritidstrafik nu er på vej op igen, er det en stærk start på årets fritidstrafik, siger Linus Eriksson.
Påsken faldt tidligere end i 2023, og det havde en negativ kalendereffekt på lastbiltrafikken. Godstrafikken fortsatte det fald, der begyndte i andet kvartal sidste år, efter at have haft en meget stærk trafikvækst siden pandemien. Lastbiltrafikken faldt med 6 % i første kvartal i forhold til samme periode i 2023.
Vejindtægterne steg med 16 mio. DKK til 335 mio. DKK i årets første tre måneder i forhold til samme periode sidste år. Driftsomkostningerne steg fra 60 til 63 mio. DKK, mens renteudgifterne steg med 3 mio. DKK til 49 mio. DKK.
– Vi forventer, at Øresundsbro Konsortiets resultat for hele året før værdiregulering vil ligge mellem 1.400 og 1.500 mio. DKK, hvilket er på niveau med sidste års resultat, siger Linus Eriksson.
Udvikling af vejtrafikken i januar-marts 2024
|
Trafik per dag 2024 |
Trafik per dag 2023 |
Udvikling (%) |
Udvikling (antal) |
|
|
Personbiler* |
15.033 |
14.189 |
5,9% |
844 |
|
ØresundGO |
5.472 |
4.891 |
11,9% |
581 |
|
ØresundBUSINESS |
2.369 |
2.345 |
1,0% |
24 |
|
ØresundPENDLER |
5.276 |
4.960 |
6,4% |
316 |
|
Kontant |
1.916 |
1.993 |
-3,9% |
-77 |
|
Godstrafik** |
1.782 |
1.869 |
-4,7% |
-87 |
|
Lastbiler > 9 m |
1.576 |
1.677 |
-6,0% |
-101 |
|
Varubiler 6-9 m |
206 |
192 |
7,3% |
14 |
|
Busser |
98 |
79 |
24,1% |
19 |
|
Totalt |
16.913 |
16.137 |
4,8% |
776 |
Udviklingen i den gennemsnitlige trafik pr. dag i 2024. Togtrafikkens udvikling præsenteres i Øresundsindex/Trafikstatistik.
* Personbiler inkluderer personbiler med påhængsvogn og motorcykler.
** Godstrafik inkluderer alle godstransporter fra 6 meter.
Hovedposter i perioden (millioner DKK)
|
Jan-mar |
Jan-mar |
Udvikling |
|
|
Indtægter vej |
335 |
319 |
16 |
|
Indtægter jernbane |
147 |
146 |
1 |
|
Øvrige indtægter |
5 |
4 |
1 |
|
Indtægter i alt |
487 |
469 |
18 |
|
Driftsomkostninger |
-63 |
-60 |
-3 |
|
Andre driftsomkostninger |
-3 |
0 |
-3 |
|
Afskrivninger |
-74 |
-73 |
-1 |
|
Resultat af primær drift |
347 |
336 |
11 |
|
Finansielle poster |
-49 |
-46 |
-3 |
|
Resultat før værdireguleringer |
298 |
290 |
8 |
|
Værdiregulering, dagsværdieffekt netto* |
91 |
-71 |
|
|
Værdiregulering, valutakurseffekt netto* |
33 |
6 |
|
|
Periodens resultat |
422 |
225 |
|
* Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvor finansielle aktiver og passiver værdiansættes til deres markedsværdi med løbende bogføring af værdireguleringen i resultatopgørelsen under finansielle poster. Markedsværdireguleringen påvirker imidlertid ikke virksomhedens tilbagebetalingsevne.
Nøgleord
Kontakter
John Alexander SahlinPresseansvarlig
Tlf:+45 33 41 61 15jsa@oresundsbron.comLisa Sandager RamlowChef for Kommunikation & Public Affairs
Tlf:+4531266220lsr@oresundsbron.comOm Øresundsbron
Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Øresundsindex: Rekord for person- og pendlerrejser over Øresund3.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejserne over Øresund fortsatte med at stige i første halvår af 2026 og nåede nye rekordniveauer for både person- og pendlerrejser, viser Øresundsindex/Trafikstatistik for første halvår. Togrejserne over broen udviklede sig særligt stærkt og voksede med 7,1 procent
Øresundsbron udskifter to ekspansionsfuger26.8.2026 09:50:00 CEST | Pressemeddelelse
To af Øresundsbrons største ekspansionsfuger udskiftes samtidig – en løsning, der forkorter den samlede projekttid med et helt år. Arbejdet er planlagt, så vejtrafikken påvirkes mindst muligt, men i cirka otte uger vil fremkommeligheden over broen være begrænset.
Åsa Melvanius bliver ny CDO på Øresundsbron20.8.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbron har udnævnt Åsa Melvanius til ny Chief Digital Officer (CDO) og tager dermed nye skridt i arbejdet med digitalisering og AI. Hun tiltræder som chef for enheden Digitalisering og IT den 1. september og bliver en del af selskabets direktion.
Højeste halvårstrafik nogensinde på Øresundsbron13.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Fritidsrejser, pendlertrafik og godstransport fortsætter med at stige over Øresundsbron. I årets første halvår steg vejtrafikken med 1,9 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Øresundsbro Konsortiet kan samtidig præsentere et resultat på 859 mio. DKK før værdiregulering.
Tre nye trafikrekorder på Øresundsbron28.7.2026 08:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbron har sat nye trafikrekorder for døgn, weekend og uge – blot ét år efter de seneste topnoteringer. Med 37.669 vejpassager blev der sat ny døgnrekord lørdag den 25. juli, hvilket er 882 flere passager end den tidligere døgnrekord fra 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum