Historisk højt medicinforbrug hjælper danskerne igennem dagligdagen
I 2023 steg danskernes forbrug af apoteksmedicin til et historisk højt niveau, viser nye tal, som Danmarks Apotekerforening har udleveret til Gjensidige. Samtidig viser en ny undersøgelse, at 4 ud af 10 danskere har brug for medicin for at klare hverdagen.

Medicin mod smerter, depression, diabetes eller forhøjet blodtryk. Listen over danskernes medicin er lang, og forbruget er stigende, viser en ny opgørelse fra Danmarks Apotekerforening. Siden 2019 er forbruget steget med 17 procent, og alene sidste år blev der langet 6 procent mere recept- og håndkøbsmedicin over disken på landets apoteker.
En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige, viser desuden, at 4 ud af 10 danskere må tage medicin for at fungere i deres hverdag eller arbejdsdag.
“En del af forklaringen er sandsynligvis, at vi lever længere og med alderen stiger medicinforbruget typisk. I mange sammenhænge er vi også blevet bedre til at bruge medicin forebyggende i forhold til en del livsstilssygdomme,” siger Mette Glad, som er fagchef i sundhed hos Gjensidige.
Medicin mod smerter og psykiske lidelser
I undersøgelsen svarer 38 procent af danskerne ja til, at det er nødvendigt for dem at tage medicin for at komme igennem deres hverdag eller arbejdsdag. 15 procent svarer, at de tager medicin mod smerter, mens 8 procent svarer, at de tager medicin mod psykiske lidelser.
"Det er heldigvis ikke længere så tabuiseret at tale om vores psykiske helbredstilstand, så tallene kan også være udtryk for, at flere beder om hjælp. Medicin er i mange tilfælde med til at holde os raske. Det vigtigste er, at vi har fokus på kun at indtage nødvendig medicin og ikke glemmer alle de andre ting, vi selv kan gøre for at bidrage positivt til livet," siger Mette Glad.
Hun understreger, at forebyggelse og tidlig indsats er vigtigt i forhold til depression og mistrivsel. De gode råd er at prioritere ting, som giver glæde i hverdagen, at passe sin søvn og være fysisk aktiv, når det er muligt.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget blandt 1008 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © YouGov for Gjensidige i februar 2024.
Er det nødvendigt for dig at tage medicin, for at du kan komme igennem din hverdag/din arbejdsdag? |
|
Ja |
38 % |
Ja, smertestillende medicin |
15 % |
Ja, medicin mod psykisk lidelse |
8 % |
Ja, beroligende medicin |
3 % |
Ja, en anden type medicin |
20 % |
Nej |
54 % |
Ved ikke / ønsker ikke at besvare |
8 % |
Nøgleord
Kontakter
Trine JakobsenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:53 88 80 81trine.jakobsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Ny undersøgelse: Så mange danskere tisser i poolen12.7.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du er en af de tusindvis af danskere, der bruger din sommerferie på at flyde rundt i en pool for at blive afkølet, så bør du måske overveje at tage nogle forholdsregler. Flere end hver sjette dansker erkender nemlig, at de tisser i poolen. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
Næsten dagligt er der optræk til en ulykke ved overskæringer på jernbanen9.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste to år er der registreret over 700 forløbere til ulykker ved overskæringer på jernbanenettet, hvor der har været ved at ske en kollision eller påkørsel. Det viser nye tal, som Trafikstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Bank og forsikringsselskab advarer mod dette på udlandsferien8.7.2025 14:31:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Sparekassen Kronjylland og Gjensidige, viser, at næsten hver tredje dansker foretrækker at betale med kontanter, når de er på ferie i udlandet. Det kan være en dårlig idé, advarer Sparekassen Kronjylland og Gjensidige.
Mange danskere kender ikke anbefalingerne: Betalinger i udlandet kan give ekstraregning6.7.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden dansker kender ikke deres banks anbefalinger for betaling med kort i udlandet, og det kan føre til en ærgerlig ekstraregning på ferien, lyder advarslen fra Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Hedebølge resulterer i dehydrering for danske feriegæster3.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens der opleves rekordhøje temperaturer og hedebølge i Europa, er det alfa omega at danskerne husker at drikke rigeligt med væske og sørge for saltbalancen, når de er på ferie. Sådan lyder opfordringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum