Sunset Boulevard

Nordjyde overtager tre Sunset Boulevard restauranter

Del

Thomas Jensen, 53 år og bosiddende i Hals, står til at overtage ledelsen af hele tre Sunset Boulevard restauranter i Nordjylland. Først for skud står restauranten i Haverslev den 1. maj. Med overdragelsen ender samtlige kædens seks nordjyske restauranter på lokale hænder som led i en strategi om at styrke den lokale forankring. 

Den 1. maj føjer landets største danskejede fastfoodkæde en ny erfaren franchisetager til holdet. Thomas Jensen kommer med stor erfaring i driftseffektivitet, personaleledelse og kundeservice fra sin baggrund som retailer for 11 Shell stationer i Aalborg og Vendsyssel gennem mere end 10 år. Og nu skal han prøve kræfter som franchisetager med tre Sunset Boulevard restauranter i porteføljen.  

Thomas Jensen overtager restauranterne i Haverslev den 1. maj 2024, Aalborg Storcenter den 1. juli 2024, og Kennedy Arkaden den 1. september 2024. Restauranterne er, ifølge både kæden og den nye franchisetager, i forvejen veldrevne og har for nyligt gennemgået betydelige renoveringer. Med hænderne på roret vil Thomas Jensen sikre, at de standarder ikke kun opretholdes, men at den positive kurve fortsætter opad. 

Jeg er meget begejstret for muligheden og fremtidsudsigterne ved overtagelsen. Min ambition er at bygge videre på restauranternes stærke fundament, sikre medarbejdernes fortsatte trivsel og skabe endnu flere gode gæsteoplevelser i fremtiden,” siger Thomas Jensen.   

Burgerkæde i solid fremgang 

Overtagelsen sker i kølvandet på en række succesrige år i Sunset Boulevard med vækst og innovation. 2023 blev det tredje rekordår i træk med en bemærkelsesværdig stigning i omsætningen på 27% målt mod 2022 og en markant stigning i antallet af gæster og transaktioner, hvor restauranterne i Nordjylland udviste flotte præstationer.  

Jens Broch, administrerende direktør for Sunset Boulevard, understreger betydningen af lokalt engagement:  

Jeg er helt overbevist om, at Thomas er den helt rette til at drive restauranterne i fremtiden. Hans lokale indsigt og dokumenterede ledelsesevner er afgørende for at drive væksten videre, og hans personlige tilknytning til Nordjylland og daglige tilstedeværelse som franchisetager i restauranterne bliver klart en styrkende faktor for den fortsatte vækst og trivsel,” siger han.  

Kontakter

Billeder

Om Sunset Boulevard

Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 48 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og tre i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1600 medarbejdere i Danmark. 

Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.  

I juni 2022 indførte Sunset Boulevard 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret og øgede i den forbindelse effektiviteten og arbejdsglæden med en række nye værktøjer og indsatser. I januar 2023 ændrede kæden også praksis i restauranterne med et nyt mere medarbejderadfærds- og gæstefokuseret system, der har øget medarbejder- og gæstetilfredsheden.   

Kæden har hovedkontor i Kolding og er ejet af den danske erhvervsmand Jeppe Droob

Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard

Middelfart Friskoles elever planter 100m2 offentlig tilgængelig mikroskov15.4.2024 13:00:18 CEST | Pressemeddelelse

På onsdag den 17. april planter eleverne fra Middelfart Friskoles 4. og 6. klasser en Mikroskov på 100 m2 på et offentligt tilgængeligt område af skolens grund. Mikroskove er endnu et nyt fænomen i Danmark, og plantningen sker i samarbejde med Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling NU med henblik på at sikre øget naturforståelse og flere grønne områder i byerne.

Tag din egen tallerken med og få 15% rabat – dansk fastfoodkæde tester nyt initiativ til reducering af emballageforbruget21.3.2024 10:53:54 CET | Pressemeddelelse

I kølvandet på, at den foreløbige aftale om en ny europæisk emballageforordning blev indgået den 4. marts, tester landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, som de første nu medbragt emballage som en mulig vej til at nedbringe forbruget af engangsemballage. Tilbuddet lyder – medbring din egen tallerken og få 15% rabat.

Sunset Boulevard satser på fermentering i nyt dansk samarbejde4.3.2024 08:41:28 CET | Pressemeddelelse

Den 6. marts sætter Sunset Boulevard en danskudviklet tempeh-burger på menuen i alle kædens restauranter landet over. Burgeren The Nordic Tempeh er lavet med en plantebaseret bøf af fermenterede økologiske danske råvarer udviklet i samarbejde med danske producenter. “Fermentering giver en fantastisk smagsoplevelse - og det skal vores gæster nu have mulighed for at prøve,” siger kædens kommercielle direktør.

Sunset Boulevards årsresultat for 2023 slår alle rekorder30.1.2024 09:32:16 CET | Pressemeddelelse

- Stigning i gæstetilfredshed og digitale løsninger bag succesen. Sunset Boulevard, landets største danskejede burgerkæde, kan nu præsentere det bedste regnskabsår nogensinde siden åbningen i 1996. Med en stigning i omsætning på 27% målt mod 2022, en markant stigning i antallet af gæster og transaktioner samt en fortsat strategisk ekspansion markerer virksomheden sit tredje rekordår i træk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye