TV 2 Dokumentar går undercover i prostitutionsmiljøet
En ny TV 2-dokumentar sætter fokus på danske bagmænd, der udlejer deres udtjente huse og lejligheder til prostitution.

En skjult og ulovlig sexindustri lever i bedste velgående i Danmark. Den finder sted i en underverden af ulovlige bordeller, hvor skruppelløse danske bagmænd groft udnytter udenlandske kvinder og tjener styrtende med penge på, at kvinderne sælger sex.
Det afdækker i en ny TV 2-dokumentar, 'Bordellernes bagmænd', i to episoder. Den ulovlige bordeldrift foregår under elendige forhold i lejligheder, på villaveje og i faldefærdige huse langt ude på landet.
- Det her er som at standse vand ned ad et bjerg, fordi indtjeningen er så enorm. Altså, der er internationale organisationer og kloge hoveder, som siger, at det her er helt på højde med narko- og våbenhandel. Så pengenes magt gør, at det er næsten umuligt at komme til livs, siger Tom Nørskov, specialkonsulent i Central Efterforskning, Midt- og Vestjyllands Politi.
De danske bagmænd
I sexindustrien er der en lang kæde af bagmænd, der tjener penge på, at kvinder sælger sex. De bagmænd, der organiserer rejsen hertil. Dem, der driver bordellerne i Danmark. Og så de danske bagmænd, som TV 2 Dokumentar sætter fokus på. Nemlig dem, der lejer gamle huse og lejligheder ud til prostitution og tjener styrtende med penge på det.
Det kaldes medvirken til rufferi - og det er ulovligt. Man må ifølge loven nemlig ikke tjene penge på, at andre sælger sex.
For at komme helt tæt på udlejerne og for at undersøge, hvordan det ulovlige sexmarked fungerer, går TV 2 Dokumentar undercover med skjult kamera i prostitutionsmiljøet. Med udgangspunkt i hundredvis af sexannoncer på nettet kommer journalisterne på sporet af flere danske bagmænd.
Bagmændene fortæller, at de tjener 30.000-50.000 kroner om måneden på udenlandske kvinder, der sælger sex og betaler husleje til dem. De fortæller også, hvordan de instruerer kvinderne i, hvad de skal sige, når politiet kontrollerer bordellerne. På den måde kan bagmændene undgå at blive stillet til ansvar.
Kradser kun i overfladen
- Indtjeningen er meget høj - enormt høj - for dem, der er bagved. Det er svært afdække dem. Og når vi så afdækker dem, er der minimal straf. Og det er jo ærgerligt. Vi ønsker jo at ramme dem, der står bagved og ikke pigerne, siger Tom Nørskov, som indrømmer, at bagmændene generelt har alt for let spil:
- Vi kradser jo kun i overfladen, siger han.
TV 2 Dokumentars afdækning løber over flere måneder og viser, hvad der ligner en organiseret og systematiseret sexindustri med mange bagmænd, der tjener store penge, og mange kvinder, der bliver groft udnyttet.
- Der er ingen tvivl om, at hvis politiet ville have det her som et indsatsområde, så er der tusindvis af sager derude. Så er det bare at gå i gang og tage det fra en ende af, siger Trine Baumbach, professor i strafferet på Københavns Universitet.
Det vides ikke med sikkerhed, hvor stort prostitutionsmarkedet er i Danmark. Den seneste opgørelse er fra 2020, hvor det nationale forskningscenter VIVE anslår, at 4.500 personer sælger sex i Danmark. På en enkelt dag finder TV 2 Dokumentar 1.859 annoncer fra personer, der tilbyder sex.
Se 'Bordellernes bagmænd' på TV 2 og TV 2 Play onsdag 24. april og onsdag 1. maj.
Nøgleord
Kontakter
Mathias TraczykPR-konsulent
Dokumentar
Links
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
'Toppen af poppen' vender tilbage. Her er de nye artister.12.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter halvandet års pause er 'Toppen af poppen' tilbage med fornyet energi. TV 2 har netop sendt et nyt hold musikere afsted til optagelserne, som denne gang finder sted ved Anneberg Kulturpark i naturskønne Odsherred.
Drew Sycamore afløser Oh Land som dommer i 'X Factor'10.9.2025 11:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Nanna Øland Fabricius har af personlige årsager trukket sig som dommer i den kommende sæson af 'X Factor'. I stedet tager Drew Sycamore over og sætter sig ved dommerbordet sammen med Benjamin Hav og Thomas Blachman.
’Knæk Cancer’ er tilbage: Her er årets værter3.9.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 og Kræftens Bekæmpelse sætter i uge 43 fokus på kræftsagen. Fire kendte værter står i spidsen, når indsamlingsshowet ’Knæk Cancer – et show for sagen’ er tilbage lørdag 25. oktober.
Tilfredsstillende halvårsresultat – TV 2 Play mest sete streamingtjeneste27.8.2025 14:47:24 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 Play er fortsat den mest sete streamingtjeneste i Danmark, og TV 2 leverer lønsom vækst i en usikker tid.
TV 2 Charlie sender 'Hjertegalla' for 14. gang - med Louise Wolff og Steen Langeberg som værter21.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag 13. september 2025 bliver danskerne igen inviteret med til det populære indsamlingsshow 'Hjertegalla', når det sendes på TV 2 Charlie og TV 2 Play. Værtsduoen består i år af Louise Wolff, som også var vært sidste år, og Steen Langeberg, som debuterer som vært på 'Hjertegalla'.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum