Vejarbejde på vigtig bro ud af København
Vejdirektoratet arbejder natten mellem onsdag den 24. april og torsdag den 25. april på Sorterendebroen ved Avedøre i Storkøbenhavn. Vejarbejdet vil give forlænget rejsetid for trafikanterne på vej ud af hovedstaden.

Natten mellem onsdag den 24. april og torsdag den 25. april udfører Vejdirektoratet vedligeholdelsesarbejde på Sorterendebroen ved Avedøre i vestgående retning for at mindske ujævnheder i belægningen omkring en fuge, hvor der blev arbejdet sidste år.
En fuld udbedring afventer nyt slidlag på strækningen, fordi man til den tid kan rette på vejens længdeprofil over en lidt længere strækning.
Vejdirektoratet forventer, at arbejdet kan medføre kortvarige kødannelser for trafikanterne, og derfor bør trafikanter planlægge deres rute og holde sig orienteret om kødannelse på Trafikinfo.dk.
Sådan foregår arbejdet
Entreprenøren arbejder i tidsrummet fra kl. 19.30 onsdag aften til torsdag morgen kl. 05.00. I tidsrummet indtil kl. 23.30 opretholdes to åbne spor, mens der i tidsrummet fra kl. 23.30 til kl. 05.00 opretholdes et åbent spor.
Entreprenøren arbejder etapevis på tværs af vejen. Først bliver belægningen fræset, og efterfølgende bliver der udlagt en tynd overfladeforsegling.
Information til trafikanterne
Arbejdet betyder, at der kun vil være passage i henholdsvis to og et spor ved arbejdsstedet med hastighedsnedsættelse til 50 km/t. Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på vejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere på Trafikinfo.dk
Kontakter
Hans-Åge CorduaProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 75 01haco@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Informationsmøde om nye cykelstier i Auning18.11.2025 14:01:44 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer mandag den 24. november til informationsmøde om de kommende cykelstier, der skal gøre det mere attraktivt og sikkert at tage cyklen gennem Auning.
Kom til informationsmøde om udbygningen af vejen mellem Ålbæk og Skagen13.11.2025 12:03:56 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer borgere, naboer og erhvervsdrivende til informationsmøde om udbygningen af Rute 40 mellem Ålbæk og Skagen. På mødet vil der blive givet en status for projektet, og der vil blive fortalt om, hvordan arbejdet nu bevæger sig fra planlægning til virkelighed.
Vejarbejde på Vejlefjordbroen13.11.2025 08:42:13 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal reparere en fuge på Vejlefjordbroen i motorvejens sydgående spor. Det betyder vejarbejde af to omgange. Først en inspektion og derefter den egentlige reparation.
Støjskærm klar ved Vorup langs Nordjyske Motorvej: 374 boliger får mindre støj13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er færdig med opsætningen af en 1300 meter lang og 7 meter høj støjskærm langs Nordjyske Motorvej ved Vorup i Randers Kommune. Det kommer 374 husstande i området til gode, som nu får reduceret støjen fra den trafikerede motorvej.
Mange bød på opgaven med snerydning og saltning13.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udvidede denne gang kriterierne for udbuddet af vinterberedskabet, og det resulterede i en markant fremgang i antallet af tilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

