DI-direktør: Selv om Danmark er lille skal der være mere plads til store grønne ambitioner
23.4.2024 12:01:59 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Klimarådet har i dag præsenteret en række bud på, hvordan Danmarks arealer kan blive mere grønne. Ifølge landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er det afgørende, at vi i fremtiden høster et større grønt udbytte på alle arealer.

Danmark er et lille land med store ambitioner inden for blandt andet klima, vandmiljø, biodiversitet, fødevareproduktion, klimatilpasning, skov, drikkevand, økologi, vedvarende energi og beboelse. Måden vi bruger vores knappe areal på har stor betydning for om vi kan nå vores grønne mål og forpligtigelser. I en ny rapport om arealanvendelse sætter Klimarådet tal og effekter på en række knapper, der kan skrues på for at indfri ambitionerne.
- Det er en stor udfordring, at få plads til alt det, som vi gerne vil have, når vi samtidig ikke har så mange arealer til rådighed, fordi vi er et lille land. Det kræver en skarp prioritering, hvis vi skal indfri vores grønne ambitioner og forpligtelser, som er afgørende for hele Danmarks udvikling og vækst. Det er ikke kun en diskussion, som er vigtig at Klimarådet bringer på banen, men det er også en central diskussion, i den grønne trepart, siger Morten Høyer, politisk direktør i DI.
Ifølge Klimarådet bliver 72 pct. af Danmarks areal brugt til landbrug og skovbrug. Ved omlægning af nogle af de arealer er der mulighed for både at reducere udledninger af drivhusgasser og kvælstof, og på samme tid skabe mere plads til natur til gavn for klimaet, biodiversiteten og vandmiljøet. DI-direktøren er enig i, at der er behov for at se på, om vi kan indrette de arealer smartere og høste synergieffekterne.
- Vi skal have endnu flere grønne pletter på Danmarkskortet, og det kræver ikke kun en ambitiøs grøn omstilling af landbruget, men også mere urørt skov og andre områder, hvor vi kan udvikle biodiversiteten. Som noget nyt skal vi tænke på, hvordan vi får mest muligt ud af vores knappe arealer. Så når vi laver klimaindsatser skal vi samtidig tænke i, hvordan vi forbedrer vandmiljøet, udbygger vedvarende energi og skaber mere natur samtidig, på de samme arealer, siger Morten Høyer og fortsætter:
- Når der tages lavbundsjorde ud, reduceres samtidig andelen, der kan dyrkes på. Derfor giver det god mening, at have færre benspænd for den effektive produktion, for vi skal stadig have en stærk fødevareproduktion i Danmark. Jeg sidder ved forhandlingsbordet i den grønne trepart med den klare ambition, at vi skal finde en helhedsløsning, der skaber forudsætningerne for, at fremtidens danske landbrug kan stå stærkere og grønnere, i forhold til i dag, siger Morten Høyer.
Ifølge Klimarådet kan en klimaafgift på landbruget fungere som motor. Den klimaafgift, som kommer, skal indrettes klogt, så vi kan skubbe udviklingen i den rigtige retning i kombination med grøn teknologi og mere skovrejsning.
- En helhedsorienteret grøn omstilling af vores areal, og særligt vores landbrug, er en kompleks opgave. Her er udfordringerne og løsningerne forbundne på tværs. En afgift skal indrettes klogt, og kan ikke stå alene, men skal suppleres med en række andre tiltag, der sikrer, at vi skaber et landbrug i fremtiden, der fortsat kan være den danske styrkeposition, vi kender i dag, siger Morten Høyer.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI ruster organisationen og driften yderligere til digitaliseret fremtid28.5.2026 12:19:51 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største erhvervsorganisation gennemfører ny organisationsudvikling for i endnu højere grad at kunne imødegå en stigende kompleksitet i behov hos såvel samfund som medlemsvirksomheder.
DI: Vand under pres kræver en ny kurs for Danmark27.5.2026 14:42:43 CEST | Pressemeddelelse
DI vil gøre Danmark til globalt foregangsland for cirkulær vandforvaltning, klimatilpasning og vandteknologi – og sikre rent drikkevand, robust forsyning og adgang til vand for fremtidens industri.
DI om vismandsrapport: Virksomheder oplever en anden hverdag26.5.2026 12:02:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri har ros til den nye rapports relevante analyser om bl.a. differentieret moms, udenlandsk arbejdskraft og den aktuelle økonomiske politik, men vismændenes analyse af store virksomheder rammer ved siden af virkeligheden
DI-prognose: Stiger en tønde olie 10 dollar, kan det koste tusindvis af job16.5.2026 07:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt oliechok fra krigen i Mellemøsten kan forplante sig til lavere aktivitet og færre job i Danmark. Dansk Industris prognose viser, at hvis olieprisen i en periode ligger blot 10 dollar højere end forventet, kan det bremse væksten med milliarder og koste 11.000 job.
DI: Klimafremskrivningen vurderer, at 2030-klimamålet står til at blive indfriet12.5.2026 16:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er på vej til at indfri 70-procentsreduktionsmålet i 2030. Men alt afhænger af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Det forudsætter stabile rammevilkår og en fast kurs i klimaindsatsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum