Forsvarsministeren er hovedtaler ved Haderslev Lysfest
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen er hovedtaler ved markeringen af Befrielsen ved Haderslev Lysfest i år. Det er 74 år siden, traditionen med at markere Befrielsen på Haderslev Kaserne startede, og omkring 10.000 mennesker er de seneste år samledes her for at fejre fred, frihed og forsoning 4. maj.

Siden 1950 har man markeret Befrielsen på Haderslev Kaserne. Dermed er det 74 år siden den første lysfesttaler gik på talerstolen i Haderslev, og i år er det landets forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, der skal samle de op mod 10.000 mennesker, der normalt deltager i markeringen i Haderslev.
”Jeg er rigtig glad for, at Troels Lund Poulsen har sagt ja tak til at være hovedtaler ved lysfesten i år. Jeg kan ikke forestille mig nogen mere oplagt end landets forsvarsminister til at sætte ord på den tid, vi er i lige nu”, siger borgmester i Haderslev Kommune, Mads Skau.
”Forsvaret er en central del af vores historie i Sønderjylland, og en stor del af vores hverdag i Haderslev. Derfor glæder det mig, at forsvarsministeren deltager, når vi markerer Befrielsen i Haderslev 4. maj”, siger Mads Skau.
Storstilet markering med op mod 10.000 deltagere
Markeringen af Befrielsen i Haderslev har de seneste år trukket op mod 10.000 deltagere på Haderslev Kaserne 4. maj, efter Haderslev Kommune og Haderslev Garnison i samarbejde udvidede arrangementet. Men siden 1950 har rigtig mange af byens borgere været med til fakkeloptog gennem byen og Store Tappenstreg. En tradition der ikke er ændret, selvom der er kommet nye indslag til.
”Fred, frihed og forsoning er begreber, der knytter sig til befrielsen og Sønderjyllands historie – ikke mindst for garnisonen og byens soldater. Vi ser frem til sammen med kommunen og de mange frivillige kræfter at markere og højtideligholde befrielsesaftenen til et brag af en lysfest. VAAGEN OG TRO”, siger oberst Lars Nygaard, der er regimentschef for Slesvigske Fodregiment.
Årets kunstneriske indslag er Dorthe Gerlach
Årets kunstneriske indslag ved Haderslev Lysfest leveres foruden Slesvigske Musikkorps og Haderslev Domkirkes Pigekor af Dorthe Gerlach.
Dorthe Gerlach er kendt som en fremragende sanger og en stor fortolker af den danske sangskat. Hun er kendt fra bandet HUSH, som hun i 1997 dannede sammen sin mand Michael Hartmann, som solist og fra de populære tv-udsendelser Toppen af poppen.
Program
Haderslev Lysfest markeres med program i dagene op til og hele dagen den 4. maj med arrangementer i Haderslev. Det store fakkeloptog samles på Gravene i Haderslev og går mod Haderslev Kaserne klokken 21.35, hvor aftenen program starter 21.55.
Se hele programmet på www.haderslevlysfest.dk
Kontakter
Mads SkauBorgmester
Tlf:40 78 14 75mskau@haderslev.dkPeter Bo Hansen
Major og presseofficer
Thor LangeKulturkoordinator
Tlf:74 34 17 44thla@haderslev.dkFølg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum