Home of Carlsberg

Home of Carlsberg udvider permanent udstilling og stiller skarpt på bryggeriarbejdernes historie og Carlsbergs mangeårige partnerskaber i fodbold

Del

Fem måneder efter åbningen af Home of Carlsberg, er den nye attraktion i København klar med nye tilføjelser til den permanente udstilling. De nye tilføjelser stiller skarpt på flere væsentlige emner i Carlsbergs historie – et historisk blik på bryggeriarbejderne og Carlsbergs mangeårige partnerskaber inden for fodbold, heriblandt partnerskabet med Premier League-klubben Liverpool FC.

Liverpool FC spillertunnel
Liverpool FC spillertunnel Daniel Rasmussen

Arbejdernes historier er en vigtig del af bryggeriets historie
Udstillingsteamet hos Home of Carlsberg har med hjælp fra Carlsbergs arkivar Linda Petersen gravet dybt i Carlsbergs arkiver, der gemmer på en guldgrube af unikke historier, billeder og genstande, der fortæller om bryggeriarbejdernes historie. Det er der kommet en ny tilføjelse til udstillingen ud af, som skal være med til at give gæster et indblik i livet på Carlsberg Bryggerierme fra 1847 og frem til i dag. Home of Carlsbergs direktør, Tine Kastrup-Misir, fortæller:

Ud over at formidle historien om familien Jacobsen, har det været en vigtig prioritet for os at formidle arbejdernes historier. Uden dem var der ikke noget Carlsberg.”

I udvidelsen er der også blevet plads til at fortælle historien om den kendte danske kunstner Thorvald Bindesbøll, der skabte Carlsbergs ikoniske logo. I 1904 blev Carlsberg leverandør til Det Kongelige Danske Hof, og i den anledning lancerede bryggeriet en ny type pilsner på flaske med en etiket designet af Bindesbøll. Etiketten modtog en pris i 2007 fra Dansk Design Center for sit klassiske design. Trods mindre justeringer gennem årene har Carlsbergs etiketter stadig Bindesbølls karakteristiske kendetegn; kronen og humlebladet.


Carlsberg hylder partnerskaber og kulturen omkring fodbold
Carlsbergs mange samarbejder inden for sport og især fodbold er en central del af Carlsbergs historie og den passionerede fodboldkultur verden over. Det har derfor været en del af planen fra start, at udvide udstillingen med et område dedikeret til fodbold. Tine Kastrup-Misir tilføjer:

Carlsberg og fodbold hører uløseligt sammen. Vi har i mange år været sponsor for forskellige fodboldhold, heriblandt F. C. København, Herrelandsholdet og Liverpool FC. Partnerskabet med Liverpool FC går tilbage til 1992 og er det længste af sin slags i Premier Leagues historie. Netop det ønsker vi at fejre i den nye tilføjelse til udstillingen. Uanset hvilket hold du hepper på, er der en god oplevelse i vente.”

I udvidelsen om fodbold og partnerskabet med Liverpool FC, kan gæster blandt andet opleve et interview med Liverpool FC-spilleren Vladimir Šmicer om den legendariske Champions League-finale i 2005, hvor Liverpool FC blev mestre ved at vinde den nervepirrende straffesparkskonkurrence. Gæster kan også opleve genstande lånt fra Liverpool FC-museet og få taget et billede med en Liverpool FC-spiller foran et ’AR Hero Mirror’.

De nye tilføjelser i udstillingen vil blive markeret med flere forskellige aktiviteter og events i løbet af sommeren. Home of Carlsberg vil blandt andet være en del af det officielle program til Golden Days-festivalen i september, der i år bærer temaet På Arbejde.

Kontakter

Billeder

Liverpool FC spillertunnel
Liverpool FC spillertunnel
Daniel Rasmussen
Download
Home of Carlsberg udstilling
Home of Carlsberg udstilling
Daniel Rasmussen
Download
Home of Carlsberg udstilling
Home of Carlsberg udstilling
Daniel Rasmussen
Download
Home of Carlsberg udstilling
Home of Carlsberg udstilling
Daniel Rasmussen
Download
Thorvald Bindesbøll logoer
Thorvald Bindesbøll logoer
Daniel Rasmussen
Download
Home of Carlsberg udstilling
Home of Carlsberg udstilling
Daniel Rasmussen
Download

Links

Om Home of Carlsberg

Home of Carlsberg ligger i J.C. Jacobsens bryggeri fra 1847 på Valby Bakke, der med sine historiske og velbevarede bygninger udgør en enestående ramme om den historiske fortælling. Home of Carlsberg byder inden for til en udstilling om Carlsbergs historie og videnskaben bag øl, guidede ture og ølsmagninger samt en Brand Store, bar og Madklubben-restaurant. Området er åbent for alle, og der kan bookes billetter og oplevelser på Home of Carlsbergs hjemmeside.

Følg pressemeddelelser fra Home of Carlsberg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Home of Carlsberg

Åbningsweekend: Home of Carlsberg åbner 1. december og byder gæster velkommen hjem til Carlsberg1.12.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Efter en gennemgribende modernisering er tiden endelig kommet til, at Home of Carlsberg kan slå dørene op til en ny kulturhistorisk oplevelse i København. Fredag den 1. december 2023 kl. 10.00 åbner dørene til Home of Carlsberg, og gæster fra nær og fjern bydes velkommen hjem til Carlsberg. Kom og oplev den gamle bryggergård blive vækket til live i de historiske rammer, hvor kultur møder forskning, og hvor friskbrygget øl møder smagfulde retter hos den nyåbnede restaurant Madklubben Home of Carlsberg.

Home of Carlsberg lancerer nyt digitalt univers: gå på opdagelse og planlæg dit besøg allerede nu19.10.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 1. december 2023 åbner Home of Carlsberg dørene til et nyt kulturområde – og ikke mindst en helt ny udstilling, hvor fortællingen om Carlsberg udfolder sig i fortid, nutid og fremtid. Med lanceringen af det nye digitale univers, er det allerede nu muligt at planlægge sit besøg og sikre en plads til en uforglemmelig oplevelse hos Home of Carlsberg.

Carlsberg åbner ny kulturattraktion: oplev en interaktiv udstilling der folder Carlsberg-fortællingen ud i fortid, nutid og fremtid22.8.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Siden 2018 har en af Københavns mest populære turistattraktioner, Visit Carlsberg, været lukket og gennemgået en omfattende modernisering. Den 1. december 2023 genåbner Visit Carlsberg som Home of Carlsberg – og slår dørene op til en ny og større udstilling samt et ikonisk industrihistorisk område for lokale og turister, der tørster efter at se, høre og smage historien om J.C. Jacobsen og hans familie. Eller, som blot ønsker at nyde en kold, nybrygget øl i den gamle bryggergård.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye