Multicheck A/S

Nyt agentur til Multicheck: Skal forhandle en af markedets førende portion cutter-maskiner

Del

Multicheck er ny forhandler af udskæringsmaskinen Borncut Portion Cutter. For flere af Multichecks medarbejdere er der med det nye agentur tale om et kærkomment gensyn med Portion Cutter-teknologien, som de tidligere har arbejdet indgående med gennem årtier.

På billedet ses tv Thorbjørn Schütt og th Sven Bækhøj Jensen
På billedet ses tv Thorbjørn Schütt og th Sven Bækhøj Jensen

Blækket er knap nok tørt på papiret, men allerede efter få dages forhandling mærker Multichecks salgschef Thorbjørn Schütt allerede stor efterspørgsel på Borncuts Portion Cutter, som inspektions-, veje- og mærkningsudstyrsspecialisten Multicheck er ny forhandler af i Danmark, Sverige og Norge.

Det er en maskine, hvis nyeste generation blandt andet udmærker sig ved at kunne udskære op til 4.340 stykker fjerkræ eller fisk eller kød i minuttet.

”Jeg har allerede fået flere henvendelser fra potentielle kunder, som spørger ind til maskinen. Det understreger bare, at der er tale om en maskine og en producent med et virkelig godt ry i branchen,” siger Thorbjørn Schütt.

Gammel kærlighed ruster aldrig

For både Thorbjørn Schütt selv og Multichecks svenske direktør, Stefan Hagman, er der med det nye agentur tale om en genforening med en gammel flamme. De har til sammen 35 års salgserfaring med Portion Cutter i Skandinavien.

”Både Thorbjørn og Stefan har oceaner af erfaring med Portion Cutter-teknologien, og vi kender dem rigtig godt. Vi er sikre på, at Multicheck med både deres erfaring og deres kompetencer er det helt rigtige valg i forhold til at udbrede vores Portion Cutter yderligere i Danmark, Norge og Sverige,” siger Sven Bækhøj Jensen, direktør i Borncut.

Høj præcision og minimalt spild

Det var Borncuts grundlæggere, som helt tilbage i 1992 opfandt den oprindelige Portion Cutter. Udviklingen af de første generationer af maskinen fandt sted i andre virksomheder, men i 2016 blev Borncut etableret som selvstændig virksomhed, og teknologien blev videreudviklet.

Den seneste generation af maskinen, 225d og 225s, håndterer som nævnt op til 4.340 emner i minuttet og er udstyret med blandt andet et højtopløseligt 400 Hz-kamera, avanceret servoteknologi, et højpræcisions-lasersystem og avanceret software til beregning af det enkelte emnes densitet.

Derudover er Portion Cutter-maskinen udstyret med en kniv i superstærkt stål, der skærer utrolig præcist i en 360 graders cirkel, hvilket sikrer høj præcision og minimalt spild.

225-serien består af to maskiner – en single lane-maskine og en dual lane-maskine. Hertil kommer en BC300 Single Lane Meat til udskæring af okse- og svinekød uden ben.

Flere komplimentære løsninger

Multicheck A/S - med hovedkvarter i Horsens og egne afdelinger i både Sverige og Norge – er en af markedets førende forhandlere af inspektions-, veje- og mærkningsudstyr til blandt andet fødevareindustrien.

Og netop virksomhedens brede produktsortiment vil også komme Portion Cutter-kunderne til gode, understreger Thorbjørn Schütt.

”Det betyder, at vi kan levere en række komplimentære løsninger rundt om selve portion cutter’en. Det kan være sorteringsløsninger, vægte og vejeceller samt etiketterings- og inspektionsløsninger. Det ligger i vores DNA, at vi altid kan hjælpe med at skræddersy en løsning til den enkelte kunde,” slutter Thorbjørn Schütt.

Fakta om Borncut Portion Cutter

  • Kan udskære op til 4.340 emner i minuttet
  • Kan anvendes til portionsudskæring af fisk, fjerkræ samt svine- og oksekød uden ben
  • Nem justering af udskæringsvinkler
  • Udstyret med servoteknologi
  • Nem betjening via HMI-touchscreen

Kontakter

Thorbjørn Schütt, salgschef i Multicheck: +45 24 83 19 18 / thsc@multicheck.dk

Billeder

På billedet ses tv Thorbjørn Schütt og th Sven Bækhøj Jensen
På billedet ses tv Thorbjørn Schütt og th Sven Bækhøj Jensen
Download
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye