Hvis du hedder Kirsten eller Erik, er der fri entre på Frihedsmuseet 5. maj
Når kalenderen runder 5. maj, er det 79 år siden, Danmark atter blev frit igen efter den tyske besættelse. Det fejrer Frihedsmuseet ved at give gratis adgang til alle gæster, der hedder 1940’ernes mest populære pige- eller drengenavn.
Står der Kirsten eller Erik på dåbsattesten?
Så er der gratis entre på Frihedsmuseet i København 5. maj på Danmarks befrielsesdag.
Det er nemlig det mest populære drenge og pigenavn i 1940’erne – og altså de navne, flest babyer fik under og i årene lige efter besættelsen.
I år er det 79 år siden, at budskabet om, at de tyske tropper i Danmark havde kapituleret, rungede igennem danskernes radio – og den 5. maj starter nedtællingen til den helt store mærkedag, nemlig 80-året for befrielsen i 2025.
Og det skal fejres, fortæller museumschef David Høyer.
”Når vi vælger at give gratis adgang 5. maj for alle gæster, der hedder Kirsten eller Erik, er det dels for at skabe en sjov og festlig dag, der er lidt anderledes end normalt. Men det er også for at give rum for lidt refleksion over, at der var en masse danske børn, der blev født ind i besættelsen, med de knapheder, bekymringer og utrygheder det gav. Heldigvis endte disse børn med at vokse op i et frit Danmark. Hvordan mon deres liv var blevet, hvis Hitler havde vundet?” siger han og tilføjer:
”Vi lever lige nu atter i en tid, hvor vi i den grad bliver konfronteret med, at vi ikke må tage vores frihed og tryghed for givet – på en måde vi ikke har gjort siden 1940, hvor de tyske tropper rullede ind over grænsen. Derfor vil vi gerne gøre noget ekstra ud af at fejre den dato, hvor Danmark atter blev frit og hylde retten til at kunne leve frit og vokse op uden at leve i et diktatorisk styre.”
Fra 1940-49 blev der født 21.974 piger, der blev døbt Kirsten og 29.669 drenge, der blev døbt Erik.
Ud over at give gratis adgang til gæster med de populære navne, tænder Frihedsmuseet traditionen tro også lys i vinduerne på befrielsesaftenen 4. maj, når mørket falder på.
Nøgleord
Kontakter
Julie Lorenzen
Tlf:41 20 60 42Julie.Lorenzen@natmus.dkOm Frihedsmuseet
Frihedsmuseet er museet for Danmarks modstandskamp under besættelsen i 1940-45.
Frihedsmuseet fokuserer på valget om at gå til modstand – og overskride den grænse, modstandskampen var i samtiden.
Følg pressemeddelelser fra Frihedsmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frihedsmuseet
Under besøg på Frihedsmuseet så H.M. Dronningen, hvor danske modstandsfolk blev henrettet3.4.2024 14:08:06 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Hjemmeværnets 75-års jubilæum besøgte Hendes Majestæt Dronningen i dag Frihedsmuseet. Her så Dronningen de tre henrettelsespæle, danske modstandsfolk blev bundet til, inden de blev skudt. Hjemmeværnet udsprang af modstandsbevægelsens kamp for frihed.
I dag ankom en helt unik urne til Frihedsmuseet14.11.2023 14:47:43 CET | Pressemeddelelse
Frihedsmuseet fik i dag overdraget en urne fra kz-lejren Neuengamme, som måske har indeholdt knoglerester fra den danske modstandsmand Preben Holger Larsen. Knogleresterne blev begravet i Mindelunden sidste år, og nu kommer urnen altså på museum.
I efterårsferien kan børnene rejse tilbage til besættelsens Danmark31.8.2023 16:59:43 CEST | Pressemeddelelse
Frihedsmuseet i København udbyder i efterårsferien en helt særlig børnerundvisning for de 9-12årige, der fortæller om modstandskampen og besættelsen i børnehøjde.
Frihedsmuseet slår dørene op for den nye særrundvisning ’Forfulgt’29.8.2023 11:29:08 CEST | Pressemeddelelse
I oktober er det 80 år siden tyskernes aktion mod de danske jøder. Men de var langt fra de eneste i Danmark, der blev forfulgt under besættelsen. I denne nye rundvisning dykker vi ud over jødernes skæbne også ned i nogle af de andre grupper, der måtte leve på flugt.
Augustoprøret: For 80 år siden gik danskerne til kamp mod tyskerne14.8.2023 15:11:16 CEST | Pressemeddelelse
Det kom til omfattende strejker og gadekampe mod besættelsesmagten, da indbyggerne i nogle af de største danske byer i løbet af august 1943 gjorde oprør. Urolighederne spredte sig og førte til, at den danske samarbejdspolitik brød sammen den 29. august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum