Hvis du hedder Kirsten eller Erik, er der fri entre på Frihedsmuseet 5. maj
Når kalenderen runder 5. maj, er det 79 år siden, Danmark atter blev frit igen efter den tyske besættelse. Det fejrer Frihedsmuseet ved at give gratis adgang til alle gæster, der hedder 1940’ernes mest populære pige- eller drengenavn.

Står der Kirsten eller Erik på dåbsattesten?
Så er der gratis entre på Frihedsmuseet i København 5. maj på Danmarks befrielsesdag.
Det er nemlig det mest populære drenge og pigenavn i 1940’erne – og altså de navne, flest babyer fik under og i årene lige efter besættelsen.
I år er det 79 år siden, at budskabet om, at de tyske tropper i Danmark havde kapituleret, rungede igennem danskernes radio – og den 5. maj starter nedtællingen til den helt store mærkedag, nemlig 80-året for befrielsen i 2025.
Og det skal fejres, fortæller museumschef David Høyer.
”Når vi vælger at give gratis adgang 5. maj for alle gæster, der hedder Kirsten eller Erik, er det dels for at skabe en sjov og festlig dag, der er lidt anderledes end normalt. Men det er også for at give rum for lidt refleksion over, at der var en masse danske børn, der blev født ind i besættelsen, med de knapheder, bekymringer og utrygheder det gav. Heldigvis endte disse børn med at vokse op i et frit Danmark. Hvordan mon deres liv var blevet, hvis Hitler havde vundet?” siger han og tilføjer:
”Vi lever lige nu atter i en tid, hvor vi i den grad bliver konfronteret med, at vi ikke må tage vores frihed og tryghed for givet – på en måde vi ikke har gjort siden 1940, hvor de tyske tropper rullede ind over grænsen. Derfor vil vi gerne gøre noget ekstra ud af at fejre den dato, hvor Danmark atter blev frit og hylde retten til at kunne leve frit og vokse op uden at leve i et diktatorisk styre.”
Fra 1940-49 blev der født 21.974 piger, der blev døbt Kirsten og 29.669 drenge, der blev døbt Erik.
Ud over at give gratis adgang til gæster med de populære navne, tænder Frihedsmuseet traditionen tro også lys i vinduerne på befrielsesaftenen 4. maj, når mørket falder på.
Nøgleord
Kontakter
Julie Lorenzen
Tlf:41 20 60 42Julie.Lorenzen@natmus.dkOm Frihedsmuseet
Frihedsmuseet er museet for Danmarks modstandskamp under besættelsen i 1940-45.
Frihedsmuseet fokuserer på valget om at gå til modstand – og overskride den grænse, modstandskampen var i samtiden.
Følg pressemeddelelser fra Frihedsmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frihedsmuseet
5. maj på Frihedsmuseet: 99-årig modstandsmand mødte unge erhvervsskoleelever5.5.2025 17:03:25 CEST | Pressemeddelelse
80-året for befrielsen blev i dag fejret på Frihedsmuseet ved et helt særligt arrangement, hvor en rullende modstandsvogn bygget af elever fra fem erhvervsskoler landet over blev indviet. De unge fik et par kloge ord med på vejen af den 99-årige modstandsmand Ejler Borch.
Se billederne: Sådan fejrede danskerne Danmarks befrielse1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5. maj er det 80 år siden, at den fem år lange tyske besættelse af Danmark endelig var forbi. Det fejrede danskerne blandt andet ved at gå på gaden og vise deres glæde. Men det var også blodige dage med dræbte og sårede.
Se billederne: Sådan fejrede århusianerne Danmarks befrielse1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5. maj er det 80 år siden, at den fem år lange tyske besættelse af Danmark endelig var forbi. Det fejrede århusianerne blandt andet ved at gå på gaden og vise deres glæde. Men det var også blodige dage med dræbte og sårede.
Se billederne: Sådan fejrede aalborgenserne Danmarks befrielse1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5. maj er det 80 år siden, at den fem år lange tyske besættelse af Danmark endelig var forbi. Det fejrede aalborgenserne blandt andet ved at gå på gaden og vise deres glæde. Men det var også blodige dage med dræbte og sårede.
Se billederne: Sådan fejrede sønderjyderne Danmarks befrielse1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5. maj er det 80 år siden, at den fem år lange tyske besættelse af Danmark endelig var forbi. Det fejrede sønderjyderne blandt andet ved at gå på gaden og vise deres glæde. Men det var også blodige dage med dræbte og sårede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum