Fremtiden for Danmarks arealer: Klima-, biodiversitet- og miljøudfordringer bør løses samlet
En ny analyse fra Klimarådet viser, at tiltag for bedre vandmiljø og mere biodiversitet vil medføre markante klimagevinster. Politikerne bør derfor tænke Danmarks grønne mål sammen i de kommende år.
Danmarks knappe landareal skal rumme blandt andet byer og infrastruktur, landbrug, skovbrug og natur. Samtidig er anvendelsen af de danske arealer kritisk for, at vi kan opfylde både nationale og fælles europæiske målsætninger for klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten.
Klimarådet undersøger i en ny analyse, hvordan Danmark mest effektivt kan leve op til forskellige krav til vores landareal. Kravene betyder nemlig, at det i stigende grad bliver nødvendigt at prioritere arealanvendelsen.
Heldigvis kan forskellige grønne indsatser på arealerne ofte løse mere end ét problem. Fx kan ny produktionsskov gavne både klimaet og vandmiljøet, hvis den bliver plantet det rette sted i landskabet. Man kan altså slå flere fluer med et smæk med en koordineret indsats.
”Vores mål for klima, vandmiljø og biodiversitet har synergier, som vi bør udnytte. På den måde kan vi minimere omkostningerne for samfundet, når jord skal udtages eller omlægges,” siger forperson for Klimarådet Peter Møllgaard.
Indsats for bedre vandmiljø og biodiversitet giver markante klimagevinster
Klimarådets analyse stiller særligt skarpt på klimareduktioner, forbedret vandmiljø og biodiversitet. Analysen viser, at arealindsatsen i første omgang bør fokusere på vandmiljøet og biodiversiteten.
Årsagen er, at tiltag for vandmiljø og biodiversitet kun er effektive, hvis de har den rette geografiske placering. For at gavne vandmiljøet bør skovrejsning fx finde sted tæt på et vandløb eller en fjord, hvor der er et behov for at reducere tabet af næringsstoffer. Tilsvarende skal naturområder hænge sammen for at få størst effekt. For klimaet er det derimod ikke så vigtigt, hvor fx ny skov vokser op.
Analysen viser, at det vil medføre årlige klimagevinster på næsten 7 mio. ton CO2e, hvis Danmark lever op til EU’s vandrammedirektiv, beskytter 30 pct. af landarealet i tråd med EU’s biodiversitetsstrategi og også opfylder regeringens målsætning om skovrejsning.
”Hvis vi gennemfører tiltag for at skabe bedre vandmiljø og biodiversitet, så batter det også i forhold til klimaindsatsen på arealerne. Omvendt får vi ikke stor effekt på vandmiljø og biodiversitet, hvis vi planlægger med et snævert fokus på klimaeffekter,” siger medlem af Klimarådet Bo Jellesmark Thorsen, som er professor i anvendt økonomi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
Biodiversitet og produktionsskov vil fylde mere i landskabet
Hvis Danmark skal nå målene for klima, vandmiljø og biodiversitet, skal der dedikeres areal til formålet. Det betyder, at landbrugsarealet bliver nødt til at blive reduceret. Konkret viser analysen, at landbrugsarealet skal reduceres med omtrent en tredjedel. Det svarer til 760.000 hektar, eller omtrent Sjællands areal.
Behovet for at udtage landbrugsareal er især drevet af EU-målsætningen om, at EU som helhed skal beskytte 30 pct. af sit areal af hensyn til biodiversitet. Målsætningen bør ifølge Biodiversitetsrådet også gælde for Danmark specifikt. Det er der imidlertid ikke truffet politisk beslutning om endnu, og det skaber usikkerhed.
”Det er nødvendigt med en politisk afklaring af Danmarks mål for biodiversitet. For som analysen viser, er det bedst for samfundet, at sammentænke opfyldelsen af alle målene, og det vil være nemmere, hvis man kender målet,” siger medlem af Klimarådet Katherine Richardson, som er professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet.
Set i et samfundsperspektiv er den mistede indtjening i land- og skovbruget isoleret set relativt beskeden, når målsætningerne skal opfyldes. Når arealanvendelsen tilrettelægges med udgangspunkt i at nå målene for biodiversitet, vandmiljø og skovrejsning, løber omkostningerne op i cirka 2,8 mia. kr. årligt i form af mistede indtægter. Samtidig fås blandt andet en betydelig klimagevinst på næsten 7 mio. ton CO2e årligt. Det svarer til en samlet direkte omkostning på cirka 400 kr. pr. ton CO2e.
Der er brug for en samlet plan
Hvis de mulige synergier skal udnyttes, så kræver det en samlet regulering, der kan målrette ændringerne. Klimarådet foreslår i analysen en række overordnede principper som oplæg til den igangværende grønne trepart og det videre arbejde med en klimaafgift i landbruget. Blandt andet bør regeringen udforme en plan, der prioriterer de forskellige tiltag på arealerne.
”En afgørende del af planen bør være fastlæggelsen af hvilke arealer, som skal reserveres til biodiversitet. Sideløbende bør man vedtage en drivhusgasafgift i landbruget. Viften af mål må understøttes med tilskud og andre initiativer, som gør det attraktivt at sætte gang i nye initiativer de rigtige steder,” siger Peter Møllgaard.
Klimarådet påpeger i rapporten, at det også er vigtigt, hvor hurtigt tiltagene bliver sat i gang og gennemført. Det gælder især for skovrejsning og udtagning af kulstofrige jorder. Tiltagene skal igangsættes hurtigt, for at de kan bidrage mest muligt til de mere langsigtede klimamål. Gevinsterne for især biodiversitet opstår også over en lang årrække. Det taler ligeledes for en hurtig igangsættelse af indsatsen.
Kontakter
Jacob Haaning AndersenPressemedarbejder
Tlf:31529665jacob.haaning.andersen@klimaraadet.dkKlimarådet
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde bl.a. velfærd og udvikling. Klimarådet skal årligt vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske klimamål nås. Rådet skal desuden bidrage til den offentlige debat og udarbejder også løbende analyser og anbefalinger til klimaindsatsen.
Følg pressemeddelelser fra Klimarådet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimarådet
Klimarådet: Det offentlige kan gå forrest for at nedbringe danskernes klimaaftryk13.6.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådet efterlyser i et nyt notat, at regeringen arbejder mere målrettet for at nedbringe klimaaftrykket fra offentlige indkøb og danskernes forbrug i udlandet. Det offentlige har gode muligheder for at gå forrest, hvis klimaaftrykket skal nedbringes.
Nyt notat fra Klimarådet d. 13. juni12.6.2024 13:30:31 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt vurderingsnotat kommenterer Klimarådet på Energistyrelsens globale afrapportering. Vurderingsnotatet er nu tilgængeligt for journalister i klausuleret form.
Klimarådet: Regeringen er tættere på mål, men bør gardere sig mod usikkerheder30.5.2024 21:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er med regeringens nye klimafremskrivning markant tættere på at opfylde sine klimamål. Men fremskrivninger og prognoser om fremtidens udledninger af drivhusgas er meget usikre. Derfor opfordrer Klimarådet i et nyt notat regeringen til at have fokus på usikkerhederne og overveje en ’buffer’.
Klimarådet offentliggør nyt notat om klimafremskrivningen d. 30. maj28.5.2024 16:30:28 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt vurderingsnotat kommenterer Klimarådet på Klimastatus og -fremskrivning 2024. Vurderingsnotatet er tilgængeligt for journalister i klausuleret form fra onsdag d. 29. maj kl. 13.
Ny analyse fra Klimarådet 23. april19.4.2024 11:58:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 23. april kl. 12 offentliggør Klimarådet en ny analyse af Danmarks fremtidige arealanvendelse. Analysen er nu tilgængelig for journalister i klausuleret form.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum