Annisette Koppel headliner Falgren & Friends Festival Night i Næstved til september
Lørdag d. 14. september får publikum til Falgren & Friends Festival Night en helt særlig oplevelse i Næstved. Her møder de et overflødighedshorn af prisvindende internationale kunstnere fra øverste skuffe, når den 4-dobbelte DMA-vindende violinist og komponist Bjarke Falgren inviterer hans musikalske venner med på scenen. Heriblandt en af Danmarks allerstørste stemmer, den legendariske frontkvinde i Savage Rose, Annisette Koppel.
Fantastiske talenter, god mad og stjerner fra ind- og udland venter, når dette års Falgren & Friends Festival Night løber af stablen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 14. september.
Dette års program består udover festivalaftenens release af arrangør Bjarke Falgren og tyske Sönke Meinens nye album "The Circle", også af Mathæus Bech, australske Jaimi Faulkner, og ikke mindst den legendariske frontkvinde i The Savage, Rose Annisette!
Lineup:
Annisette
Annisette kræver næppe en nærmere introduktion. Hun er en legende i dansk musikliv og en af de største sangerinder vi har herhjemme. Denne aften kan man opleve hende i mere intime rammer akkompagneret af Frank Hasselstrøm(keys og horn), Anders Holm(trommer og percussion) samt Bjarke Falgren på bl.a. cello, viola og violin.
Mathæus Bech
Den danske kontrabassist og komponist Mathæus Bech medbringer bandet som står bag årets radiohit 2023 – Guldimunds “Det’ kun vigtigt hvad det er”. Bandet består af Villads Hoffmann(mandola) samt Arendse Nordtop på violin. Mathæus forener sine erfaringer og inspirationer fra jazzen, folkemusikken og den klassiske musik og ophæver grænserne mellem genrerne på en sympatisk og mesterlig måde i hans musik. Han stræber efter at fortsætte den stolte danske tradition af virtuose og solistiske kontrabassister og vil vise en ny generation af musikelskere at kontrabassen ikke behøver at stå i baggrunden.
Jaimi Faulkner(AU)
Den karismatiske australske singer-songwriter Jaimi Faulkner byder på Americana, rock og songwritersoul. Rolling Stone fremhæver ham som en meget talentfuld og powerfuld sanger, songwriter og guitarist med varme, feeling og fængende grooves. Hans single “Early Morning Coffee Cups” fra 2017 har opnået over 25 millioner streams på Spotify.
Bjarke Falgren & Sönke Meinen(DE)
Denne aften er der en særlig pre-release på Bjarke og Sönkes andet album “The Circle”. Deres samarbejde startede tilbage i 2015. Sönke har bl.a. vundet verdens største guitarkonkurrence. Han turnerer over hele verden og næste år byder bl.a. på en tre måneders turné i USA samt turnéer i Asien m.m.
Publikum kan se frem til en festivalaften, hvor de kan også krydre oplevelsen med lækker mad fra KysKokken, og nyde skønne musikalske talenter fra Næstved Musikskole og Næstved Gymnasium.
“Jeg glæder mig til en aften fyldt med kærlighed, karisma og musik lige efter mit hjerte” fortæller arrangøren bag det hele, Bjarke Falren.
Billetsalget starter tirsdag den 23. april kl. 10.00. Billetterne kan købes på Grønnegades Kaserne Kulturcenters
Kontakter
Bjarke Falgren
Tlf:30 23 76 56bjarke@falgren.dkChristian EhlersMarkedsføring, billetsalg og web. Stedfortræder for kulturcenterleder.Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkJohn NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkBilleder
Links
Om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Jul i Grønnegade – Oplev den ægte julestemning i historiske rammer25.11.2024 12:21:45 CET | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter inviterer til en magisk juleweekend, når dørene åbnes til Jul i Grønnegade den 7. og 8. december. De smukke bygninger, hvor af nogle daterer sig helt tilbage til 1799, vil danne ramme om et stemningsfuldt julemarked fyldt med aktiviteter for hele familien.
Kommer til Næstved i 2025 - Liam O’Connor – nu som komiker25.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er langt fra første gang, at han står på en scene, men det er første gang uden musik. I 2025 tager Liam O’Connor på landsdækkende tour med sit første stand-up show, der har titlen LIAM, og den 1. november står han på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
45 år med Dodo & The Dodo’s fejres i Næstved11.11.2024 11:25:00 CET | Pressemeddelelse
Der venter et brag af en jubilæumskoncert i historisk perspektiv, når det legendariske orkester lægger vejen forbi Næstved den 29. november.
Dansk Slager Parade vender tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter i 20251.10.2024 13:07:06 CEST | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter slår igen dørene op for et af årets mest festlige musikalske arrangementer, når Dansk Slager Parade 2025 gæster Næstved den 2. marts. Traditionen tro byder showet på en perlerække af Danmarks mest elskede sange fra slager-genren, leveret af kendte kunstnere, der skaber ægte nostalgi og feststemning.
Oplev Næstved Kulturnat – En aften fyldt med kultur og fællesskab20.9.2024 13:47:23 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 4. oktober bliver Næstved bymidte og Grønnegades Kaserne Kulturcenter fyldt med liv, kultur og fællesskab, når Næstved Kulturnat løber af stablen. Aftenen byder på et væld af spændende aktiviteter for hele familien, der vil lyse op i efterårsmørket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum