Tekstbeskeder skal hjælpe borgere mellem 55 og 80 år med at reducere alkoholforbruget
22.4.2024 14:00:14 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
I et nyt projekt vil forskere teste, om beskeder fra en app kan virke som motivation til at drikke mindre.
På Syddansk Universitet er projektet kaldet SELMA netop blevet sat i søen med det formål at hjælpe borgere over 55 år med at reducere deres alkoholforbrug.
I spidsen for projektet står Silke Behrendt, lektor ved Institut for Psykologi, og med støtte fra Trygfonden håber hun og hendes team at kunne gøre en reel forskel for mange danskeres livskvalitet.
-Vores mål med projekt SELMA er ikke at fjerne glæden ved et glas vin til middagen, men at støtte en sundere livsstil, hvor alkoholforbruget ligger inden for de anbefalede grænser. Det handler om at give folk redskaberne til selv at træffe de valg, der gavner deres helbred på lang sigt, forklarer Silke Behrendt.
Sådan skader alkohol
Alkohol har en række velkendte risici for sundheden, som bliver yderligere forstærkede hos mennesker over 55 år. En nedsat evne til at omsætte alkohol betyder højere promiller og en forøget risiko for helbredsproblemer såsom diabetes, slagtilfælde og hukommelsestab.
Desuden kan alkohol medføre uønskede vekselvirkninger med medicin, påvirke søvnkvaliteten, og øge risikoen for ulykker, hvilket kan have stor indvirkning på det daglige liv.
Sundhedsstyrelsen anbefaler et maksimalt indtag på ti genstande om ugen og højest fire ad gangen.
-Det er det niveau, vi gerne vil hjælpe borgerne med at holde sig under, fortæller Silke Behrendt.
Testet med succes i USA
Projekt SELMA tester en ny tilgang, inspireret af succesfulde metoder anvendt i USA, hvor tekstbeskeder med motiverende budskaber har vist sig effektive.
Gennem en app, der let kan installeres på deltagerens egen mobiltelefon, vil borgere i alderen 55-80 år, som ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug, modtage støttende og motiverende beskeder over en periode på 12 uger.
-Ved at tilbyde en kombination af praktiske redskaber og støtte håber vi at inspirere til positive ændringer, der kan vare livet ud. Vi ønsker at forbedre livskvaliteten for den ældre generation ved at fremme et sundere forhold til alkohol, siger Silke Behrendt.
Om projektet
Deltagelse i projektet er frivilligt, og alle interesserede mellem 55 og 80 år, der ønsker at opnå et sundere og reduceret alkoholforbrug, opfordres til at tilmelde sig.
Projektet indebærer også udfyldelse af en række spørgeskemaer før og efter forløbet. Dette tager ca. 35 minutter og hjælper forskerne med at evaluere projektet.
For yderligere information om projektet og tilmelding, tilgå venligst denne hjemmeside eller kontakt Silke Behrendt.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lie BeckerJournalistDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:21 26 19 26mlbecker@health.sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Ægtefæller havde større betydning end gener for risikoen for alvorlig covid-1920.10.2026 09:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Et landsdækkende dansk studie ledet af forskere fra Syddansk Universitet (SDU) tyder på, at tæt kontakt og fælles miljø havde større betydning end genetisk sårbarhed for risikoen for at blive indlagt med covid-19.
Når klimaforandringer får unge til at føle usikkerhed og afmagt19.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en kendt udfordring blandt mange undervisere og derfor deltager 320 elever fra 10 forskellige danske, tyske og dansk-tyske gymnasier i projektet FUSION i samarbejde med professor Patricia Wolf og ph.d.-studerende Szabolcs D. Fabian fra sektionen for Innovation og Entreprenørskab på SDU Business School.
Anna har opnået international opmærksomhed for sin forskning i digital sundhed18.10.2026 19:56:20 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Anna Schneider-Kamp forsker i digital sundhed, og hun har sammen med et internationalt forskerteam på tværs af de højest rangerede universiteter i verden fået resultaterne af sin aktuelle forskning publiceret i The Lancet, som er det absolut førende medier inden for sundhedsforskning.
Ny æresdoktor ved SDU forsker i juristers rolle og ansvar, når demokratiet er under pres9.10.2026 09:12:13 CEST | Pressemeddelelse
Professor Scott L. Cummings fra University of California, Los Angeles (UCLA) School of Law udnævnes til æresdoktor ved Syddansk Universitet. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i juristers rolle og etiske ansvar for demokratiet og juridiske institutioners betydning for retsstaten, som han vil fortælle mere om, når han besøger SDU.
Nyuddannede sygeplejersker og jordemødre har mere langtidssygefravær7.10.2026 08:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalsansatte sygeplejersker og jordemødre har allerede i de første år af arbejdslivet mere langtidssygefravær og flere diagnosticerede ryglidelser end jævnaldrende med samme uddannelsesniveau i andre brancher, viser et nyt studie fra Syddansk Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum