Falck indvier nye ambulancestationer i Næstved Syd og Dianalund
I forbindelse med Falcks ambulancekontrakt med Region Sjælland, åbnes dørene til to helt nye ambulancestationer i Næstved Syd og Dianalund den 24. april 2024. Pressen er velkommen til indvielserne.

Ambulancestationerne i Næstved Syd og Dianalund er en del af den nye ambulancekontrakt mellem Falck og Region Sjælland, som trådte i kraft den 1. februar 2024.
Stationen i Næstved Syd huser fire ambulancer og stationen i Dianalund huser en ambulance. De nyrenoverede baser vil fremadrettet blive ledet af områdeleder i Falck Daniel Gertsen (Næstved Syd) og Anders Bruun Rasmussen (Dianalund), og vil tilbyde nye og moderne faciliteter for ambulancepersonalet.
”De nye ambulancestationer har været et vigtigt skridt i vores og regionens arbejde med at sikre hurtig og effektiv hjælp til regionens borgere. Jeg er stolt over vores dygtige ambulancereddere, som dagligt yder en uvurderlig indsats i vores region. Og jeg er glad for at kunne tilbyde dem nye og moderne stationer." siger Martin Betzer, Falcks ambulancedirektør i Region Sjælland.
Pressen er velkommen til at deltage i indvielserne af de nye ambulancestationer, som vil finde sted onsdag den 24. april 2024:
Næstved: kl. 12 til 13 på Glarmestervænget 6, 4700 Næstved
Dianalund: kl. 09 til 10 på Industri Vest 6, 4293 Dianalund.
Nøgleord
Kontakter
Line ThaarupSenior kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 70 22 03 07comms@falck.comOm Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Falck leverede flere sundhedsydelser i første kvartal24.4.2025 08:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Falck-koncernen realiserede en omsætning på 3.157 mio. kr. i 1. kvartal 2025, en fremgang på 3,3% i forhold til året før. Fremgangen var især drevet af en øget efterspørgsel på sundhedsydelser i Skandinavien. Driftsresultatet (EBIT før særlige poster) blev 121 mio. kr. mod 130 mio. kr. sidste år, hvilket primært skyldtes stigende lønudgifter i USA og ophøret af større enkeltkontrakter i Europa og Colombia.
Topleder Merete Eldrup og finansprofil Peter la Cour Gormsen indtræder i Falcks bestyrelse26.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Falck udvider bestyrelsen med to nye medlemmer. Leder- og bestyrelsesprofil Merete Eldrup samt CFO i Hempel, Peter la Cour Gormsen, er blevet valgt ind som nye medlemmer af Falcks bestyrelse, som et led i en løbende fornyelse af bestyrelsen.
Rådgivende udvalg skal sætte kursen for Virksomhedsberedskabet og aktivere erhvervslivets ressourcer5.2.2025 08:48:56 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsberedskabet har etableret et rådgivende udvalg med syv stærke profiler fra erhvervslivet og det nationale beredskab. Udvalget skal rådgive om, hvordan Virksomhedsberedskabet bedst organiseres, så erhvervslivets ressourcer hurtigt og effektivt kan aktiveres i krisesituationer.
Årsregnskab: Falck øger driftsresultatet med 21%4.2.2025 08:00:16 CET | Pressemeddelelse
I 2024 realiserede sundhedskoncernen en omsætning på 12.134 mio. kr., en fremgang på 2% i forhold til året før. Trods øgede investeringer i digitalisering og forretningsudvikling steg driftsresultatet (EBIT før særlige poster) med 21% til 533 mio. kr., hvilket var drevet af en øget efterspørgsel på sundhedsydelser og effektiviseringer.
Falcks mål for CO2-reduktion godkendes30.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den globale sundhedsvirksomhed arbejder ambitiøst med at reducere sit klimaaftryk og fremme bæredygtige sundhedsløsninger. Falck var blandt de første globale sundhedsvirksomheder til at forpligte sig til Science Based Targets initiative (SBTi), og har nu fået sine emissionsmål godkendt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum