Nordjylland løfter i flok, når DM i Skills kommer til Hjørring
Mandag den 22. april var der kick-off reception på Hjørring Rådhus i anledning af, at Hjørring Kommune har fået tildelt værtsskabet for DM i Skills i 2026.
Ved receptionen deltog repræsentanter fra Region Nordjylland, diverse nabokommuner, uddannelsesinstitutioner, politikere, virksomheder, SkillsDenmark og andre vigtige samarbejdspartnere.
Det store fremmøde understregede, at Hjørring Kommune og hele Nordjylland skal løfte i flok for at DM i Skills 2026 bliver en succes. Det gælder ikke mindst økonomisk. DM i Skills har et budget på små 14 mio. kr., som primært finansieres af Skills Denmark og Hjørring Kommune.
Øvrige bidragsydere er Region Nordjylland, andre nordjyske kommuner og fonde, men også lokale sponsorer og samarbejdspartnere har mulighed for at bidrage gennem sponsorater.
Omvendt har alle også noget at vinde, fordi DM i Skills er med til at promovere erhvervsuddannelserne og dermed bidrage til en veluddannet og kompetent arbejdsstyrke i fremtiden.
Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget er netop vendt hjem efter en studietur til dette års DM i Skills i Roskilde, og formand Per Møller (C) kunne afsløre, at det var særdeles lærerigt at se det enorme event live.
Ikke mindst når det kommer til logistikken og den frivillige indsats, hvor Hjørring Kommune har værdifulde erfaringer fra events som Dana Cup og Naturmødet at trække på.
FAKTA:
DM i Skills arrangeres af den selvstændige organisation SkillsDenmark, der repræsenterer en lang række faglige udvalg, arbejdsmarkedets parter, erhvervsskoler og organisationer.
DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.
DM i Skills afholdes i Park Vendia i Hjørring i april 2026.
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Nødkaldssystemet i Hjørring Kommune fungerer igen10.1.2025 22:19:05 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune kan med glæde meddele, at nødkaldssystemet nu fungerer normalt igen.
Nedbrud i nødkaldssystemet hos Hjørring Kommune10.1.2025 18:54:21 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommunes Sygehjemmepleje oplever i øjeblikket tekniske problemer med nødkaldssystemet, som skyldes et nedbrud hos vores leverandør.
Hjørring Kommune får ny landsdækkende tilsynsopgave på ældreområdet20.12.2024 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har fra 1. januar 2025 fået tildelt en central rolle i det nye tværkommunale ældretilsyn, der er en del af den nationale ældrereform.
Åbent brev til minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen12.12.2024 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
De nordjyske fiskerihavne er helt dominerende i dansk fiskeri, og samtidig meget afgørende for både de lokale kystsamfund og de kommunale økonomier. Vi kan ikke stiltiende se til, at fiskerierhvervet tvinges i knæ med en tilsyneladende unuanceret CO2-afgift pr. 1. januar 2025.
Fælles løsninger skal sikre nordjyske unge en plads i livet4.12.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
15.000 nordjyske unge står udenfor uddannelse og job – og samtidig kommer erhvervslivet i de kommende år til at mangle flere hænder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum