Moesgaard Skovmølle genåbner efter stor renovering
Den historiske Moesgaard Skovmølle ved Giber Å åbner efter fire års stilstand igen for offentligheden med en helt ny udstilling i møllebygningen, hvor man kan lære mere om vandmøllens store betydning for datidens samfund. På åbningsdagen torsdag den 2. maj og i udvalgte weekender vil engagerede mølleentusiaster sætte gang i vandmøllen, hvor man kan opleve den imponerende mekanik i fuld vigør.
Moesgaard Museum har i de seneste år renoveret det nationale klenodie og billedsmukke Moesgaard Skovmølle syd for Aarhus. Med færdiggørelsen af istandsættelsen slår Moesgaard Museum nu dørene op for en helt ny udstilling i møllebygningen, der med plancher, genstande og videoer fortæller den spændende historie om Moesgaard Skovmølle og vandmøller i Danmark.
Moesgaard Skovmølle ligger midt i Moesgaards kulturlandskab syd for Aarhus, og er et af de mest besøgte rekreative skovområder i Danmark. Med formidlingen af Skovmøllen er der nu en enestående oplevelse for de mange tusinde mennesker, der årligt bruger skovene syd for Aarhus.
”Skovmøllen er en idyllisk perle og den gennemgribende restaurering giver os nu mulighed for også at gå i dybden med den fascinerende, lange historie om møllen og de mange mennesker, der var afhængige af den. Det er en historie, der er tæt knyttet sammen med Moesgaard Herregård, og den kommer dermed til at indgå som endnu en fortælling i det unikke kulturlandskab syd for Aarhus,” fortæller Mads Kähler Holst, direktør for Moesgaard Museum.
Møllen har de seneste år ikke været funktionsdygtig, men nu er møllen restaureret med nyt møllehjul, murværk med mere, og med en helt ny udstilling. Restaureringen og formidlingen af Skovmøllen er støttet af Augustinus Fonden og C.A.C. Fonden. Skovmøllen er fredet, og Slots- og Kulturstyrelsen har indgået som fredningsmyndighed.
Oplev møllen i sving til åbningen
Vandmøllen genåbner torsdag 2. maj, og her vil man dagen igennem fra kl. 10.30 – 17.00 kunne høre mølleentusiaster fra et nyoprettet møllelav fortælle mere om møllens mekanik og spændende historie. Man vil kunne opleve Skovmøllen køre på fuld kraft og besøge den nye udstilling i møllebygningen. Klokken 12.30 vil der desuden være et musikalsk indslag.
Mere information om åbningen og andre mølledage findes på: www.moesgaardmuseum.dk/skovmøllen
- Skovmøllen åbner igen for offentligheden 2. maj med ny udstilling i møllebygningen
- 12 weekender årligt demonstreres møllen i sin historiske driftsfunktion ved lokale mølleentusiaster. Programmet findes på moesgaardmuseum.dk/skovmøllen og opdateres løbende.
- Renoveringen af Moesgaard Skovmølle er støttet af Augustinus Fonden og C.A.C. Fonden.
- Moesgaard Museum ejer Skovmøllens møllebygning. Skovmøllens restauration har historisk hørt under Moesgaard Museum, men er i dag købt og selvstændigt ejet af restauratør.
- Moesgaard Skovmølle omtales første gang 1570. Møllebygningen, der står ved Skovmøllen i dag, er oprindelig opført i 1798. Skovmøllen hører til blandt landets omkring 30 tilbageværende funktionsdygtige vandmøller, og er den eneste af sin type – de såkaldte undertræksmøller – som stadig er funktionsdygtig.
Presseansvarlig for åbningen af Skovmøllen: Klaus Markmann, kmj@moesgaardmuseum.dk, 61269692
Kontakter
Klaus MarkmannPresseansvarlig for åbningen af SkovmøllenMoesgaard Museum
Tlf:61269692kmj@moesgaardmuseum.dkBilleder
Links
Moesgaard Museum
Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Moesgaard kåret som Danmarks bedste attraktion3.10.2024 11:57:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 3000 danskere har peget på Moesgaard Museum som vinder af den årlige Danish Travel Awards, som netop er blevet uddelt.
Oplev fortællingen om det største vendepunkt i menneskets historie2.10.2024 07:49:47 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaards kommende særudstilling tager os 10.000 år tilbage i tid til dengang mennesket begyndte at dyrke jorden. På det tidspunkt opstår en helt ny og betagende gudeverden, som viser os, at menneskets måde at tænke, tro og leve på er radikalt forandret.
Moesgaard opruster på vidensområdet30.9.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum hæver ambitionsniveauet for vidensområdet, som samles under én videnschef med ansvar for tre afdelinger, mens to nye faglige fyrtårne er hentet ind som afdelingsledere.
Presseinvitation til åbning af ’Moder Jord’ på Moesgaard11.9.2024 08:05:00 CEST | Presseinvitation
Moesgaard Museum inviterer pressen til åbningsreception for særudstillingen Moder Jord torsdag den 10. oktober 2024.
Sølvskat fra vikingetiden fundet nord for Aarhus19.8.2024 08:26:28 CEST | Pressemeddelelse
En ung arkæologistuderende fra Aarhus Universitet har fundet en spektakulær sølvskat med tråde til både Rusland, Ukraine og De Britiske Øer. Fundet understreger Aarhus’ position som et internationalt knudepunkt i vikingetiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum