Århusvej i Søften skal udvides for at lette trafikken ud til motorvejen
Som en del af arbejdet med at udvide E45 ved Aarhus skal et stykke af Århusvej i Søften flyttes og udvides til en firesporet vej. Vejdirektoratet sætter gang i arbejdet, som også byder på nye cykelstier, en buslomme og en samkørselplads.

Det er ikke kun ude på E45-motorvejen og Rute 15 Djurslandmotorvejen, at der kan opstå massive kødannelser i myldretiden.
På Århusvej i Søften kan trafikken næsten gå helt i stå på vej ud til Motorvejskryds Aarhus Nord, og trafikanter fra sidevejene kan i myldretiden vente længe på at komme ud på Århusvej.
Derfor har Vejdirektoratet i samarbejde med Favrskov Kommune sat gang i arbejdet med at flytte og udvide Århusvej fra Alfa i Søften og ud forbi motorvejskrydset ind mod Aarhus.
Vejdirektoratet står for strækningen mellem motorvejskrydset og Beta, som går i gang i slutningen af april. Favrskov Kommune står for strækningen mellem Beta og Alfa, som starter op i 2025.
Projektchef i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen fortæller, at udvidelsen er en god nyhed for borgere og erhvervslivet i området, da det reducerer kødannelser og øger trygheden for de bløde trafikanter.
”Ved at omdanne Århusvej til en firesporet vej får vi lettet trafikken fra byer som Hinnerup og Søften og ud på motorvejen og øger samtidig trygheden for cyklisterne i området ved at bygge en ny stitunnel under Århusvej. Vi udfører arbejdet i samme ombæring som udvidelsen af motorvejen, så trafikanterne ikke skal generes af vejarbejde af flere omgange,” siger Robin Højen Madsen.
Århusvej skal flyttes for at gøre plads til nye broer og til- og frakørselsramper for Djurslandmotorvejen til E45. Projektet indeholder desuden etablering af nye og bredere cykelstier, en ny buslomme samt en ny samkørselplads.
Læs mere om ombygningen af selve Motorvejskryds Aarhus Nord
Vejdirektoratet forventer at være færdig med byggeriet omkring Århusvej og Motorvejskryds Aarhus Nord omkring udgangen af 2026.

Arbejdet bliver udført af MT Højgaard og M.J Eriksson A/S.
Trafikale konsekvenser
Vejdirektoratet lægger ikke skjul på, at det bliver bøvlet for trafikanter og cyklister i de kommende år, men de vil sammen med deres entreprenører gøre, alt hvad de kan for at få trafikken til at glide bedst muligt.
Arbejdet omkring Århusvej vil få følgende konsekvenser:
- I slutningen af april begynder arbejdet med at omlægge Århusvej til to smalle spor. Shunten, der fører trafikanterne ud på motorvejen udenom rundkørslen, bevares, men vil dog blive forkortet. Hastigheden bliver sat ned til 50 km/t.
- I slutningen af maj flyttes al cykeltrafikken op på nordsiden af Århusvej til en midlertidig dobbeltrettet cykelsti, indtil arbejdet med ombygningen er færdig.
- I starten af juni nedlægges buslommen før rundkørslen. Passagerer der skal ind til erhvervsområdet nord for Århusvej skal i stedet stige af øst for krydset ved Beta.
Vejdirektoratet forventer, at arbejdet vil medføre øget kø og længere rejsetid i myldretiden og opfordrer trafikanterne til at vise hensyn både til hinanden og dem, der arbejder langs vejen.
Hvis du ønsker at modtage mails, når der er nyt om projektet ved Aarhus, kan du tilmelde dig Vejdirektoratets nyhedsbrev her: E45 Aarhus S - Aarhus N | Vejdirektoratet
Vejdirektoratet udbygger motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning. Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder


Links
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafiklys øger sikkerheden i T-kryds ved Stenlille2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
T-krydset mellem Merløsevej og Sorøvej er blevet ombygget til et lysreguleret kryds. Ombygningen skal forebygge ulykker med venstresvingende biler.
Byggeriet af motorvej i Nordsjælland rykker tættere på27.6.2025 12:29:24 CEST | Pressemeddelelse
I midten af juli ruller Vejdirektoratets entreprenør deres gravemaskiner ud på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Dermed er udbygningen til en ny motorvej for alvor i gang.
Motorvejsramperne i Motorvejskryds Aarhus V spærres i forskellige perioder sommeren over27.6.2025 11:39:24 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges nyt asfalt i hele firkløverkrydset hvor Herningmotorvejen og E45 Østjyske Motorvej skærer hinanden, og det betyder perioder, hvor dele af motorvejskrydset er spærret hen over sommeren.
Cykelløb og ferietrafik giver trængsel i store dele af Aalborg og Nordjylland26.6.2025 12:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Det kommer til at påvirke trafikken, når der afvikles DM i landevejscykling fredag den 27. juni og søndag den 29. juni samtidig med første store ferieweekend.
Spærring af til- og frakørsel ved Ejby <56> fra 29. juni til 5. juli26.6.2025 09:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Fra- og tilkørsel i retning mod vest ved Ejby <56> på E20 Fynske Motorvej og krydsning af motorvejen via Nørregade spærres fra søndag den 29. juni til lørdag d. 5. juli.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum