Nu kan Clever-kunder lade på EWIIs 2.000 ladepunkter
22.4.2024 08:53:51 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse
Clever-kunder har nu mulighed for at lade elbilen ved EWIIs knap 2.000 ladepunkter rundt om i landet - uden merpris.

I februar indgik EWII og Clever en historisk samarbejdsaftale på det danske lademarked, der giver Clever-kunder mulighed for at lade elbilen ved EWIIs nuværende og fremtidige ladepunkter. I dag er aftalen blevet til virkelighed.
Nu har Clever-kunder mulighed for lade elbilen ved EWIIs cirka 2.000 nuværende ladepunkter rundt omkring i landet, præcis som om de var Clevers egne. Og prisen bliver den samme.
”Det er en historisk dag for det danske lademarked. I samarbejde med EWII gør vi det nemmere og mere attraktivt at være elbilist ved at afskaffe unødvendige mellemmænd og roamingplatforme, der pålægger uigennemskuelige gebyrer. Nu kan vores kunder lade bilen ved EWIIs mange ladepunkter landet over, som var de Clevers egne ladestandere. Og prisen forbliver ens – uanset hvilken ladeløsning man har valgt hos Clever,” siger Casper Kirketerp-Møller, CEO hos Clever.
Hos EWII ser man frem til at byde Clevers kunder velkommen på deres ladenetværk, som forventes at blive udvidet til 4.000 ladepunkter inden udgangen af 2025.
”Vi ønsker, at vores ladenetværk bliver anvendt af flest mulige. Det kan vi blandt andet gøre ved at åbne vores infrastruktur op for andre operatører, som ønsker det. Derfor er vi også glade for, at vi i dag kan byde Clevers mange kunder velkommen til vores knap 2.000 ladepunkter. Vi håber og tror på, at der i fremtiden kommer mange flere af denne type aftaler,” siger Jesper Antoni Nicolaisen, chef for ladeinfrastruktur hos EWII.
FAKTA
- EWIIs ladenetværk omfatter knap 2.000 ladepunkter
- EWII forventer at udvide deres ladenetværk til 4.000 ladepunkter inden udgangen af 2025
- EWIIs ladepunkter bliver synlige i Clevers app, hvor Clevers kunder kan bruge ladepunkterne på samme måde som Clevers egne ladere
- EWIIs lynladestation ved Københavns Lufthavn er i første omgang ikke en del af aftalen med Clever
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Ann Warren, pressechef i EWII, telefon 5115 2555
Om EWII
EWII er en dansk energikoncern, der sælger grøn strøm og hurtigt, stabilt internet til både private og erhverv i hele landet. En koncern, der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling med udviklingen af intelligente løsninger og fleksible lagrings- og energisystemer.
I Trekantområdet er EWIIs forsyningsselskab TREFOR leverandør af vand, fjernvarme og elnet, ligesom selskabet driver elnettet på Bornholm. Det er grøn infrastruktur med fokus på høj forsyningssikkerhed.
EWII opbygger et netværk af offentlige ladestandere til elbiler med mere end 4000 ladepunkter fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest, og i Trekantområdet udruller EWII fibernet til samtlige husstande.
Koncernen er selvejende og forbrugerstyret med en historie, der strækker sig over mere end 150 år. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer og -forpligtelser, og EWII er med mere end 700 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII fejrer åbning af lynladestation i Kolding22.4.2026 09:19:53 CEST | Pressemeddelelse
Med cirkelformet design, 400 kW-ladere og en placering tæt på indfaldsvej er EWIIs nye ladestation både opsigtsvækkende og lettilgængelig for elbilister, der har behov for lynhurtig opladning. Den 29. april fejrer EWII åbningen af ladestationen med tilbud på opladning.
Et år og samfund i slowmotion påvirker EWIIs regnskab8.4.2026 12:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Forventningerne til 2025 blev ikke indfriet hos energikoncernen EWII, hvor årets resultat er påvirket negativt af en langsommelig godkendelse af salget af fibernettet, og af en hensættelse på lange solkontrakter. Samtidig bød året på succes i ladeforretningen og et øget antal elkunder.
Omfattende ledningsarbejde i Kolding bymidte8.4.2026 09:47:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. april og ca. 13 uger frem udskifter EWII varme- og vandledninger, der skulle være erstattet inden for en kortere årrække, i Markdanersgade, Adelgade og en kort strækning på Blæsbjerggade og Låsbygade i Kolding.
EWII indleder fjernvarmearbejde på Skolebakken i Kolding1.4.2026 10:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Et større arbejde med at udskifte en fjernvarmeledning på Skolebakken vil fra midten af april i perioder påvirke trafikken mellem Strandhuse og Nr. Bjert. EWII har sikret, at der under hele forløbet er passage for gående og cyklende.
EWII etablerer mobil batteri-motorvej for at hjælpe Energinet1.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en kæde af 100.000 mobile batterier vil energikoncernen EWII transportere strøm fra syd til nord. Batterier på hjul, der sikrer, at den grønne omstilling ikke går i stå, mens vi venter på, at Energinet får udbygget elnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum