Historisk aftale trådt i kraft: Nu kan Clever-kunder lade på EWIIs 2.000 ladepunkter
22.4.2024 06:30:00 CEST | Clever | Pressemeddelelse
Clever-kunder har nu mulighed for at lade elbilen ved EWIIs knap 2.000 ladepunkter rundt om i landet - uden merpris.

I februar indgik EWII og Clever en historisk samarbejdsaftale på det danske lademarked, der giver Clever-kunder mulighed for at lade elbilen ved EWIIs nuværende og fremtidige ladepunkter. I dag er aftalen blevet til virkelighed.
Nu har Clever-kunder mulighed for lade elbilen ved EWIIs cirka 2.000 nuværende ladepunkter rundt omkring i landet, præcis som om de var Clevers egne. Og prisen bliver den samme.
”Det er en historisk dag for det danske lademarked. I samarbejde med EWII gør vi det nemmere og mere attraktivt at være elbilist ved at afskaffe unødvendige mellemmænd og roamingplatforme, der pålægger uigennemskuelige gebyrer. Nu kan vores kunder lade bilen ved EWIIs mange ladepunkter landet over, som var de Clevers egne ladestandere. Og prisen forbliver ens – uanset hvilken ladeløsning man har valgt hos Clever,” siger Casper Kirketerp-Møller, CEO hos Clever.
Hos EWII ser man frem til at byde Clevers kunder velkommen på deres ladenetværk, som forventes at blive udvidet til 4.000 ladepunkter inden udgangen af 2025.
”Vi ønsker, at vores ladenetværk bliver anvendt af flest mulige. Det kan vi blandt andet gøre ved at åbne vores infrastruktur op for andre operatører, som ønsker det. Derfor er vi også glade for, at vi i dag kan byde Clevers mange kunder velkommen til vores knap 2.000 ladepunkter. Vi håber og tror på, at der i fremtiden kommer mange flere af denne type aftaler,” siger Jesper Antoni Nicolaisen, chef for ladeinfrastruktur hos EWII.
--
FAKTA
- EWIIs ladenetværk omfatter knap 2.000 ladepunkter
- EWII forventer at udvide deres ladenetværk til 4.000 ladepunkter inden udgangen af 2025
- EWIIs ladepunkter bliver synlige i Clevers app, hvor Clevers kunder kan bruge ladepunkterne på samme måde som Clevers egne ladere
- EWIIs lynladestation ved Københavns Lufthavn er i første omgang ikke en del af aftalen med Clever
Kontakter
Jeppe ChristensenPublic Relations Lead
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkOm Clever og EWII
- Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 35.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene. Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
- EWII er en dansk energikoncern, der sælger grøn strøm og hurtigt, stabilt internet til både private og erhverv i hele landet. EWII er i færd med at opbygge et netværk af offentlige ladestandere med mere end 4.000 ladepunkter fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest, og i Trekantområdet udruller EWII fibernet til samtlige husstande. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer, og EWII er med knap 700 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever i nyt samarbejde med EDF power solutions: 1.500 nye ladepunkter til Clever-kunder9.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade frit på EDF Danmarks ladenetværk, der tæller flere end 1.500 offentlige ladepunkter - heraf 76 lynladepunkter - fordelt over hele landet.
Nu er Clevers første 1.000 kW-ladere i drift8.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever har netop idriftsat sine første to 1.000 kW-ladere med i alt 16 udtag på Jyllingevej 336 i Rødovre. De nye megawatt-ladere er bygget til næste generation af elbiler og kan under de rette forhold lade kompatible personbiler fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever lancerer You: Nu kan du lynlade til den aktuelle strømpris18.8.2026 08:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Clever introducerer i dag You. En ny ladeløsning, der som den første i Danmark giver elbilister mulighed for at lade til den aktuelle strømpris på hele Clevers landsdækkende ladenetværk. Den aktuelle strømpris er den samlede pris pr. kWh. Prisen består af den variable spotpris på el, nettariffer til det lokale netselskab, systemtariffer til Energinet, lovpligtige afgifter og moms.
Clever overtager Powered by E.ON Drive & Clever i Danmark11.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Clever overtager det fulde ejerskab af Powered by E.ON Drive & Clevers danske ladenetværk med 48 lynladepunkter. Som led i en særskilt aftale bliver E.ON Drive Infrastructures lynladestation ved afkørsel 56 Horsens Vest på E45 også en del af Clevers offentlige ladenetværk. Begge aftaler forventes gennemført i løbet af 2026.
Clever øger omsætningen med 1 mia. kr. i 202530.6.2026 13:00:42 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen voksede med 66 pct. i 2025, mens den underliggende drift blev styrket. Fortsatte investeringer i udbygningen af det landsdækkende ladenetværk medførte et negativt resultat før skat på 255 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum