Ny bestyrelse valgt hos Danske Skoleelever

Del

Danske Skoleelevers generalforsamling har netop valgt bestyrelsen for det kommende skoleår.

Næstformand Lea Bay Refslund Pedersen (t.v)  og formand for Danske Skoleelever, Caroline Helene Hermansen
Næstformand Lea Bay Refslund Pedersen (t.v) og formand for Danske Skoleelever, Caroline Helene Hermansen

Formandsposten besættes af Caroline Helene Hermansen. Caroline er 15 år og har været formand for DSE's lokalbestyrelse i Trekantområdet i flere år. Til daglig går Caroline i 9. klasse på Novaskolen i Vejle.

Om valget siger den kommende formand: ”Jeg er vildt glad og beæret over at blive valgt som formand for Danske Skoleelever. Sammen med de dygtige tillidsvalgte håber jeg, at vi kan være med til at gøre skolen endnu bedre.”

Valget til næstformand for DSE faldt på Lea Bay Refslund Pedersen. Lea er 15 år og har haft flere tillidshverv i DSE siden 2021. Lea går på Randers Realskole i 9. klasse. 

Om valget siger Lea: ”Jeg er mega stolt af denne organisation og alle de seje og engagerede elever, der hver dag tager kampen op for en bedre skoledag. Jeg ser frem til endnu et år i elevpolitikkens navn, denne gang som næstformand.”

DSE's nyvalgte bestyrelse vil blive offentliggjort på hjemmesiden i nærmeste fremtid.

Det nye formandskab tiltræder formelt den 1. juli 2024.

Politisk kontakt frem til den 1. juli går fortsat til formanden, Laura Drachmann Poulsen.

Kontakter

Om Danske Skoleelever

Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe 'Det gode skoleliv' gennem en organisation 'Af og for elever'. DSE varetager elevernes interesser over for politikere, presse og interessenter på skoleområdet.

Følg pressemeddelelser fra Danske Skoleelever

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Skoleelever

Elever og skoleledere holder topmøde om trivsel i grundskolen7.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I morgen afholder Danske Skoleelever i samarbejde med Haderslev Kommune Trivselstopmøde for alle elevråd i kommunen. 170 elever fra 15 skoler deltager i topmødet på Haderslev Rådhus, hvor de sammen skal sætte fokus på deres skoleliv og trivsel – og i slutningen af dagen samarbejde med deres respektive skoleledere om, hvad de i fællesskab skal gøre for at forbedre trivslen på deres skole.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye