Stormfloden, der ramte Danmark, kalder på bedre klimaforebyggelse
20.4.2024 07:57:05 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
I dag er det seks måneder siden, at den kraftige stormflod ramte de danske kyster og forvoldte skader for mere end en milliard kroner. Danmark skal prioritere forebyggelse langt bedre, mener forsikringsbranchen.

Danmark blev lørdag i efterårsferien raseret af en voldsom stormflod, som ramte de østvendte kyster. Forsikringsselskaberne og deres med-arbejdere var i højeste beredskab og gjorde alt, hvad de kunne, for at hjælpe de mange danskere, der er ramt. Flere end 3100 blev ramt af skader, som samlet set oversteg en milliard kroner.
- Forsikringsselskaber og deres medarbejdere arbejdede på højtryk for at hjælpe de mange, der blev berørt, så danskerne kunne få udbedret deres skader. Det var voldsomt, og vores frygt er desværre, at vi kommer til at se endnu flere og hyppigere eksempler med voldsomt vejr, siger adm. direktør Kent Damsgaard i Forsikring & Pension.
Branchen har netop lanceret et oplæg til en samlet klimatilpasningsplan med en lang række konkrete forslag til klimaforebyggelse for i fremtiden at kunne sikre, at færre danskere bliver ramt af det vildere vejr.
- Regeringen og Folketinget er simpelthen nødt til at prioritere klimaforebyggelse langt højere, hvis vi skal undgå at komme i en situation, hvor der er husejere, som ikke kan få forsikret deres huse i fremtiden. Desværre er situationen i dag, at vi som samfund bruger næsten 10 gange så mange penge på at reparere skader, som vi gør på at forebygge dem, siger Kent Damsgaard.
Fakta om stormflodsordningen
Naturskaderådet, har ansvaret for stormflodsordningen, hvor myndighederne og politikerne fastlægger rammerne for, hvem der skal have økonomisk hjælp. Forsikringsselskaberne administrerer ordningen på vegne af myndighederne. Branchen har i arbejdet med ordningen stødt på flere elementer, der bør evalueres efter arbejdet med at udbedre skaderne er færdiggjort.
- Der er helt åbenbart brug for en bedre forventningsafstemning over for danskerne om, hvad staten dækker i forbindelse med en stormflod. Og det er naturligt at se på, om ordningen og kommunikationen omring den bør justeres, så ordningen bliver så god og velfungerende som overhovedet muligt, siger Kent Damsgaard.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Tøvejr på vej – forebyg skader på dit hus19.2.2026 12:33:35 CET | Pressemeddelelse
Uger med hård frost bliver afløst af varmegrader, lover DMI. Det får nu Forsikringsoplysningen til advare husejere mod tøbrudsskader – for når sneen smelter, kommer vandet.
Uigennemskuelig lovgivning bremser klimasikring af Danmark9.2.2026 10:46:12 CET | Pressemeddelelse
Klimatilpasning er reguleret af et virvar af regler, der trækker i hver sin retning, og som gør lovgivning på området uigennemskueligt. Resultatet er, at Danmark bliver klimasikret for lidt, for sent og for dyrt, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der nu foreslår en række forenklinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum