Folkekirkens Nødhjælp: Danskernes givervillighed har aldrig været større
20.4.2024 00:05:00 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
I 2023 rundede Folkekirkens Nødhjælp for første gang 1 mia. kr. og kunne derfor nå ud til rekord mange mennesker i nød med humanitær bistand og hjælp til selvhjælp.

Med finansiering fra Danida og internationale donorer, fonde og rekordstor støtte fra den danske befolkning, steg Folkekirkens Nødhjælp indtægter i 2023 for 5. år i træk til 1,03 milliarder kroner.
Tallene fremgår af årsrapporten for 2023, som i dag bliver præsenteret på Folkekirkens Nødhjælps landsmøde i Nyborg.
Den danske befolkning bidrog med den største støtte nogensinde på i alt 207 millioner kroner til arbejdet i verdens brændpunkter.
“Vi oplevede i 2023 en meget stor opbakning fra befolkningen i Danmark. Både ved vores landsindsamling og indsamlinger i forbindelse med konkrete katastrofer og kriser, var der meget stor villighed til at bidrage,” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær.
I Folkekirkens Nødhjælps genbrugs- og Wefoodbutikker sikrede tusindvis af frivillige rekordomsætninger på henholdsvis 57 millioner kroner og 11,9 millioner kroner. Og kirker, skoler og FDF- og spejderorganisationer bidrog med et væld af aktiviteter.
“Det er fantastisk at se, at mennesker fra hele landet griber mulighederne for at bidrage og derved hjælpe mennesker i nød. Det giver håb i en vanskelig verden,” siger Jonas Nøddekær.
Organisationen rundede 1 milliard i en tid med massive globale udfordringer, krige og klimakrise, der har presset flere end 100 millioner mennesker på flugt.
Folkekirkens Nødhjælps aktiviteter afspejlede i 2023 de massive humanitære behov i verden. To tredjedele af organisationens midler gik til at finansiere nødhjælp i blandt andet Gaza og Ukraine, efter oversvømmelserne i Libyen, jordskælvet i Tyrkiet/Syrien, under borgerkrigen i Sudan, fødevarekrisen på Afrikas Horn etc.
“2023 var et år med krige, konflikter og klimakriser, der skabte omfattende menneskelig lidelse. Aldrig før har så mange mennesker været så afhængige af humanitær hjælp. Derfor er vi også enormt taknemmelige for danskernes rekordstore opbakning og samarbejdet med Danida og vores andre institutionelle donorer,” siger Jonas Nøddekær.
Den største del af Folkekirkens Nødhjælps indtægter, 816 millioner, kommer fra institutionelle donorer, herunder Danida, EU, den amerikanske regering og FN.
Folkekirkens Nødhjælps landsmøde finder sted lørdag den 20. april i Nyborg, og der er tilmeldt 270 frivillige, partnere, givere, medarbejdere etc.
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkOm Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Line Vaaben og Sigrid Nygaard vinder Timbuktu Prisen i 2026 for projekt om surrogatmødre i Mexico og USA18.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Timbuktu Fonden giver i år 100.000 kroner til projektet ”Livmoder til leje.” Prisvinderne vil med fortællende greb tage os tæt på kvinder, der vælger at bære andres børn, og belyse markedet for biokapital i nabolande med forskellig lovgivning for rugemoderskab.
De her ting køber vi brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerbordet, der får os til lommerne lige nu.
De her ting køber Sjællændere og turister brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Både turister og lokale på Sjælland elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerhyggen, der får folk til lommerne lige nu. Tendensen mærkes tydeligt i Folkekirkens Nødhjælps butik i Nykøbing Sjælland.
De her ting køber nordjyder og turister brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister i Nordjylland elsker genbrug. Og det er især spil og andet udstyr til sommerhyggen, der får dem til lommerne lige nu. Tendensen mærkes tydeligt i Folkekirkens Nødhjælps butik i Løkken.
De her ting køber fynboer og turister brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister og lokale på Fyn elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerhyggen, der får dem til lommerne lige nu. Tendensen mærkes tydeligt i Folkekirkens Nødhjælps butik i Faaborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum