LandbrugsMedierne

Kan by og land mødes? Unge værter udforsker hinandens verdener i ny webserie

Del

Ny webserie hjælper to unge med at lukke gabet mellem deres forskellige verdener i byen og på landet.

Har en 24-årig veganer fra København meget til fælles med en jævnaldrende landmand fra Jylland? Kan man forkorte afstanden, hvis man møder hinanden med nysgerrighed i stedet for fordomme? Kunne det være, at afstanden mellem unge i byen og på landet ikke er så stor, som den nogle gange udråbes til?

Det er nogle af de spørgsmål, som webserien ’På den anden side’ tager fat i. Serien har to værter, Dina og Rasmus, som kommer fra hver deres verden, men de er nysgerrige på, hvordan det er ’på den anden side’. I serien følger vi de to, når de besøger hinanden, og der åbnes døre til nye verdener.

Den ene vært, Rasmus, er medlem af LandboUngdom, og til daglig læser han til jordbrugsteknolog og arbejder som vagt-lærer på en landbrugsskole.

"Selvfølgelig er min verden meget forskellig fra Dinas, men da vi er jævnaldrende, har vi i grunden også rigtig meget til fælles. Jeg synes, det er spændende at blive indviet i, hvordan hun lever i København, og hvad hun tænker om landbruget", siger Rasmus Lundgren Terp, den ene del af værtsparret i ’På den anden side’. 

Den anden vært, Dina, er en kreativ sjæl fra Københavns Nordvestkvarter. Hun har stærke holdninger til landbruget, men er også nysgerrig på erhvervet, fordi hun aldrig før har gjort sig praktiske erfaringer med det - f.eks. hvordan en griseproduktion fungerer eller hvordan gylle bliver udbragt.

"Jeg kommer nok ikke til at elske, den måde man for eksempel producerer grise på, og jeg vil nok også stadig synes, at der skal stilles nogle skeptiske spørgsmål i forhold til, hvordan vi forvalter jordens ressourcer. Men jeg må jo også indrømme, at mange af mine holdninger er dannet ud fra læst teori og nyhedsartikler. Så derfor er jeg også som vært i programmet meget nysgerrig på at få mere håndgribelig viden om, hvordan livet på landet egentlig er, og hvorfor Rasmus tænker, som han gør. Og så synes jeg, vi møder hinanden bedst i øjenhøjde", siger Dina Munch Rasmussen. 

Webserien ’På den anden side’ er produceret af LandbrugsMediernes streaming og tv-produktionsselskab Moot i samarbejde med LandboUngdom. Der kommer et afsnit en gang om måneden, hvor de to værter på skift besøger hinandens verdener. For LandbrugsMediernes administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Christian Friis Hansen har det været afgørende, at de to værter møder hinanden med nysgerrighed i stedet for fordomsfuldhed.

"Grøfterne imellem byen og landet er store nok, og de bliver som regel dybere af, at man kender meget lidt til hinandens verdener. Vi tror på, at vi med denne serie kan bidrage konstruktivt til, at unge mennesker bliver klogere på verdener, der ligger langt fra deres egne. Vi har i Dina og Rasmus fundet to enormt spændende personligheder, og de er drivkræfterne i ’På den anden side’", siger Christian Friis Hansen

Første episode af ”På den anden side” hedder ”Det bedste lortejob” og kan ses fra mandag 22. april her: https://youtu.be/OlO9g8BOHKM 

For yderlige information, kontakt venligst chefredaktør Christian Friis Hansen på 25127592 eller cfh@landbrugsmedierne.dk

Kontakter

Billeder

Må anvendes i forbindelse med omtale af webserien
Må anvendes i forbindelse med omtale af webserien
Download
Må anvendes i forbindelse med omtale af webserien
Må anvendes i forbindelse med omtale af webserien
Download
Må anvendes i forbindelse med omtale af webserien
Må anvendes i forbindelse med omtale af webserien
Download

OM LANDBRUGSMEDIERNE

Hos LandbrugsMedierne ved vi hvad der rører sig i landbruget. Dét gør os til landmandens fortrukne medie, og et oplagt medievalg for dig, der vil tættere på landmanden.

Vi mener, at vi er landbrugets mest kompetente medie, hvad angår din kontakt til landmanden. Det mener vi blandt andet fordi, vi hver weekend udgiver LandbrugsAvisen, som er landbrugets mest læste medie. 

Følg pressemeddelelser fra LandbrugsMedierne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LandbrugsMedierne

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye