Kulturværftet & Toldkammeret

Vækstlag: Kulturværftet præsenterer fremtidens musikartister på årets SPOT Festival

Del

I tæt samarbejde med Jelling Musikfestival og Musikhuset Posten i Odense er Kulturværftet klar til at præsentere de bedste artister fra det musikalske vækstlag på tværs af Danmark på den toneangivende branchefestival SPOT i Aarhus fredag den 3. maj.

Popkorn Nordic stiller med to stærke acts – KLØVER og Miller – når SPOT Festival løber af stablen i starten af maj. Foto: Thinkalike.dk
Popkorn Nordic stiller med to stærke acts – KLØVER og Miller – når SPOT Festival løber af stablen i starten af maj. Foto: Thinkalike.dk Thinkalike.dk Kulturværftet

Vigtig platform for nye artister

Spilletiden på SPOT Festival har gennem flere årtier været af stor betydning, når debutanter såvel som etablerede artister har mødt nationale og internationale musikformidlere, medier og ikke mindst publikum.

”På Kulturværftet arbejder vi helårligt med det musikalske vækstlag via Popkorn Nordic og med at skabe miljø og fremme vilkårene og mulighederne for unge musiktalenter. SPOT Festival er en vigtig affyringsrampe for upcoming artister, så vi glæder os utroligt meget til i samarbejde med vores kolleger fra talentudviklingsplatformene på Musikhuset Posten og Mud Music at sætte fokus på fremtidens danske musikscene”, udtaler Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet. 

Sætter strøm til drømmen

Publikums stigende appetit på stadion- og arenashows og den svindende interesse for vækstlaget og de små koncerter på spillestederne gør det svært at overleve som ny artist.

”Vi er super stolte over, at vi med vores samarbejde med SPOT Festival kan præsentere de bedste og mest hårdtarbejdende unge artister fra vores områder. En SPOT-koncert er en kæmpe gulerod for deres motivation og er med til at sætte strøm til drømmene om en fremtid med musikken,” udtaler Dorte Hartmann, projektleder i Popkorn Nordic.

De nye artister, som branchen og publikum kan opleve fredag den 3. maj i Ridehuset i Aarhus til SPOT Festival, er:

Kløver: Boybandet fra Nordsjælland vil med deres opløftende melodier, drømmende produktioner og den ærlige rap vise, hvad det unikke er i en trekløver. Med en sound, der smager lidt af sommerfest, ølsyltede læber og verdenserobring, gør vinderne af Popkorn Nordic ‘23 scenen klar til en fest, man faktisk har lyst til at være med til.

Miller er et dansksproget alt-rock band, der skubber genre-grænserne ved at blande moderne elektroniske elementer ind i 90'ernes punk-rock univers. Sammensat af fire medlemmer leverer Miller tekster med et relaterbart udtryk, der fanger lytterens opmærksomhed.

Lin spiller en blanding af groovy jazz og alternativ pop bundet op med ærlige tekster, der tager dig med på en rejse gennem barndommens minder og det kaotiske ungdomsliv.

P.T. leverer opløftende og dansabel indiepop med plads til store følelser i et charmerende syng-med univers.

Tiger På Spring er et energisk party-punk band og skriver komplekse ørehængere på engelsk om fortvivlelse og håb, konflikt og mystik.

South Of Limbo er synthpop med tydelige undertoner af indierock leveret af stærke personligheder på scenen.

Among Phantoms er fra den tunge ende af genrespektret og spiller  - med et fokus på den positive energi og den gode melodi - musik med rødderne i post- og metalrocken.

Nikolaj Storebjerg er som solist helt alene på scenen med sin store stemme og et betagende musikalsk univers med inspiration fra Seattle Grunge og tydelige mindelser om Jeff Buckley.

BÆNCH er et post-punk / rockband, som udforsker en stemningsfuld og dynamisk international rocklyd med mørke guitarelementer og stemningsskabende synthflader.

Faktabokse

Om SPOT

SPOT har været en tilbagevendende festival siden 1994 og har været afsæt for danske og nordiske kunstnere, der forfølger drømmen om at erobre både de danske og internationale scener. Det er et mangfoldigt musikalsk oplevelsesrum, hvor folk fra branchen blander sig med publikum i jagten på at opleve aktuelle trends og talenter fra musikkens mange lag.

Om Popkorn Nordic

Popkorn Nordic handler om at udvikle de sjællandske musiktalenter og styrke deres netværk. Derfor modtager alle deltagende bands og artister coaching fra den danske musikbranche undervejs. Af tidligere deltagere, som kan opleves på både livescener og radioflader, kan bl.a. nævnes Baske fra Gladsaxe og Wide fra Furesø.

Kræfterne bag

Samarbejdspartnere: Bag Popkorn Nordic står Kulturværftet i Helsingør med samarbejdspartnerne Gimle i Roskilde, Tapperiet i Køge, Richter i Gladsaxe, Stengade i København, Loppen i København, Helsingør Festival, Stars i Vordingborg, Slagelse Musikhus

Støtte: Helsingør Kommune, Københavns Kommune, Statens Kunstfond, Dansk Artist Forbund, DMF, Tuborgfondet.

Kulturværftet Regionalt Spillested

I 2021 indgik Kulturværftet aftale med Statens Kunstfond om at blive Regionalt Spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. Popkorn Nordic er en del af en strategi, der netop skal bidrage til dette og til udviklingen af den danske live musikscene.

Kontakt

Yderligere information om Popkorn Nordic: Dorte Hartmann, projektleder, Kulturværftet dorha@helsingor.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Boybandet Kløver fra Nordsjælland vil med deres opløftende melodier, drømmende produktioner og den ærlige rap vise, hvad det unikke er i en trekløver. Med en sound, der smager lidt af sommerfest, ølsyltede læber og verdenserobring, gør vinderne af Popkorn Nordic ‘23 scenen klar til en fest, man faktisk har lyst til at være med til.
Boybandet Kløver fra Nordsjælland vil med deres opløftende melodier, drømmende produktioner og den ærlige rap vise, hvad det unikke er i en trekløver. Med en sound, der smager lidt af sommerfest, ølsyltede læber og verdenserobring, gør vinderne af Popkorn Nordic ‘23 scenen klar til en fest, man faktisk har lyst til at være med til.
Download
Miller er et dansksproget alt-rock band, der skubber genre-grænserne ved at blande moderne elektroniske elementer ind i 90'ernes punk-rock univers. Sammensat af fire medlemmer leverer Miller tekster med et relaterbart udtryk, der fanger lytterens opmærksomhed.
Miller er et dansksproget alt-rock band, der skubber genre-grænserne ved at blande moderne elektroniske elementer ind i 90'ernes punk-rock univers. Sammensat af fire medlemmer leverer Miller tekster med et relaterbart udtryk, der fanger lytterens opmærksomhed.
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Korallerne Kommer: Kom til temadage om klimaet på Kulturværftet3.4.2024 13:54:45 CEST | Pressemeddelelse

Fra den 12.-21. april zoomer Kulturværftet ekstra ind på klimaet og de forandringer, som er en stadig større del af vores virkelighed i dag. Det sker, når Kulturværftet i samarbejde med Institut for Biologi, Københavns Universitet, og Visual Science inviterer indenfor i udstillingen Breathing Coral, der på nært hold viser klimaforandringernes påvirkning af det undersøiske liv. Dagene byder endvidere på workshop og en række walkouts med forskere fra Marinbiologisk Laboratorium.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye