Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune går sammen for at hjælpe omplacerede slagteriarbejdere
19.4.2024 13:29:08 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
På en trist baggrund har Danish Crown tilbudt slagteriarbejdere omplacering til blandt andet Blans i Sønderjylland. Derfor går Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune nu sammen for at sikre en god overgang for tilflyttere.
Danish Crowns slagteri i Blans mellem Sønderborg og Aabenraa opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de mange medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så derfor går kommunerne sammen om at hjælpe eventuelle tilflyttere til en god, ny start i det sønderjyske.
- Det er aldrig let at stå over for store forandringer, og især ikke et jobskifte, man ikke selv har valgt. Trods de triste omstændigheder glæder jeg mig over, at vi i Sønderjylland kan tilbyde dem nye muligheder, og i Sønderborg Kommune står vi selvfølgelig klar til at hjælpe de slagteriarbejdere, der har lyst til at flytte herover, siger Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune.
Foruden et nyt sted at bo vil omplaceringen for mange også omfatte overvejelser om familieliv og arbejde til partneren. Heldigvis har både Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune gode erfaringer med tilflyttere.
- Vi har et stærkt samarbejde med virksomhederne i hele Sønderjylland, så vi også kan støtte op med job til partnere, som ofte er en udfordring, når man skal flytte. Det er jo ofte familier, der skal kunne se sig selv bosat i et nyt område, siger Jan Riber Jakobsen, borgmester i Aabenraa Kommune.
Skulle omplaceringen alligevel vise sig at være for stor en omvæltning for tilstrækkeligt mange medarbejdere, har Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune dog også en plan for, hvordan de kan afsætte de ledige stillinger, der måtte være tilbage.
- Opkvalificering og omskoling af ledige i begge kommuner vil være helt naturligt. Der er allerede i dag et tæt og godt samarbejde med Danish Crown om dette, og det skal vi selvfølgelig udbygge, også i samarbejde med fagforeningerne og andre relevante partnere, siger Erik Lauritzen.
Borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, er enig.
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Borgmester Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen, tlf.: 27 90 02 06
Direktør for Kultur og Erhverv Sønderborg Kommune, Peter Norman Houe, tlf. 2373 1000; e-mail: peho@sonderborg.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Casper Dons, tlf.: 23 47 43 09; e-mail: cdo@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Ændringer i Aabenraa Kommunes udvalgssammensætning5.11.2026 09:55:30 CET | Pressemeddelelse
På baggrund af byrådsmødet 28. oktober og udvalgsmødet i Kultur- og Fritidsudvalget 4. november er der sket ændringer i udvalgssammensætningen i Aabenraa Kommune. Vedhæftede oversigt over sammensætningen er gældende fra dags dato, 5. november 2026.
Mads er klar til at fortsætte udviklingen på Hærvejsskolen2.11.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
1. december overtager Mads Vilstrup Hoeg ansvaret for Hærvejsskolen, når han begynder som ny skoleleder. Den 57-årige skoleleder kommer fra et job som skoleleder på en skole i Vejle Kommune, og han glæder sig til fremtiden i Rødekro.
Helhedsplan skal sætte retning for udviklingen af Kassø de næste 30 år29.10.2026 08:44:10 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune har vedtaget en helhedsplan, der skal skabe rammerne for en grøn og cirkulær erhvervsudvikling ved Kassø. Planen skal gøre kommunen klar til nye investeringer og arbejdspladser, samtidig med at der tages hensyn til natur, landbrug og de lokale samfund.
Aabenraa Kommune og Røde Kors aftaler beredskabssamarbejde22.10.2026 14:21:10 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 22. oktober har Aabenraa Kommune og Røde Kors underskrevet en samarbejdsaftale, der skal styrke det lokale beredskab.
Virksomheder kan nu søge CSR-mærke Aabenraa 202715.10.2026 11:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan virksomheder i Aabenraa Kommune igen søge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa. Ansøgningsperioden for 2027 løber fra 15. oktober til og med 15. december 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum