Naturvejlederuddannelsen kommer til Djursland
Sidste år åbnede Skovskolen dørene for Naturvejlederuddannelsen i Nødebo på Sjælland, og lige siden er tilmeldingerne strømmet ind. "Vi oprettede dobbelte hold, men havde alligevel venteliste. Derfor glæder vi os over, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har meldt ud, at vi nu også kan udbyde uddannelsen i Jylland. Det er et vigtigt skridt mod mere naturdannelse i Danmark," fortæller Rasmus Kjær, der er forstander på Skovskolen.

”Efter første år med Naturvejlederuddannelsen stod det klart, at kun 6 % af de studerende var bosiddende i Jylland. Det er et problem, da forståelsen og respekten for naturen og det vi kan bruge den til, sjældent har været vigtigere. Kommende generationer skal have et tættere forhold til naturen, hvis vi konkret vil tage fat om skovens og naturens rolle i arbejdet med klima, klimatilpasning og biodiversitet,” siger Skovskolens forstander Rasmus Kjær.
Han tilføjer: "Naturdannelsen skal helt ud i børnehaver, SFO’er, skoler og gymnasier. Det er afgørende, hvis vi også i fremtiden skal bevæge os mod et grønnere og mere bæredygtigt samfund.”
Rasmus Kjær lægger også vægt på, at naturvejledere i og uden for skoler og dagsinstitutioner spiller en vigtig rolle for børn og unges trivsel;
”Selv uden blikket rettet mod klima- og miljøudfordringer vil et målrettet arbejde med naturvejledning have både dannelses- og trivselsmæssig værdi. For det første giver ophold i naturen os mulighed for at beskæftige os og føle os forbundet med noget, der er større end os selv. Vi har brug for den ro og nærvær, som er forbundet med naturoplevelser. Det er et nødvendigt alternativ til den selvforglemmelse, som skærmen tilbyder. Denne naturforbundet ro er naturvejledere også med til at skabe.”
I Norddjurs Kommune er der også glæde over, at naturvejledere nu kan uddanne sig på Skovskolen i Auning.
”Det er glædeligt, at Skovskolen på Djursland er i stand til at tiltrække endnu en uddannelse – denne gang uddannelsen som naturvejleder. Det er ikke bare godt for Skovskolen, de studerende og kommende studerende. Det er positivt for Norddjurs Kommune som helhed. Det understreger og udbygger vores styrkeposition i forhold til de grønne uddannelser," siger borgmester Kasper Bjerregaard.
Borgmesteren glæder sig til det fortsatte samarbejde med Skovskolen, som han opfatter som en afgørende brik for den grønne omstilling:
”Skovskolen er kendt for et stærkt uddannelsesmiljø og er drivkraft for en grøn omstilling. Vi samarbejder allerede inden for en række områder, og vi bakker selvfølgelig også op i fremtiden, så vi kan udvikle skoverhvervet og de grønne uddannelser.”
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Kjær
Forstander
Mobil 24 29 63 88
r.k@ign.ku.dk
www.skovskolen.ku.dk
Skovskolen Nødebo og Djursland
Københavns Universitet
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Billeder

Links
Om Naturvejlederuddannelsen
Naturvejlederuddannelsen er en akademiuddannelse, som typisk tages på deltid. De studerende kommer med mange forskellige baggrunde og er fx. sygeplejersker, lærere, pædagoger, biologer eller håndværkere. Uddannelsen er akkrediteret til 60 ECTS og udbydes på Skovskolen i Nødebo og på Djursland. Skovskolen er en del af Københavns Universitet.
Om Skovskolen, Københavns Universitet
På Skovskolen uddanner vi forvaltere, ledere, formidlere, vejledere og håndværkere i at kunne gøre en konkret forskel for naturen, skovene og friluftslivet. Her kobler vi teorien tæt til praksis, og undervisningen foregår lige så meget ude som inde. Skovskolen er landsdækkende med afdelinger både på Djursland og i Nødebo. Begge steder har levende campusmiljøer med stærke sociale og faglige fællesskaber.
Om Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Vores forskning og uddannelse er med til at løse de store udfordringer vi står overfor, med markante klimaforandringer og et øget pres på naturressourcerne.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Rector:” We want to bolster Denmark for the age of AI”31.10.2025 13:48:55 CET | Press release
The University of Copenhagen today launches a new AI Package aimed at helping Denmark and Europe harness the potential of artificial intelligence in a responsible and sustainable way — for the benefit of many.
Rektor: ”Vi vil ruste Danmark til en tidsalder med AI”31.10.2025 10:02:44 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet lancerer i dag en ny AI-pakke, som skal hjælpe Danmark og Europa med at udnytte potentialet i kunstig intelligens på en ansvarlig og bæredygtig måde til gavn for flere.
Nyt studie: Kræftdiagnose udløser eksistentiel krise og behov for mening31.10.2025 08:03:46 CET | Pressemeddelelse
Mennesker, der får en kræftdiagnose, oplever et markant øget behov for at tale om livets store spørgsmål og finde mening i lidelse - især de første seks måneder efter diagnosen, viser nyt studie. Forskerne bag mener, at der generelt bør være større fokus på patienters åndelige og eksistentielle behov i sundhedsvæsnet.
Turister flokkes til Færøerne – men møder lokal modstand29.10.2025 11:34:17 CET | Pressemeddelelse
Turismen på Færøerne er i hastig vækst og skaber nu omsætning for over en milliard kroner om året. Men succesen risikerer også at ødelægge den unikke og uberørte natur, som bruges til at lokke turisterne til, mener flere lokale. En ny ph.d.-afhandling kaster lys over dilemmaerne forbundet med den færøske turismeindustri.
Sjælden hjernecelle kan være nøglen til at forebygge skizofreni-symptomer28.10.2025 04:45:00 CET | Pressemeddelelse
En bestemt type hjerneceller er usædvanligt aktive i mus, der udviser adfærd, der minder om skizofreni, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Ved at dæmpe cellernes aktivitet er det muligt at ændre adfærden. Forskerne håber, at resultatet på sigt kan bane vej for en ny, forebyggende behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum