Edition·S udgiver værker af Loïc Destremau
23.4.2024 09:38:09 CEST | Edition-S | Pressemeddelelse
Det er med stor fornøjelse, at Edition·S kan offentliggøre et nyt samarbejde med komponisten Loïc Destremau om udgivelse af hans værker.

Med en ekspressiv musik, der ved hjælp af et sofistikeret håndværk undersøger filosofiske spørgsmål, må Loïc Destremau (f. 1992) regnes for en af sin generations mest interessante komponister i Danmark.
Instrumenter, der efterligner stemmer. Backing tracks, der myldrer med musik fra alverdens kontekster. Extended techniques og præparerede instrumenter – det er nogle af de teknikker, der kan findes i Destremaus imponerende værktøjskasse. Højteknologi og hjemmelavede gadgets går hånd i hånd.
Loïc Destremau, der er opvokset tosproget dansk og fransk i Danmark, tager i sit værk ofte afsæt i filosofiske spørgsmål. Hvornår hører vi sprog som lyd, og lyd som sprog? Kan enstemmighed opfattes som polyfoni, når to musikere spiller unisont?
For Destremau handler det ikke om, at finde entydige svar på disse spørgsmål. Tværtimod er han interesseret i det paradoksale rum, hvor filosofiske spørgsmål kan have flere svar. There is no musical equivalent for the sentence I am now speaking, siger Leonard Bernstein i No Musical Equivalent (2019). En påstand, Destremau tager som invitation til at skabe alle mulige former for musikalske ækvivalenter for netop denne sætning. Resultatet er en både tankevækkende og humoristisk musik, der ikke blot illustrerer, men i sig selv performer dualiteten mellem det semantiske og det klanglige. En lignende undersøgelse er Twist and Turn and Twit and Twat (2022).
Et særtegn for hans æstetik er den elegante integration mellem backing tracks og instrumentale klange. Musikken zapper skarpt frem og tilbage mellem elektroniske og akustiske klange – eller også smelter de sammen til unikke texturer, som for eksempel i COM unTime (2015). Et andet kendetegn er den legende, men præcise tilgang til instrumental præparation, som i Joined Joints (2017).
Destremaus musik byder på komplekse tolkningsmuligheder for de hypoteser, han undersøger – fra det bekræftende til det latterliggørende. Altid med en ufejlbar sans for interessante, hidtil uhørte klange. Med teknisk præcision forbinder han mangfoldige virkemidler til en eklektisk æstetik, der åbner lytterens ører og sind.
Loïc Destremau debuterer fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København med en debutkoncert, som finder sted onsdag den 24. april. Allerede nu kan man finde et udvalg af Destremaus værker hos Edition·S, hvor flere vil blive tilføjet løbende.
Foruden studierne på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er Destremau uddannet af Niels Rønsholdt og Simon Steen-Andersen ved det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, og hos Marko Ciciliani i Graz, Østrig. Destremau har modtaget bestillinger af og arbejdet med en stor række af europæiske ensembler inden for ny musik, som bl.a. Athelas Sinfonietta, Oslo Sinfonietta, Aarhus Sinfonietta eller ensemble recherche. Hans værker bliver opført på festivaler som Warsaw Autumn, IMPULS, Musikprotokoll, Nordic Music Days, KLANG Festival, NOW! Festival, OpenDays, Ung Nordisk Musik Festival og Darmstädter Ferienkurse.
Kontakter
Solveig Lindeskov IngendahlPR og markedsføringEdition·S
Tlf:33 13 54 45Tlf:31 70 66 80solveig@edition-s.dkLinks
Om Edition-S
Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Edition-S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edition-S
Jeppe Ernst er nomineret til Nordisk Råds musikpris 202619.5.2026 13:48:26 CEST | Pressemeddelelse
Jeppe Ernst er nomineret til Nordisk Råds musikpris med værket Solo (Cantus II). “Jeppe er en af Danmarks mest markante komponister og en af de få, der virkelig kan gøre en forskel i en håbløs verden,” lyder det fra juryen.
Komponisten Mads Emil Dreyer fylder 40 den 22. april17.4.2026 10:39:11 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. april fylder Mads Emil Dreyer 40 år. Han har de seneste år gjort sig bemærket i Danmark og internationalt som en af de mest raffinerede komponister i Danmark netop nu, med et stærkt og særegent musikalsk sprog – en komponist, hvis værker ikke blot udfolder sig i tid, men etablerer rum, man som lytter kan træde ind i.
Han fornyer musikken igen og igen. Nu fylder stjernekomponisten Simon Steen-Andersen 5030.3.2026 10:42:26 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. april fylder komponisten Simon Steen-Andersen 50 år, og dagen inden fylder hans orkesterværk grosso Musikhuset i Aarhus. Gennem de seneste to årtier har han etableret sig som en af sin generations mest originale og toneangivende i dansk og international samtidsmusik. Gang på gang har han skabt værker, der fremstår som en markant udvidelse af musikken, bryder med vores forventninger og hverken lyder eller ser ud som noget, vi har oplevet før.
Intimkoncerter - nye klange på Louisiana20.3.2026 13:33:19 CET | Pressemeddelelse
Intimkoncerter med Danmarks største navne indenfor samtidens kompositionsmusik kan opleves i Bådehuset, hvor Louisiana har inviteret pladeselskab og musikforlag Dacapo Edition·S til at kuratere en række koncerter med fokus på musikkens aktuelle strømninger.
Adrianna Kubica-Cypek fylder 3017.2.2026 13:33:50 CET | Pressemeddelelse
Den 21. februar fylder den danskbaserede, polskfødte komponist Adrianna Kubica-Cypek 30 år. I de senere år har hun markeret sig som en markant stemme i både dansk og international samtidsmusik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum