Tønder Festival

Lad din festivalbillet slå rødder: Tønder Festival planter træer for miljøet

19.4.2024 08:29:58 CEST | Tønder Festival | Pressemeddelelse

Del

I forbindelse med Bibliotekernes Verdensmålsuge planter Tønder Festival et træ for hver solgte partoutbillet i uge 17.

Tønder Festival deltager i Bibliotekernes Verdensmålsuge, som finder sted i uge 17 (22.- 28. april). Bibliotekernes Verdensmålsuge sætter blandt andet fokus på vigtigheden af ​​at bevare og genoprette naturlige levesteder. Her vil Tønder Festival gerne byde ind for at støtte gode miljøinitiativer, og under mottoet “Lad din festivalbillet slå rødder” planter Tønder Festival et træ i lokalområdet for hver Tønder Festival-partoutbillet, der sælges i uge 17.

Tønder Festival
Tønder Festival Helle Arensbak

Lokal udvikling og engagement er en vigtig del af Tønder Festivals DNA. Ved at forpligte sig til lokal skovfornyelse er festivalen med til at skabe en håndgribelig indvirkning på biodiversitet og økosystemer, som lokale borgere i bogstavelig forstand kan tage og føle på.

Den endelige placering af træerne er endnu ikke fastlagt og er meget afhængig af antallet. Vi håber selvfølgelig på, at Tønder Festivals gæster vil støtte op om initiativet og Bibliotekernes Verdensmålsuge. Hvem ved, måske ender det med en reel Tønder Festival-skov. Uanset hvad er vi meget glade for at kunne være med til at sætte fokus på verdensmålene og samtidig tilføre spirende natur til egnen,” siger Tønder Festivals direktør, Kristina Lehmann Schjøtt.

Med ”Lad din festivalbillet slå rødder”-initiativet håber festivalen at kunne inspirere festivalgæster til at engagere sig aktivt i miljøforvaltning, støtte regenereringen af ​​naturlige landskaber og skabe varige fordele for både miljøet og lokalsamfundet.

FAKTA: Bibliotekernes Verdensmålsuge afholdes hvert år i uge 17. Formålet er at gøre borgere klogere på FN's Verdensmål gennem en masse oplevelser, der alle er bygget op om bæredygtighed. Oplevelser der kan inspirere til bæredygtighed i hverdagen og være med til at hjælpe hele verdens mål på vej.

Læs mere om Bibliotekernes Verdensmålsuge her: https://tbib.dk/temaer/fns-verdensmaal

Nøgleord

Kontakter

Kristina Lehmann Schjøtt
Direktør
Tønder Festival
kristina@tf.dk
+45 21 49 07 30

Billeder

Tønder Festival
Tønder Festival
Helle Arensbak
Download

Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival

Tønder Festival rykker igen til København med Friendly Takeover på Den Røde Plads1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tønder Festival tyvstarter sommerstemningen i hovedstaden, når festivalens populære Friendly Takeover vender tilbage til Den Røde Plads på Nørrebro tirsdag den 7. juli 2026. Her kan københavnere, festivalgængere og musikelskere opleve tre stærke navne, der alle har en særlig forbindelse til Tønder Festival – enten som tidligere optrædende eller som del af årets lineup.

FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER15.4.2026 08:47:45 CEST | Pressemeddelelse

FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER Kontoret for mindretalsmusik i Tønder fejrer mindretallenes kulturer og musik over tre dage i april. Programmet byder på koncerter, dans, debatter og særlige musikalske samarbejder. Fra 23. til 25. april 2026 kan man overalt i Tønder høre tonerne af flamenco-musik. Her møder mindretalsmusikken fra Sydspanien den nordiske kortradition og dansk folkemusik. Det er Tønder Festivals nyoprettede europæiske kontor for mindretalsmusik, der står bag arrangementet. Der er fri entré til alle arrangementerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye