Nu får børn og unge lettere adgang til hjælp fra Københavns Kommune
19.4.2024 09:58:46 CEST | Københavns Kommune Socialforvaltningen | Pressemeddelelse
Det skal være nemmere for børn og unge under 18 år at finde vej til hjælp i Københavns Kommune, når de har behov for vejledning og støtte. Københavns Kommune har derfor lanceret en ny digital indgang, der er særligt målrettet børn og unge.

Børn og unge har fået et nyt, lettilgængeligt onlineunivers på Københavns Kommunes hjemmeside. Her kan de blive klogere på deres rettigheder, se videoer om, hvad det vil sige at have en sag i kommunen, få svar på ofte stillede spørgsmål og finde kontaktoplysninger på medarbejdere.
Ambitionen bag den nye indgang til kommunens hjemmeside er, at det skal være nemmere for børn og unge i København at finde frem til den rette hjælp i kommunen.
Onlineuniverset, som gik i luften 1. april 2024, er for alle københavnske børn og unge, der har brug for vejledning eller støtte fra kommunen. Det kan blandt andet være, hvis barnet mistrives, oplever misbrug eller vold i hjemmet eller på anden måde har det svært.
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø) siger:
”Flere og flere børn og unge i København oplever mistrivsel og kan have brug for hjælp i nogle af Socialforvaltningens mange tilbud. Men en kommune kan være et meget abstrakt begreb for et barn, og derfor er det vigtigt, at vi også tilbyder hjælp i børnehøjde. Én ting er, at børnene skal kunne finde vej til hjælp fra kommunen. En anden er, hvor længe de skal vente, før de får den, og lige nu er ventetiden alt for høj i det meste af landet. Den udvikling skal vi have vendt, og det kræver i sidste ende, at kommunerne får de nødvendige ressourcer til at følge med den stigende efterspørgsel. Men det her er et godt og vigtigt første skridt, hvor vi får åbnet forvaltningen mere op for børn og unge.”
Den nye digitale indgang til Københavns Kommune er et udslag af Barnets lov, der blev indført med effekt fra den 1. januar 2024, og som forpligter alle landets kommuner til at have en synlig og lettilgængelig indgang på deres hjemmesider, der er specifikt målrettet børn og unge.
Via den digitale indgang skal det være let for børn og unge, som selv er i stand til at navigere på en hjemmeside, at finde oplysninger om, hvem de kan kontakte og hvordan, hvis de har behov for hjælp og vejledning.
Socialforvaltningen i Københavns Kommune holder løbende øje med trafikken på hjemmesiden og vil også løbende foretage justeringer, hvis der er behov.
Nøgleord
Kontakter
Socialforvaltningens pressetelefon
Tlf:23 25 66 53Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Socialborgmester indkalder nødherberger til krisemøde9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved de netop overståede budgetforhandlinger på Københavns Rådhus gik socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) til forhandlingerne med et ønske om at sikre flere nødovernatningsmuligheder for hjemløse. Desværre var der ikke opbakning til at udvide kapaciteten på byens nødherberger, og derfor vil socialborgmesteren nu mødes med nødherbergerne for at lægge en plan for den kommende vinter.
Socialborgmester: Budgetaftale bør være en øjenåbner for Christiansborg3.9.2026 16:28:03 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede budgetaftale i København vidner om, at det økonomiske udgiftspres på socialområdet nu er så stor en udfordring for landets kommuner, at Christiansborg bliver nødt til at tage ansvar og komme med et loft for priserne på private botilbud.
Ny aftale sikrer 1,1 mio. kr. til ”Genskabet” og hjemløse på vej i egen bolig15.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om Overførselssagen 2025-2026, som blev indgået i sidste uge, blev der afsat 378,1 millioner kroner til en række indsatser og nye botilbud i Socialforvaltningen. Et af de projekter, der er sikret penge til, er ”Genskabet”, hvor hjemløse på vej i egen bolig kan få hjælp til at skabe sig et mere værdigt hjem.
København får nyt behandlingstilbud til unge fanget i et misbrug af opioider10.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag Budget2026 har netop landet en aftale om overførselssagen 2025–2026, der sikrer i alt 378,1 millioner kroner til en række botilbud og indsatser i Socialforvaltningen. Pengene skal blandt andet gå til at hjælpe det stigende antal af unge, som er afhængige af opioider og andre rusmidler.
Flere københavnske børn er fastholdt i længerevarende fattigdom19.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der vokser op i fattigdom i København, er samlet set faldet fra cirka 5.100 i 2023 til cirka 4.800 i 2024, men der er i samme periode sket en stigning i antallet af børn, der har været fanget i fattigdom i mere end ét år. Det fremgår af den seneste opgørelse over børnefattigdom i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum