Plantefonden oplever fortsat stor interesse: Søgning for over 300 millioner kroner
Virksomheder og organisationer har søgt om tilskud for flere hundrede millioner fra Plantefondens pulje til projekter, der skal fremme planterig forskning, udbud og efterspørgsel. Den store interesse glæder fødevareminister Jacob Jensen (V), der håber på, at den danske plantebaserede fødevaresektor kan blive et udstillingsvindue for resten af verden.
Plantefondens anden ansøgningsrunde er netop afsluttet og endte med at modtage i alt 101 ansøgninger svarende til tilskud på 334 mio. kroner. I årets ansøgningsrunde er den samlede pulje på 122 mio. kroner – fordelt på 87,5 mio. kroner til projekter, der vil gøre det nemmere at lave plantebaseret mad i kantiner eller hjemme i køkkenet og 34,5 mio. kroner til forskning inden for plantefødevareområdet.
Midlerne fra Plantefonden skal bidrage til udviklingen af den plantebaserede fødevaresektor og gøre det lettere for danskerne at vælge sprød salat, bælgfrugter og knasende kål til på deres tallerkener. Plantefonden er en del af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021, hvor det blev besluttet, at der skulle afsættes 675 mio. kroner fra 2023 og frem mod 2030 til at styrke hele sektoren for plantebaserede fødevarer.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) siger:
”Jeg er meget glad for, at Plantefonden fortsætter de gode takter og ligesom sidste år igen har modtaget utrolig mange ansøgninger til forskellige plantebaserede projekter. Det er et stærkt signal om, at danske virksomheder og organisationer vil udvikle den plantebaserede fødevaresektor, og det har vi brug for. Det er mit håb, at Plantefonden og den danske plantebaserede fødevaresektor vil inspirere og blive et sandt udstillingsvindue for resten af verden.”
Direktør i Landbrugsstyrelsen Lars Gregersen siger:
”Plantefondens tilskud til plantebaserede madprojekter er med til at understøtte den grønne udvikling og omstilling af dansk fødevareproduktion og fødevareforbrug. Fondens tilskud er derfor en vigtig brik, når vi arbejder med at få fremtidssikret den danske fødevareproduktion og gjort den mere bæredygtig.”
Forperson for Plantefonden Marie-Louise Boisen Lendal siger:
”Vi er rigtig glade for den store søgning til årets ansøgningsrunde. Der er et kæmpe potentiale i at få gjort den danske fødevareproduktion og fødevareforbruget mere bæredygtigt og klimavenligt, og derfor er det enormt positivt, at så mange har gode idéer til, hvordan vi kan understøtte udviklingen”
Plantefondens bestyrelse vil nu gennemgå de indkomne ansøgninger og beslutte hvilke projekter, der skal modtage tilskud. Landbrugsstyrelsen, der er sekretariat for Plantefonden, er ansvarlige for udmøntningen.
Fakta
- Fonden for Plantebaserede Fødevarer (Plantefonden) har til formål at bidrage til at udvikle sektoren for plantebaserede fødevarer. Fonden er en del af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021.
- Plantefonden holder en årlig ansøgningsrunde, hvor ansøgere kan søge om tilskud til projekter, der medvirker til at udvikle sektoren. Sidste år modtog fonden 97 ansøgninger.
- Fondens tilskud kan gå til både virksomheder, organisationer og forsknings- og vidensformidlingsinstitutioner.
- Det tilstræbes, at mindst halvdelen af fondens midler anvendes på projekter vedrørende plantebaserede økologiske fødevarer.
- Fondens bestyrelse udarbejder en årlig handlingsplan, der beskriver ansøgningsrundens fokusområder. I 2024 fokuseres der på et bredt spektrum af projekter inden for fondens tre strategiske udviklingsområder; efterspørgselsfremme, udbudsfremme og sektorbrobygning. Der er – til forskel fra sidste år – større fokus på forskning og større, flerårige projekter, gerne med involvering af flere parter fra værdikæden.
- I den nyligt vedtagne Aftale om deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024 indgår det, at der afsættes yderligere 30 mio. kr. årligt til Plantefonden i 2025 og 2026.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevareminister: Ca. 2.000 opskrifter er indsamlet – nu begynder MadkulTOUR’en29.11.2024 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), tager i dag hul på sin MadkulTOUR. Første stop på touren er på Frederiksborg Slot med madekspert Jesper Vollmer, hvor de sammen skal lave en opskrift på hyldebærsuppe fra ministerens opskriftsindsamling.
Minister glæder sig over resultaterne i ny undersøgelse om dyrs trivsel5.10.2024 07:40:17 CEST | Pressemeddelelse
Kontrol af dyrevelfærd handler om mere end de fysiske rammer, og nu har Fødevarestyrelsen undersøgt, hvilken rolle dyrs trivsel og sundhed har, når man taler dyrevelfærd. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) glæder sig over resultaterne, der giver et godt grundlag for dialog og vejledning om dyrevelfærd.
Nu bliver det lettere at drive café, restaurant og dagligvarebutik1.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Butikker, restauranter og caféer kan se frem til færre kontrolbesøg. Lempelserne skal gøre det lettere at drive fødevarevirksomhed og give de erhvervsdrivende mere tid til at fokusere på deres forretning. Til gengæld målrettes kontrollen mod der, hvor risikoen vurderes at være størst.
Ny undersøgelse: Langt størstedelen af danskerne går op i madspild25.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni ud af ti danskere siger, at det er vigtigt for dem at nedbringe deres madspild. Det er en stigning i forhold til i 2022, hvor otte ud af ti svarede det samme. Udviklingen glæder minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), som i denne uge sætter fokus på madspild.
Ny særlig rådgiver ansat midlertidigt i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri23.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Chris Borup Preuss er ansat midlertidigt som særlig rådgiver for minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum