Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher det seneste år

ARBEJDSMARKED

Det seneste år er beskæftigelsen steget med 33.600 personer – fra januar 2023 til januar 2024.

Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fremgangen fordeler sig ud over de fleste brancher, men at der er forskelle.

De to brancher med størst fremgang har været industrien og vidensservice-branchen, der er steget med henholdsvis cirka 5.800 personer og 5.400 personer.

Samtidig er beskæftigelsen faldet i handelsbranchen og tre andre brancher. Handelsbranchen har oplevet det største fald med knap 1.500 færre job.

"Det er tydeligt, at den virkelighed, virksomhederne oplever, også viser sig i beskæftigelsestallene. Industriproduktionen buldrer afsted, og det betyder flere medarbejdere i industrien. Samtidig er detailhandlen stadig ramt af den høje inflation, hvilket har medført færre ansatte," siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

"Det er glædeligt, at der er fremgang i beskæftigelsen i så mange brancher. Det er klart, at der vil ske skift mellem brancherne, når forretningssituationen ændrer sig. Her er det ekstra vigtigt, at vi står klar med omskoling og videreuddannelse til dem, der skal skifte branche mere permanent," siger Sofie Holme Andersen.

Det er danske statsborgere, der har mistet jobbet i handelsbranchen

Analysen undersøger også, om det er indenlandsk eller udenlandsk arbejdskraft, der har drevet udviklingen i tre udvalgte brancher: handel, vidensservice og industrien.

Faldet i handelsbranchen er drevet af danske statsborgere, mens den udenlandske arbejdskraft er omtrent uændret. Den lille stigning, der er blandt udlændinge, er drevet af herboende udlændinge.

Inden for vidensservice er det danske statsborgere, der primært driver stigningen. Vidensservice dækker over blandt andet juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed.

I industrien er det derimod den udenlandske arbejdskraft, der driver væksten. Det gælder både herboende og pendlere.

"Der er en stor sandsynlighed for, at det også er personer, der bor i Danmark, der mister deres job, når beskæftigelsen på et tidspunkt falder igen. Det skyldes, at pendlerne fortsat udgør en relativt lille del af beskæftigelsen, selvom der er kommet flere. Vi ser allerede nu i handelsbranchen, at det er personer med bopæl i Danmark, der mister jobbet,” siger Sofie Holme Andersen.

Analysens hovedkonklusioner

• Beskæftigelsen er steget med 33.600 personer fra januar 2023 til januar 2024.

• Vidensservice-branchen og industrien har oplevet de største stigninger, mens handelsbranchen har oplevet et fald, der er større end nogen anden branche.

• I industrien ansættes i høj grad udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere, mens man inden for vidensservice i højere grad ansætter danske statsborgere.

• I handelsbranchen er det danske statsborgere, der primært står for tilbagegangen i beskæftigelsen.

Tabel: Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher det seneste år

Tabellen viser ændringen i lønmodtagerbeskæftigelsen fra januar 2023 til januar 2024 opdelt på brancher.

Branche	Ændring i beskæftigelse fra januar 2023 til januar 2024
Industri	5.848 pers.
Videnservice	5.394 pers.
Offentlig administration, forsvar og politi	4.401 pers.
Transport	4.283 pers.
Sundhed og socialvæsen	3.718 pers.
Hoteller og restauranter	3.089 pers.
Finansiering og forsikring	2.852 pers.
Energiforsyning	2.346 pers.
Kultur og fritid	2.098 pers.
Andre serviceydelser mv.	1.214 pers.
Vandforsyning og renovation	920 pers.
Landbrug, skovbrug og fiskeri	577 pers.
Ejendomshandel og udlejning	189 pers.
Råstofindvinding	60 pers.
Bygge og anlæg	52 pers.
Undervisning	-350 pers.
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service	-395 pers.
Information og kommunikation	-1.309 pers.
Handel	-1.447 pers.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Læs analysen her