Udvidelse af E45 fortsætter mod Aarhus Nord
Trafikanter på E45 møder i dag vejarbejde på det meste af strækningen forbi Aarhus, hvor Vejdirektoratet er ved at udvide med et ekstra spor i hver retning. Nu starter arbejdet op på den sidste del af motorvejen med udvidelse og større ombygning af flere motorvejskryds.

Vejdirektoratet er i fuld gang med at opgradere E45 omkring Aarhus med et 3. spor, som skal lette trafikken og de lange køer i myldretiden markant.
De mere end 16 kilometer motorvej udvides i fire etaper, hvoraf første etape startede i november sidste år. Nu sætter Vejdirektoratet så for alvor gang i de næste tre etaper mellem Genvejen og Motorvejskryds Aarhus Nord.
Trafikanter på E45 vil dog ikke mærke den store forskel, da hastigheden allerede er sat ned til 80 km/t på det meste af strækningen som følge af arbejdet med at udvide de mange broer.
Entreprenør Munck Havne og Anlæg A/S vandt udbuddet for første etape langs Aarhus Syd, mens M.J. Eriksson A/S vandt de sidste tre etaper.
”Vi er begejstrede for synergien ved overtagelsen af tre sammenhængende entrepriser, og vi glæder os til at komme i gang med arbejdet. M.J. Eriksson møder op med et stærkt hold og kan med stor fornøjelse konstatere, at Vejdirektoratet ligeledes stiller med kompetente og erfarne medarbejdere, som vi har haft glæden af at have godt samarbejde med på tidligere projekter,” siger Morten Rahbek, der er regionschef i M.J. Eriksson i Midtjylland.
Foruden det ekstra spor i hver retning skal alle til- og frakørsler på strækningen bygges om, broerne for de krydsende veje skal udvides, og der skal etableres støjvolde flere steder.

Større ombygning af Motorvejskryds Aarhus Nord
Den sidste etape af motorvejsudvidelsen omfatter en større ombygning af Motorvejskryds Aarhus Nord, som i dag lider under store trængselsproblemer. Særligt omkring til- og frakørslen til Djurslandmotorvejen.
Her står Vejdirektoratet over for lidt af et puslespil.
”Vi mener, at vi nu har fundet den bedste løsning for de mere end 100.000 biler, som hver dag forventes at skulle igennem motorvejskrydset i fremtiden. Det skal nok blive rigtig godt, når vi er færdige, men lige nu har vi et særligt fokus på at få afviklet trafikken bedst muligt, mens arbejdet står på. En kompleks opgave hvor vi håber på trafikanternes tålmodighed,” siger projektchef i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen.
Som optakt til udvidelsen skal en del af Århusvej, der krydser motorvejen i Søften flyttes mod nord for at gøre plads til byggeriet af to nye broer samt til- og frakørselsramper for Djurslandsmotorvejen til E45. Et arbejde der starter op i slutningen af april.
[Vejdirektoratet udsender en pressemeddelesle herom i løbet af næste uge]
MT Højgaard skal udføre byggeriet af de nye broer.
Senere går selve udvidelsen af motorvejen i Aarhus Nord i gang, som også omfatter et stykke af Djurslandmotorvejen.
Når hele motorvejsudvidelsen står klar med udgangen af 2026 vil området i Aarhus Nord se markant anderledes ud, og trafikanter vil få nye veje at komme til og fra motorvejen på.

Trafikale konsekvenser
I dag møder trafikanterne allerede vejarbejde med 80 km/t på strækningen syd for <49> Aarhus Syd til <46> Hinnerup. Med opstart af de næste etaper forlænges hastighedsbegrænsningen ind i Motorvejskryds Aarhus Nord, og der kommer flere steder med smalle spor.
Nødsporene inddrages, imens der arbejdes i hver side af motorvejen. Sådan forholder du dig ved udrykning.
Vejdirektoratet forventer ikke, at arbejdet giver anledning til de store gener for trafikanterne i myldretiden, men rejsetiden på de mere end 16 kilometer vil forventeligt forlænges med 5-10 minutter.
Vejdirektoratet opfordrer desuden trafikanterne til at vise hensyn og holde afstand ved vejarbejder. Der er mere at holde øje med, når vejen ikke er, som den plejer – og det gælder også, selvom vejarbejderne er gået hjem.

Vejdirektoratet udbygger motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning. Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder




Links
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Flere spærringer ved Sdr. Borup i længere tid de næste uger13.2.2025 15:02:46 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har spærret frakørsel <43> Sdr. Borup i nordgående retning på E45 Nordjyske Motorvej og inden længe spærres vejen mod Djursland.
Frakørsel på E45 ved <55> Horsens N spærres7.2.2025 08:19:39 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet spærrer frakørselsrampen i nordgående retning ved <55> Horsens N på Østjyske Motorvej i aften- og nattetimerne søndag og torsdag.
Frakørsel ved E45 <56a> Horsens V spærres4.2.2025 08:26:18 CET | Pressemeddelelse
Fra torsdag d. 6. til fredag d. 7. februar vil Vejdirektoratet spærre frakørslen mod nord i aften- og nattetimerne ved <56a> Horsens V på Østjyske Motorvej.
Sådan bliver trafikken i vinterferien4.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet forventer ikke, at vinterferien kommer til at have stor betydning for trafikken i uge 7 og 8. Fredag den 7. februar er der til gengæld risiko for tæt trafik.
Trafikstyrede lysreguleringer på Torshøjvej taget i brug31.1.2025 10:38:52 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har sat strøm til de permanente lyssignaler på Torshøjvej ved <1> Hasselager V og Svanlevvej i dag. Det giver en væsentlig bedre afvikling af trafikken til glæde for de mange trafikanter i området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum