Godt nyt for elbilister: I dag kan du lynlade til 0 kroner
Norlys’ første ladepark indvies i dag, og derfor kan elbilister lade til 0 kroner ved ladeparken og for blot 1 krone per kWh på alle Norlys' andre lynladere.

Der er god karma i elkablerne i Norlys’ ladepark på Drejebænken 10 ved Odense i dag.
For at markere den officielle indvielse af Norlys’ første ladepark, vil det fra klokken 12 og et døgn frem være muligt at lade for 0 kroner på Drejebænken og for blot 1 krone per kWh på Norlys’ øvrige 125 lynladepunkter ved betaling med appen Norlys Opladning, med Norlys ladebrik eller med kreditkort ved standeren.
- I dag er en milepæl for Norlys og et afgørende skridt i vores bestræbelser på at udbygge og udvikle et offentligt ladenetværk, der rent faktisk er landsdækkende og giver alle danskere optimale muligheder for at skifte til en elbil. Det skal selvfølgelig markeres, og derfor skruer vi helt ned for priserne i dag, siger Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
Ladeparken er den første ladepark fra Norlys, og 14 nye ladeparker er allerede på vej.
Det er tegnestuen ADEPT, som i et tæt samarbejde med Norlys står bag formgivningen af Norlys’ ladeparker.
Ladeparker med ladeglæde
De elbilister, der fremadrettet lader under det røde Norlys-logo, kan se frem til at sætte lighedstegn mellem ladepause og kvalitetstid. Samtlige ladeparker får nemlig et grønt område, hvor benene kan strækkes, adgang til toiletfaciliteter og muligheder for et varierende udvalg af snacks, mad og drikke i samarbejde med nogle af Danmarks mest populære brands.
Derudover får ladeparkerne aktiviteter målrettet børnene på bagsædet tæt ved ladestanderen. De er udviklet af Experimentarium, der også har designet oplevelsesuniverser skræddersyet til de fysiske rammer på fem af de 15 ladeparker.
- Vi vil skabe ladeglæde ved at tilbyde mere end blot strøm. Vores ladeparker skal gøre ventetiden til en oplevelse, der beriger, uddanner og underholder. Vores vision er, at hver opladning ikke kun giver energi til bilen men også til bilisten, siger Ellen Trolle.
Du kan hurtigt finde et overblik over Norlys’ offentlige lynladepunkter med appen Norlys Opladning. Her skal du blot filtrere på opladningshastigheder over 100 kW og Norlys som operatør, hvorefter du så vil blive anvist den nærmeste.
Her kommer de første 15 Norlys-ladeparker:
Odense*
Vejle*
Vordingborg*
Aarup*
Brønderslev*
Rønde
Engesvang
Fuglebjerg
Gørlev
Gørløse
Ikast
Køge
Næstved
Tønder
Aars
*Disse ladeparker bliver opført med et unikt oplevelsesunivers udviklet af Experimentarium, mens de øvrige opføres med aktiviteter i mindre skala.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder




Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys føjer 275 nye ladeudtag til sit landsdækkende netværk efter opkøb2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys udvider med købet af den østjyske energikoncern AURAs offentlige ladeforretning sit landsdækkende ladenetværk med mere end 275 ladeudtag og runder nu 7.700 offentlige ladeudtag fordelt i hele landet.
Rekord for anden måned i træk: Aldrig har der været flere timer med negative elpriser1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 182 gange i juni har de danske forbrugere indtil videre kunnet glæde sig over, at de rene elpriser har været helt nede på minus-niveau.
Ny app skal hjælpe danskerne med at få styr på skærmtiden19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys er gået sammen med organisationen Digitalt Ansvar om at bekæmpe usunde skærmvaner og lancerer appen "Skærm Tiden" som en konkret hjælp til at tage kontrollen tilbage over mobilen.
Er din bolig en af de gule eller orange prikker på kortet? Så er det nu, du skal søge støtte fra Bredbåndspuljen til bedre internet11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bare et enkelt klik på et kort kan give danskere i områder med dårlig internetdækning svar på, om de kan få støtte til hurtigere internet gennem den offentlige Bredbåndspulje. De husstande, der kan søge som enkeltadresser, skal dog være hurtigt ude, hvis de skal nå at komme i betragtning til støtten.
Maj sætter endnu engang rekord i timer med negative elpriser28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Maj har budt på mange solskinstimer, og det har resulteret i, at antallet af timer, hvor elprisen har været negativ, sætter rekord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum