Tag på tur til fortiden på årets Fortidsmindedage
Fra dødemandsbjerge ved Blåvandshuk til middelalderborg i Frederiksdal. I weekenden kan du dykke ned Danmarks fortid, når 18 arkæologiske museer over hele landet inviterer til Fortidsmindedage den 20. - 21. april 2024 i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.
Traditionen tro byder april måned på spændende historier om Danmarks fortid på årets Fortidsmindedage, der finder sted i weekenden den 20.-21. april. Her inviterer 18 arkæologiske museer til en række arrangementer, der giver en unik mulighed for at opleve vores fælles kulturarv helt tæt på.
Du kan bl.a. komme forbi nogle af landets særlige gravhøje. Hvisselhøj ved Brovst, hvor arkæolog Thomas Rune Knudsen fra Nordjyske Museer tager besøgende med på rundtur i jættestuens indre og fortæller om ingeniørkunst i verdensklasse, der er flere århundreder ældre end de egyptiske pyramider. Og Øm Jættestue i Lejre, hvor museumsinspektør Emil Winther Struve og museumsinspektør Cille Krause fra ROMU giver et indblik i restaureringen af det ca. 5000 år gamle gravmæle.
Vicedirektør i Slots- og Kulturstyrelsen Sidsel Nordengaard siger:
”Danmark gemmer på en masse fantastiske fortidsminder. Det er derfor glædeligt at de arkæologiske museer stiller op og giver mulighed for at komme helt tæt på vores kulturarv og de fortællinger, der knytter sig hertil.”
Læs mere om de enkelte arrangementer på KultuNaut
Om Fortidsmindedage
Fortidsmindedage er en landsdækkende begivenhed, som arrangeres af de danske arkæologiske museer i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet er at invitere danskerne ud i by og land for at øge kendskabet til og interessen for danmarkshistorien gennem besøg på landets fortidsminder.
Fortidsmindedage blev afholdt for første gang i 2016.
Kontakter
Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon(modtager ikke SMS)
Tlf:22 61 19 95Følg pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Forsker på Rigsarkivet modtager Kulturministeriets Forskningspris, Julius Bomholt-prisen2.12.2024 12:56:04 CET | Pressemeddelelse
Silvia Goldbaum Tarabini, forsker og ph.d. på Rigsarkivet, hædres for sin forskning om danske jøders liv og død i Theresienstadt.
Nyt digitalt kort over Danmarks diger25.11.2024 09:37:46 CET | Pressemeddelelse
Slots- og Kulturstyrelsen har foretaget en omfattende kortlægning af sten- og jorddiger i hele landet. Det nye digitale kort tilbyder langt mere præcise angivelser af digernes placering.
Slots- og Kulturstyrelsen freder SAS Royal Hotel14.8.2024 15:15:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn har Slots- og Kulturstyrelsen truffet afgørelse om at frede SAS Royal Hotel.
Christiansfeld bliver en del af et nyt transnationalt verdensarvssted26.7.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske by Christiansfeld indgår nu med tre andre brødremenighedsbyer i hhv. USA, Tyskland og Nordirland i ét samlet verdensarvssted kaldet ”Moravian Church Settlements”.
Vinderen af udbuddet af et nyt lydunivers for børn og unge er fundet31.5.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Radio- og tv-nævnet har udpeget Aller Media A/S, som vinder af udbuddet af et nyt lydunivers med indhold til børn og unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum