Handyhand køber Happy Helper
Danmarks største markedsplads for serviceydelser til hjemmet, Handyhand, køber Happy Helper, der siden begyndelsen af april har været under rekonstruktion. Medarbejdere og leverandører fortsætter i den nye konstruktion, og dermed kan Happy Helper fortsat tilbyde markedets mest brugervenlige platform med billig og sikker adgang til rengøring i hjemmet.

Happy Helper fortsætter som Danmarks førende platform for rengøring i private hjem. Det står klart efter, at Handyhand har overtaget virksomheden oven på intense og konstruktive forhandlinger som følge af, at Happy Helper i begyndelsen af april blev taget under rekonstruktion.
”Det er lykkedes at gennemføre en virksomhedsoverdragelse, der indebærer, at medarbejderne og driften af Happy Helper fortsætter. Der har været forhandlinger med flere køberemner, og i forhold til selskabets rekonstruktion har kreditorerne anset Handyhands overtagelse for at være den bedst mulige løsning efter omstændighederne,” siger rekonstruktør og partner i Horten, Nicolai Dyhr.
CEO i Handyhand, Saxo Merrild Agdestein, overtager ledelsen af Happy Helper fra virksomhedens stifter og hidtidige direktør, Dennis Forchhammer, der indtræder som bestyrelsesmedlem.
”Jeg er glad for, at jeg kan være med til at hjælpe Happy Helper videre. Jeg har fulgt virksomheden tæt siden 2021, og jeg kan se nogle spændende synergier mellem Happy Helper og Handyhand. De to platforme deler både potentielle købere og produkter, og mens Handyhand har et stærkt produkt til enkeltstående ydelser, har Happy Helper et stærkt produkt i forhold til gentagne ydelser,” siger Saxo Merrild Agdestein.
Tidligere aktionærer i Happy Helper tilbydes at investere i Handyhand
Siden Happy Helper blev stiftet i 2015, har virksomhedens flere end 700 Happy Helpere udført over 418.000 rengøringer. Happy Helper har på den måde været med til at både ændre og løfte markedet for privat rengøring, og med Handyhands overtagelse vil den udvikling fortsætte under de nye ejere.
Handyhands overtagelse af Happy Helper har dog også den konsekvens, at det tidligere selskab går konkurs, og at de tidligere aktionærer i Happy Helper mister deres investering. I den kommende tid vil de dog få tilbud om at blive en del af den nye konstruktion.
"Jeg ved, at Happy Helper har hentet betydelig finansiering fra eksterne investorer gennem tiden. Jeg har stor respekt for de investorer, som har satset på en industri, som jeg også selv tror rigtig meget på. Derfor får de en mulighed for at komme med på den videre rejse i det samlede Happy Helper og Handyhand,” siger Saxo Merrild Agdestein.
Kontakt:
Saxo Merrild Agdestein, CEO i Handyhand og Happy Helper: +45 2280 1348, saxo@handyhand.dk
Om Handyhand
Handyhand er en digital platform, der forbinder private med lokale altmuligmænd og -kvinder. Platformen har i dag flere end 150.000 medlemmer og er tilgængelig i hele landet.
Om Happy Helper
Happy Helper er ligeledes en digital platform, der forbinder private med rengøringsmedarbejdere. Virksomheden blev stiftet i 2015, og har sikret rengøring af cirka 30.000 danske hjem.
Følg pressemeddelelser fra Meresalg Marketing
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Meresalg Marketing
Med en kombination af professionel og personlig tilgang til opgaverne har AH Ejendomsservice taget ejendomsservice i Lyngby, Herlev og Farum til nye højder12.2.2025 10:50:58 CET | Pressemeddelelse
AH Ejendomsservice https://www.ah-ejendomsservice.dk/ er overbevist om, at hverdagen bliver gladere for alle, hvis man møder den med et smil på læben og højt humør. Det nyder boligforeninger, erhvervsejendomme m.v. godt af i Lyngby-området.
Sikkerhed i hjemmet: Vigtigheden af professionel rådgivning11.2.2025 09:10:20 CET | Pressemeddelelse
I en tid, hvor indbrud og tyveri desværre er blevet flere og flere oplever, så står sikkerheden i hjemmet som en høj prioritet. Mange boligejere overvejer at opgradere deres sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte deres ejendom og familie. En central figur i denne proces er en låsesmed, der tilbyder den nødvendige ekspertise til at sikre, at hjemmet forbliver trygt. Men hvordan vælger man den rigtige løsning, og hvad bør man tage højde for?
Når tømrerfirmaet Elfelt & Stendevad ApS udskifter gamle vinduer og lægger nye tage i og omkring Humlebæk, er det ikke blot en kedelig udgift for boligejerne, men en investering, der kan nedsætte energiregningen med mange tusinde kroner om året, samtidig med at det forbedrer indeklimaet og boligens æstetik5.2.2025 12:06:04 CET | Pressemeddelelse
De seneste tal fra Energistyrelsen viser, at du kan spare op til 15.000 kr. om året alene ved at skifte vinduer i et areal på 30 m². Elfelt & Stendevad, et tømrerfirma fra Humlebæk, har specialiseret sig i udskiftning af vinduer, tage og døre, så deres kunder kan opnå store besparelser på energiregningen.
Effektive strategier til at styrke samarbejdet i teams29.1.2025 12:53:16 CET | Pressemeddelelse
Teamaktiviteter er essentielle for moderne arbejdspladser. Disse aktiviteter fremmer samarbejde og kommunikation blandt medarbejdere, hvilket resulterer i en stærkere og mere effektiv arbejdskultur. Uanset om dit team arbejder fysisk sammen eller på afstand, kan disse initiativer være nøglen til at opbygge en dynamisk og produktiv arbejdsstyrke.
Derfor betaler det sig at prioritere en sund livsstil27.1.2025 16:20:54 CET | Pressemeddelelse
En sund livsstil kan være svær at definere præcist, fordi den rummer mange forskellige dele. Kort sagt handler det om at tage bevidste valg, der fremmer en sundere hverdag. Det indebærer blandt andet at prioritere en god kost, regelmæssig motion, fysisk og mental sundhed samt generelle livsstilsvalg. Når alt dette kombineres, kan det føre til bedre trivsel og en højere livskvalitet. Du kan besøge The Vita One, hvis du ønsker at læse mere om, hvordan du kan supplere en sund livsstil i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum