SPAR åbner i Søllerød inden sommer
18.4.2024 11:00:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Med udgangen af maj får Søllerød et nyt supermarked. SPAR har sikret sig den historiske butiksbygning i Søllerød Park og efter en periode med indvendig ombygning og indretning, er butikken snart klar til at give borgerne i lokalområdet et nyt supermarked med fokus på kvalitet og lokal tilknytning.

Borgerne i og omkring Søllerød Park får snart et nyt supermarked. Supermarkedskæden SPAR rykker ind i den historiske bygning. Med det får lokalområdet en butik, der har fokus på den lokale forankring og udmærker sig med høj kvalitet og konkurrencedygtige priser.
I spidsen for den nye butik, kommer den 31-årige Ali Feili, der efter en årrække med fremtrædende roller i Dagrofas kæder, kom ind i SPAR-systemet og senest har stået i spidsen for SPAR i Rørvig.
Det er Dagrofa-koncernen, der står bag SPAR, samt de øvrige kæder MENY, Min Købmand og Let-Køb.
“Jeg glæder mig utroligt meget til at slå dørene op for SPAR i Søllerød. Jeg har indtryk af, at borgerne har ventet på denne butik. Mens vi har arbejdet med planlægning og indretning, har jeg kunne følge håndværkerne arbejde, og jeg er sikker på, at vi får skabt en rigtigt lækker butik, som det bliver en oplevelse at komme i,” siger Ali Feili, der begyndte i Dagrofas butikker allerede som ungarbejder i teenageårene.
Ali Feili fremhæver selv en række ting, som han forventer vil tiltale kunderne i den nye butik.
“Vi får en lækker frisk grøntafdeling, delikatesse med lækre oste, tapas og meget andet. Vi får også en stor vinafdeling med masser af kold hvidvin, rosé og champagne og så har vi aftale med en masse eksterne leverandører, der leverer eksklusive kolonialvarer,” siger han.
“Ali er en meget spændende og dygtig leder, som jeg første gang mødte på vores købmandsuddannelse i Dagrofa for få år siden. Vi er utroligt glade for, at han har sagt ja til at stå i spidsen for butikken i Søllerød, og vi glæder os til at få ansat en række medarbejdere til at supplere ham i dagligdagen,” fortæller Line Løvendal Beknow, der er HR Business Partner i kæderne SPAR, Min Købmand og Let-Køb.
Salgschef i SPAR, Jens Bredvig Larsen, har også hjulpet købmand Ali Feili med at få butikken i Søllerød på plads. Også han glæder sig til, at butikken slår dørene op for kunderne den 30. maj.
“Med SPAR får Søllerød et supermarked, der fokuserer på den lokale tilknytning, gode og friske varer og samtidig har prismatch mod discount på 400 varer. I SPAR kalder vi vores prismatch for Gul Pris, og det sikrer, at kunderne kan få de varer, de køber mest, til samme pris som i discountbutikkerne,” siger Jens Bredvig Larsen.
SPAR har i år været 70 år i Danmark. Dette bliver fejret med en lang række gode tilbud og lokale events over hele landet i løbet af 2024. Butikken i Søllerød bliver SPAR nummer 138, og der er yderligere en række butikker på vej som følge af, at Dagrofa overtog otte butikker i forbindelse med, at Aldi-kæden trak sig ud af Danmark.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder

Om Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa Foodservice: Strategisk investering i chaufførområdet skal styrke væksten10.3.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa Foodservice investerer i en række nye tiltag målrettet virksomhedens nuværende og kommende lastbilchauffører. Det sker for at understøtte virksomhedens aktuelle vækststrategi, hvor fødevaregrossisten skal vinde 2.000 nye kunder i den udkørende forretning.
Aftale forlænges: Dagrofa og Q8 indgår ny aftale om levering af varer5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa og Q8 har siden 2020 arbejdet sammen om leverancer til de mere end 100 Q8-stationer i Danmark. Den nye aftale rummer planer om vækst og især innovation inden for food-kategorien
MENY bliver hovedpartner på Madens Folkemøde4.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
MENY indgår en treårig aftale som hovedpartner på Madens Folkemøde, der afholdes i Nykøbing Falster. Med partnerskabet styrker MENY sit engagement i udviklingen af dansk madkultur, økologi og af danske madskatte.
Ny købmand overtager MENY i Rønne2.3.2026 14:10:46 CET | Pressemeddelelse
Susanne Wridt har solgt sin MENY, men vil fortsat være at finde i butikken. Ny købmand bliver Morten Caspersen. Han tager over fra den 1. april.
Vestbjerg får sit lokale supermarked tilbage19.2.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag formiddag åbner en moderniseret og topmoderne SPAR i Vestbjerg. Ambitionen er at blive byens lokale samlingspunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum