GreenTec når længere med grønne greb
GreenTec A/S i Kolding har produceret maskiner til pleje og vedligeholdelse af grønne arealer i over 40 år. Nu er familiefirmaet midt i en større digital og bæredygtig omstilling og har bl.a. halveret udgifterne og sparet 70 ton CO2-udslip på deres transport om året.
Omstillingen styrker GreenTecs konkurrenceevne, både fordi bæredygtighed i sig selv er et konkurrenceparameter, men også fordi familiefirmaet optimerer på de parametre, der gør den største forskel i forhold til planeten og pengepungen, mener Direktør John Christensen. “Det er vigtigt, at det virkelig nytter noget, og vi ikke gør små, ligegyldige ting som at skrive på begge sider af papiret.”
Til gengæld kan små, men målrettede greb have meget stor effekt: For eksempel har GreenTec halveret deres transportudgifter og sparet 70.000 kg CO2 om året ved at udvikle en ny emballage af træ, der kan stables og dermed udnytter containerkapaciteten meget bedre.
Dermed opfylder emballage-bæredygtighedstiltaget ifølge John Christensens tre kriterier: Det skal have en stor impact for miljøet og være økonomisk fordelagtig for GreenTec og for deres kunder.
Ny klipper sparer 6 ton CO2 og knap 40.000 kr
GreenTec har en lang tradition for at forbedre deres produkters energiforbrug og kapacitet, fortæller John Christensen: ”Den viden kan vi bringe i spil på en ny måde sammen med den grønne omstilling,” siger han.
Derfor fokuserer GreenTec på at sænke deres produkters brandstofforbrug, for ”den grønneste energi er jo den, man ikke bruger,” som han formulerer det.
For eksempel har de optimeret én af deres klippere så effektivt, at kunden kan spare 3.000 liter dieselolie på et halvt år, hvilket svarer til næsten 6.000 kg CO2 og knap 40.000 kroner. Det skaber værdi for kunderne og er med til at styrke GreenTecs konkurrencekraft.
Digital innovation og viden udefra driver den grønne omstilling
Udover besparelsesfordelene har GreenTecs produkter andre teknologiske fordele, der har indbragt dem flere innovationsmedaljer. De seneste innovationer gør brug af de digitale muligheder.
For eksempel har GreenTecs nyeste armklipper med navnet Scorpion sensorer, så klipperen selv justerer højden og vinklen over græsset. Det skaber et bedre arbejdsmiljø og færre uheld, fordi chaufføren så kan koncentrere sig om at styre.
Men digitale teknologier bliver ikke kun anvendt i produkterne for at gøre dem bedre: Digitalisering er også et vigtigt instrument i forhold til at forbedre produktionsprocesserne internt i virksomheden, fortæller John Christensen.
I dag er GreenTec i gang med at digitalisere hele produktionen, så de kan forbedre deres processer og vareflow og mindske overproduktion og spild. Det sker med eksperthjælp udefra, bl.a. med Alexandra Instituttets Lab for bæredygtig strategi og ledelse i Afkobling 2030.
”Min største aha-oplevelse er nok, at der er så meget gratis know-how, man kan trække på,” indrømmer John Christensen. ”Vi har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er, at vi tilegner os viden udefra.” For selvom digital omstilling og bæredygtig omstilling støtter hinanden, er der god ræson i at få hjælp til at sætte ind de rigtige steder, slår han fast.
Viden og hjælp til bæredygtig omstilling
GreenTec er ikke alene om at bruge digitale teknologier til at komme i mål med bæredygtig omstilling: De er én blandt ti grønne succeshistorier med små og mellemstore produktionsvirksomheder i e-magasinet Omstillingsanfører, som Alexandra Instituttet og Industriens Fond står bag. Magasinet kan downloades gratis her: https://alexandra.dk/omstilling/
Vil I også arbejde med bæredygtig omstilling og reducere jeres klima- og miljøbelastning? Så er Afkobling 2030 måske noget for jer. Læs om projektet, der skal hjælpe 4.250 danske produktionsvirksomheder gennem rådgivning, kompetenceløft og meget mere: https://alexandra.dk/boost-baeredygtigheden-og-bundlinjen-samtidig/
Alexandra Instituttet
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet Visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Vi er Danmarks eneste Godkendte Teknologiske Service-institut specialiseret i it og digitalisering.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Nye midler driver arbejdet med danske sprogmodeller yderligere fremad1.11.2024 10:33:28 CET | Pressemeddelelse
Aftalepartierne bag forskningsreserven er blevet enige om at afsætte 10 millioner kroner til forskning og innovation i danske sprogmodeller baseret på generativ kunstig intelligens i regi af Danish Foundation Models, der er et samarbejde mellem danske universiteter og Alexandra Instituttet.
Global producent af klimaudstyr til landbruget har fået hjælp til at finde fælles fodslag inden for IoT-sikkerhed25.10.2024 12:06:07 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange spørgsmål, der melder sig, når man som producent digitaliserer og kobler de fysiske produkter til nettet. Hvem har ansvaret og hvordan gør man cybersikkerhed til en integreret del af hele produktudviklingen. De spørgsmål fik SKOV, der har specialiseret sig i at fremstille køle- og ventilationsanlæg til svine- og fjerkræstalde, hjælp til ved at deltage i et af de udviklingskurser i cybersikkerhed, som Industriens Fond udbyder i samarbejde med Alexandra Instituttet.
AI-software hjælper C.C. Jensen med at styre tørreprocessen i deres produktion af oliefiltre3.10.2024 10:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens hjælper C.C. Jensen med at estimere restfugten i deres oliefiltre. De nye metoder hjælper Svendborg-virksomheden med at reducere energiforbruget samtidig med, at de kan bevare den ensartede kvalitet, som de har i deres produkter.
375 timers indtaling af danske dialekter er netop frigivet til gratis brug: Det kan forbedre stemmestyrede hjælpemidler og automatisere notatskrivning13.9.2024 10:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra Flensborg til Bornholm har danskere i alle aldre med forskellige dialekter bidraget med deres stemme som skal styrke dansk taleteknologi. Tale-datasættet er det største af sin art til dato og kan forbedre brugen af taleteknologi herhjemme.
Alexandra Instituttet har bragt Danmark foran digitalt i 25 år26.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Alexandra Instituttet fylder et kvart århundrede den 27. august, er det et klart bevis på, at missionen med at skabe forretning med anvendt it-forskning er lykkedes. Udover at stå bag forskning, der har ført til flere digitale løsninger og spin out virksomheder, så har Alexandra Instituttet frem for alt ageret teknologisk sparringspartner for et utal af virksomheder og hjulpet dem med at styrke deres konkurrenceevne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum