Ole S. Nielsen vinder prisen Landdistrikternes Ildsjæle 2024
17.4.2024 21:15:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
En glad Ole S. Nielsen modtog prisen i forbindelse med årets landdistriktskonference, hvor borgere fra hele kommunen onsdag var samlet i Skals for at få inspiration til at styrke velfærden i landdistrikterne.

Juryen valgte Ole S. Nielsen for hans imponerende indsats i Tapdrup, med et hav af aktiviteter, der kommer både børn, store som små, unge og ældre til gode. Ole arrangerer både tennistræning, skattejagt og fælles naturvandringer i lokalområdet. Han har været med til at søge midler til et kommende madpakkehus og er en del af bypedellerne i Tapdrup, der bl.a. vedligeholder byens faciliteter.
Alle disse initiativer skaber rammerne for at borgere i Tapdrup kan mødes på kryds og tværs, takket være Oles store engagement og arbejde.
Den glade og stolte vinder takkede for prisen og sagde umiddelbart efter kåringen:
- Jeg er både stolt og ydmyg. Som ildsjæl er man med til at give noget til andre, og selv får jeg glæde og livskvalitet tilbage. Pengepræmien går selvfølgelig til et formål, som kommer folk i Tapdrup til gode.
De to øvrige finalister, Bodil Skjærris fra Lindum og Jens Verner Justesen fra Klejtrup, var også til stede ved konferencen i Skals Idrætscenter og blev hyldet for deres mangeårige, frivillige indsats i deres lokalområder.
Alle tre finalister modtog diplomer og kunstværker fra kunstner Natasa Heydra fra Rødkærsbro, som i sine værker ofte anvender tekstil med forskellige teknikker. Ole S. Nielsen modtog desuden en pengepræmie på 5.000 kr. fra Viborg Kommunes Landdistriktsudvalg og VibLand, som har indstiftet prisen.
Inspiration til at styrke velfærden i landdistrikterne
Inden prisuddelingen blev konferencedeltagerne inspireret gennem to fælles oplæg om hhv. landsbyernes særlige styrke omkring fællesskab og sammenhold, der får mennesker til at trives ved journalist og forfatter Karen Lumholt, og hvordan velfærden styrkes gennem samarbejdet i Fjordklyngen ved formand for Fjordklyngerådet Inge Carlskov.
Konferencen bød desuden på debat og konkrete eksempler på, hvordan man i kommunen har initiativer, der på forskellige vis sætter borgernes ressourcer i spil lokalt og gør dem til medskabere af velfærd og trivsel.
Formand for Landdistriktsudvalget, Kim Dongsgaard, var selv blevet inspireret efter en god dag i selskab med borgere fra hele kommunen og sagde ved konferencens afslutning:
Jeg håber, at deltagerne også tager inspiration med sig hjem, og ser nye muligheder for aktiviteter, der kan samle borgerne i fællesskaber, der styrker trivslen og velfærden.
Nøgleord
Kontakter
Kim DongsgaardFormand for Landdistriktsudvalget
Tlf:25 42 52 91kid@viborg.dkSusanne BendtsenBorgerguide & Kulturkonsulent
Tlf:87 87 88 03sb9@viborg.dkBilleder

Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Plads til nye der vil i juniormesterlære7.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. maj er der frist for tilmelding, hvis man som ung i 7. og 8. klasse gerne vil i juniormesterlære 1-2 dage om ugen næste skoleår. Erfaringerne fra det første år med ordningen er gode, og der er plads til flere, som vil kombinere folkeskolen med praktisk arbejde.
Nu åbner nedgravede affaldsløsninger i Viborg midtby1.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nye nedgravede affaldsbeholdere giver et markant løft – både for bymiljøet i den historiske midtby og for arbejdsmiljøet hos de medarbejdere, der dagligt arbejder med affaldsindsamling.
Solidt regnskab for 2025 i Viborg Kommune18.3.2026 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes regnskab for 2025 viser et positivt økonomisk resultat og næsten maksimal udnyttelse af de statslige rammer for velfærdsydelser til borgerne.
Viborg Kommune og erhvervslivet satte fælles kurs: Nu skal handling følge ambitionerne17.3.2026 14:45:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstopmødet 2026 samlede virksomheder og kommune om fælles ambitioner og konkrete løsninger på arbejdskraft, erhvervsservice og fælles retning. Nu skal ambitionerne omsættes til handling.
139 unge mestre hyldet for deres sportslige indsats11.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag aften var Viborg Teater fyldt med unge sportstalenter, der blev hyldet for deres sportslige præstationer, engagement i idrætten og udviklende fællesskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum