Analyse: Så skævt rammer Liberal Alliances fremlagte økonomiske politik

ULIGHED

Liberal Alliances forslag til skattelempelser over en firårig periode vil give 159.100 kroner om året til den procent af danskerne med de højeste indkomster, mens den rigeste tiendedel af befolkningen får 38.200 kroner per person om året.

Den fattigste tiendedel får 4.600 kroner per person. I midten af indkomstfordelingen får man 6.700-8.000 kroner per person.

Skattelettelserne skal dog finansieres. Hvis det sker ved reduktioner i overførsler og offentligt forbrug, vil det ramme lavindkomstfamilier og den brede middelklasse hårdere end de rigeste i samfundet.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har beregnet de fordelingsmæssige konsekvenser af Liberal Alliances økonomiske politik over en firårig periode på baggrund af data fra Finansministeriet og provenuer oplyst af Skatteministeriet over for Folketingets skatteudvalg.

Skæve skattelempelser

I dagbladene Jyllands-Posten og Børsen har Liberal Alliance med afsæt i deres økonomiske 2035-plan bekræftet, at partiet vil gennemføre en række skattelempelser i næste valgperiode, der senest begynder i 2026. Skattelempelserne skal blandt andet finansieres af besparelser i den offentlige sektor.

”Liberal Alliance fører liberal økonomisk politik, der kommer de rigeste i samfundet til gode, mens partiet overser middelklassen og lavindkomstgrupper,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Tallene viser, at skattelempelserne især går til den rigeste tiendedel af befolkningen, mens der ikke bliver ret meget til resten af befolkningen. Og man skal huske, at skattelempelserne skal finansieres, og når velfærden forringes, går det primært ud over de lave indkomstgrupper,” siger Lars Andersen.

I analysen beregner Arbejderbevægelsens Erhvervsråd de fordelingsmæssige konsekvenser ved fem skatteforslag. Dertil kommer en nedsættelse af selskabsskatten. I alt beløber skattelempelserne sig til 40,3 milliarder kroner.

Forslagene, som partiet har bekræftet over for medierne, er:

• Halvering af topskatten
• Halvvejs fjerne loft over beskæftigelsesfradrag
• Første 5.500 kroner af arbejdsindkomst skattefrit om måneden
• Halvvejs til flad aktie- og kapitalindkomstskat på 27 procent
• Halvering af arveafgiften
• Selskabsskatten nedsættes til 18,5 procent

Skattelempelser koster penge og skal finansieres. Og det rammer skævt

Ligesom ændringer i skattesystemet vil finansieringskilder også have en fordelingseffekt.

Liberal Alliance har fremlagt finansiering for 18 milliarder kroner ved at gennemføre administrative besparelser.

Det betyder, at der skal findes yderligere 22 milliarder kroner til finansiering.

Tidligere har Liberal Alliance i deres 2035-plan lagt op til forringelser af overførselsindkomster, lavere offentligt forbrug, stigende pensionsalder og afskaffelse af tidlige tilbagetrækningsordninger.

Partiets finansordfører Ole Birk Olesen bekræfter over for DR, at 2035-planen fortsat er gældende: ”Indtil vi fremlægger en ny plan, er det vores 2035-plan, der gælder.”

AE’s analyse beregner fordelingsmæssige konsekvenser af tre potentielle finansieringskilder, der i alt når op på 40,3 milliarder kroner: reduktion af overførselsindkomster, foreslåede besparelser på offentligt forbrug og mindreforbrug i forhold til Finansministeriets fremskrivning af velfærdens udgiftsbehov.

”Liberal Alliance har i deres kommunikation primært lagt vægt på den side af mønten, der handler om skattelempelser. Og så kan det se ud som om alle danskere vinder på politikken. Men det er ikke en rimelig måde at fremlægge økonomisk politik på. Man skal selvfølgelig også se på, hvordan skattelempelserne finansieres,” siger Lars Andersen.

”Reduktioner af overførselsindkomster og det offentlige forbrug har større konsekvenser for lavindkomstgrupper og den brede middelklasse end for personer med højere indkomster,” siger Lars Andersen.

Analysen viser et regneeksempel af de potentielle finansieringskilder.

Tallene viser, at den fattigste halvdel af befolkningen i gennemsnit vil miste 8.400-9.500 kroner per person. Den rigeste tiendedel af befolkningen vil miste 5.300 kroner.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Liberal Alliances forslag til skattelempelser over en firårig periode vil give 159.100 kroner til den rigeste procent, mens de laveste indkomster må nøjes med 3.600-4.600 kroner, og 6.700-8.000 kroner går til midten af indkomstfordelingen. Der er ingen skattelempelser til personer på overførselsindkomst.

• Ligesom ændringer i skattesystemet vil finansieringskilder også have en fordelingseffekt. Reduktioner i både overførsler og offentligt forbrug rammer lavindkomstfamilier og den brede middelklasse hårdere end de rigeste i samfundet.

Tabel: Den rigeste procent vinder meget på Liberal Alliances skattepolitik

Tabellen viser fordelingsprofilen af skatteforslag fra Liberal Alliance. Forslagene er halvering af topskatten, halvvejs afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, gøre de første 5.500 kroner skattefri for beskæftigede, halvvejs indføre flad skat på aktie- og kapitalindkomst på 27 procent samt halvering af arveafgiften.

Indkomstgruppe	Gennemsnitlig årlig skattelempelse
De fattigste 10 procent	4.600 kr.
2. decil	4.200 kr.
3. decil	3.600 kr.
4. decil	5.200 kr.
5. decil	6.700 kr.
6. decil	8.000 kr.
7. decil	9.100 kr.
8. decil	10.600 kr.
9. decil	13.400 kr.
De rigeste 10 procent	38.200 kr.
Den rigeste procent	159.100 kr.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af lovmodellens datagrundlag og SAU 267 2023/2024.

Anmærkning: Der er ikke beregnet en fordelingseffekt af at sænke selskabsskatten.

Tabel: Fordelingsvirkning af potentielle finansieringskilder

Tabellen viser fordelingsprofilen af en mulig finansiering af Liberal Alliances foreslåede skattelempelser. Finansieringskilderne er gennemførelse af 30 procent af Liberal Alliances 2035-plans reduktioner i en række indkomstoverførsler, besparelser i offentligt forbrug på 18 milliarder kroner og at dække finansieringsgabet ved en mindre vækst i det offentlige forbrug.

Indkomstgruppe	Gennemsnitlig årlig reduktion i udvidede forbrugsmuligheder
Fattigste 10 pct.	-9.100 kr.
2.decil	-9.500 kr.
3.decil	-9.200 kr.
4.decil	-8.400 kr.
5.decil	-8.600 kr.
6.decil	-7.200 kr.
7.decil	-7.300 kr.
8.decil	-7.500 kr.
9.decil	-7.800 kr.
Rigeste 10 pct.	-5.300 kr.
Rigeste procent	-5.300 kr.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af lovmodellens datagrundlag og SAU 224 2020/2021.

Læs analysen her