Louis Nielsen er Danmarks bedste arbejdsplads for anden gang i træk: ”Det vigtigste er fællesskabet”
19.4.2024 07:03:00 CEST | Louis Nielsen | Pressemeddelelse
Sene åbningstider og ømme fødder på gulvet fjerner ikke smilene fra medarbejderne hos Louis Nielsens 79 butikker i hele landet. Kæden har for andet år i træk fået titlen som Danmarks bedste arbejdsplads

Fællesskab, god stemning og mulighed for faglig udvikling er nogle af de ting, som gør Louis Nielsen til Danmarks bedste arbejdsplads 2024 – for andet år i træk.
Administrerende direktør Mads Nygaard var stolt, da optikerkæden tog førstepladsen i 2023. I år er den stolthed endnu større.
- Arbejdsmiljø og trivsel har været vigtigt for os i mange år. Med en førsteplads i 2023 ville det være let at sige: nu kan vi godt det, og så fokuserer vi på noget andet. Men det handler ikke om førstepladsen for os. Det handler om vores mennesker, og at vi skal passe godt på dem og udvikle trivslen. At vi formår at fastholde en så stor tilfredshed for andet år i træk – det er vi meget stolte af, siger Mads Nygaard.
Smil trods ømme fødder
Den 55-årige direktør har selv 33 års erfaring fra Louis Nielsen, hvor han startede som den første optikerelev og var i den første butik i Aalborg i mange år.
Han er derfor klar over, at åbningstiderne i landets gågader og butikscentre kan være lange, og at fødderne og snakketøjet kan være ømme efter mange timer på butiksgulvet.
- Detailhandelen kan ikke på samme måde som for eksempel kontorarbejdspladser tilbyde bløde stole og fleksible arbejdstider. Men det betyder ikke alt, viser det sig. Vores kolleger i butikkerne udtrykker i undersøgelsen, at det vigtigste for dem er fællesskabet og at føle, man hører til, bliver set som menneske og har mulighed for at udvikle sig, siger Mads Nygaard.
Louis Nielsen har omkring 1000 medarbejdere i alt i 79 butikker og på supportkontoret i Aalborg.
Medarbejdernes stemme:
- Louis Nielsen er kåret som den bedste arbejdsplads for +500 medarbejdere i Danmark 2024 af arbejdskulturorganisationen Great Place to Work. Prisen blev uddelt den 18. april.
- Den anonyme spørgeskemaundersøgelse, som har sendt Louis Nielsen til tops blandt de bedste danske arbejdspladser, er gennemført af Great Place to Work i september 2023.
- Her har 92 procent af medarbejderne i de 79 Louis Nielsen-butikker og på kædens supportkontor svaret på en række spørgsmål inden for temaerne troværdighed, retfærdighed, respekt, stolthed og fællesskab.
Om Great Place To Work:
- Great Place To Work-certificeringen tildeles virksomheder, hvor kulturen på arbejdspladsen kendetegnes af en særlig høj grad af tillid og et generelt positivt arbejdsmiljø. Den er baseret på en lang række data og informationer om virksomheden, herunder anonyme spørgeundersøgelser blandt virksomhedens medarbejdere.
- Great Place To Work er en global virksomhed inden for anerkendelse af arbejdspladser, og hvert år undersøger organisationen tusindvis af virksomheder i 60 lande verden over.
Kontakter
Julie Vinding BengtsonKommunikationskonsulent
Tlf:30107663julie.bengtson@louisnielsen.dkBilleder






Louis Nielsen A/S
Indkildevej 2A
9210 Aalborg SØ
Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Solformørkelsen 12. august: Almindelige solbriller beskytter ikke øjnene - kan give varige øjenskader7.8.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 12. august bliver himlen over Danmark mørkere og temperaturen køligere, når månen dækker op mod 88 procent af solen ved en usædvanligt kraftig delvis solformørkelse. Louis Nielsen rådgiver nu danskerne om, at almindelige solbriller ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, hvis man kigger direkte på fænomenet. Særligt børn er i risiko, hvis de ikke er forberedt på, hvordan de skal se sikkert på solformørkelsen
6 ud af 10 oplever øjengener ved skærmbrug. Få optikerens råd til, hvad du selv kan gøre efter ferien29.7.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at næsten seks ud af ti voksne danskere oplever trætte eller generede øjne, når de bruger digitale skærme. Pernille Lindhardt Steiness, optisk fagekspert hos Louis Nielsen, rådgiver om, hvordan nye vaner efter sommerferien kan forebygge generne
Bommert på løbetur populær på sociale medier27.7.2026 09:02:19 CEST | Pressemeddelelse
En løbetur endte med en historie, der nu deles og kommenteres af mange danskere på sociale medier. Et ægte "sku' ha' gået til Louis Nielsen"-øjeblik. Opslages selvironi er grunden til opslagets store popularitet på sociale medier, ifølge LinkedIn-ekspert Tonny Mikkelsen
Millioner af briller samler støv i danske skuffer. Nu skal de hjælpe børn og voksne i Tanzania8.6.2026 08:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fire danske husstande har briller liggende, som de aldrig bruger. Louis Nielsen sætter nu gang i en landsdækkende indsamling og giver brillerne videre i Tanzania
Hylder medarbejderne med stor fest: Louis Nielsens butikker holder lukket i weekenden29.4.2026 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 2. og søndag den 3. maj holder Louis Nielsens butikker i hele landet lukket. Alle medarbejderne er inviteret til seminar og fest i Herning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum